Skøøøøøn varm sommer……..NOT!!!!!!!!!!!!

Kan du holde varmen ☀️??☀️ ????, den er godtnok streng lige i øjeblikket ?, men ellers er det jo super lækkert med noget sol og varme….. Det fordeler sig jo meget godt, med varme om dagen og regn (okay, syndflod….??) hen under aftenen ☺.
Det er noget siden jeg har skrevet , men energien har været for nedadgående og kroppen har skabt sig. Har gået med de vildeste influenzasymptomer, som du kender dem når du er lige ved at “tjekke” ud?. Min tanke har været at det er stofskifte-tingen der driller, for jeg har jo lige holdt ferie og det er bare ikke rigtig noget der er gået i “udbrud”. Så for lidt siden (en tirsdag) ringede jeg til endo´en på hospitalet, for at høre om jeg måske skulle øge i dosis af medicin. Får så fat i sekretudsen, der kan oplyse at “mester” holder fri, men at han vil ringe dagen efter. Godtså, undertegnede venter så hele dagen med tlf på lyd (hvilke de af jer der ellers ringer til mig ved, at den bare aldrig gør?). Der sker nada, så jeg tænker: nåmen han har garanteret også rigtig travlt, så han nåede det ikke onsdag, men ringer da nok torsdag……. Nope, torsdag var mobillos tavs som graven og jeg gik og blev en anelse mavesur (har det faktisk skide dårligt, som i: jeg er banket tilbage til kemo-agtige dage)…. Så fredag morgen ringer jeg igen, og får så lige nøjagtig samme besked. Manden har sørme også fri den dag…. Jeg spørger om der ikke er en anden der kan tage en beslutning (efter at have været igennem samme forklaringssmørre, som om tirsdagen). Nææææ altså det er jo bedst at det er den samme læge (hvilket jeg jo sagtens kan forstå, men det virker ikke lige som om han har tænkt sig at gribe knoglen?), der afgør om medicindosis skal ændres. Men damen kan da se at jeg har en tid d. 7/7 til blodprøver (hvor jeg vil blive ringet op 1 uge efter med svar), om jeg ikke kan vente indtil der? Mig: øøøhhhh, nej det tror jeg faktisk ikke……, som jeg har det magter jeg faktisk ikke jeg skal vente 3 uger til….
Sekretudse: okay, jeg prøver her i løbet af formiddagen at få en læge til at ringe, ellers ringer din endo på mandag! bum, så er den bare ikke længere. Farveller og kan du have en god weekend ?
Og nej, jeg blev ikke ringet op hverken fredag eller mandag, så selvfølgelig hang jeg i røret tirsdag morgen, hvor jeg endnu engang fik af vide at “min” endo ikke var på afdelingen. Der må jeg nok indrømme, at det begyndte at dampe ud af mine ører?….
Det endte med at hun lovede at få en til at ringe… og efter et par timer ringede “min” endo (selvom han ikke var på afdelingen….?). Godtså, dobbelt op på medicin indtil videre, og nu begynder den kropumulige at fungere igen…. ?.

Ellers har jeg bedrevet tiden med at lave lidt rabarber/jordbær kompot (hvilket jeg før i tiden afskyede – altså at spise?). Jeg synes du skal prøve denne opskrift, nu der er masser af lækre danske rabarber og jordbær ?. Og så også liiiige den her mysli. Alt sammen er super nemt, og hurtigt at lave (ellers havde jeg ikke orket at fedte rundt med det ???)

DET DU SKAL BRUGE TIL KOMPOTTEN ER:

          1/2 kg rabarber (rensede)

          1/2 kg jordbær

          ca. 200 g sukker (jeg bruger “kun” 75-100 g kokossukker, smager til undervejs og

de afhænger af hvor sødt du kan lide det)

          1 flækket vaniljestang

SÅDAN GØR DU:

Skyl rabarberne og skær dem i mindre stykker. Kom rabarber, jordbær sukker og flækket vanillestang i en gryde og kog dem sagte og under omrøring til en tæt kompot. Der må gerne være lidt rabarberstykker tilbage i kompotten. Køl kompotten af og opbevar køligt på skoldede sylteglas.

Servering
Spis f.eks kompotten på græsk yoghurt med mysli.

Tip: Du kan variere kompotten ved at tilsætte 1 kanelstang eller hakket ingefær i stedet for vanilje.

Mysli opskriften er lånt fra bloggen: Glutenfrie fristelser

http://glutenfriefristelser.blogspot.dk/2011/09/knasende-god-glutenfri-muslimusli-brud.html

Jeg droppede både hasselnødder og rosiner, men puttede i en skøn pærevælling en blanding af sesamfrø, solsikkekerner, kokosmel, glutenfri havregryn, hakkede mandler og græskarkerner (nærmest det sammen jeg bruger til knækbrød ?) og selvfølgelig de andre ingredienser. Det smager super godt, så du skulle tage at prøve.

Disse lækkerier ovenpå noget græsk yoghurt eller skyr og så lige “toppet” med lidt hindbær, nektarin og blåbær, så er den hjemme ?

mysli og jordbær/rabarberkompot

mysli og jordbær/rabarberkompot

Så med disse lækkerier, ønsker jeg dig en fortsat god weekend ☀??☀⛈

Tak fordi du brugte tid på at læse med.

? Heidi

 

 

I en lille båd der gynger……

Det er godtnok længe siden jeg har siddet på en færge (ikke siden jeg havde studiejob på Flex Hotel – Tuborg Havn/Landskrona ?)…….

Ikke desto mindre sidder vi – Uno og jeg ombord på hurtigfærgen til Århus. Vejret er skønt – lidt blæsevejr = læs: båden gynger pænt?, men livet er jo skønt.
Etape 2 af vores sommerferie går mod det jyske. Over og besøge familie og en kær veninde jeg mødte på Dallund (rehabilitering for kræftramte).
Men jeg må lige vende tilbage til færgeoverfarten.
Jeg sad ellers og mindes min barndom og de gange vi var på Fyn og i Jylland. Færgen over Nakskov/Knudshoved, laaaange bilkøer, elendig kaffe og bløde varme ostemadder ?.
Så stor var overraskelsen, da jeg spottede en Baresso kaffebar ombord, tænkte at de havde “nasset” på navnet, men nix – super kaffe ?.
Så den vil jeg nyde sammen med mine hjemmelavede knækbrød. Opskriften kommer her:

http://levmedibs.blogspot.dk/2012/10/knkbrd-uden-hvedemel.html

Ellers må jeg lige slå et slag for noget rigtig smart i forhold til kompressionsstrømper og hjælp til at “holde” dem oppe/ undgå de glider for meget ned. Jeg har ikke de stort problemer med det selv (efter rigtig mange opmålinger/omlavinger…..) og fordi jeg går med strømpebukser, men dem der f.eks kun har en enkelt strømpe på, kan det været et problem. Link kommer her:

http://www.sahva.dk/produkter/standard-produkter/strømpelim-medifix

Tænker også man kan bruge dem til armstrømperne, selvom der nok ikke er det samme problem med at de glider ned?
Vigtigt er det dog, at limen ikke må komme på silikonekanten på strømpen. Man “limer” på huden og tager strømpen på. Vaskes efter brug, af med vand.

Færgeturen er ved at være slut, så om lidt vil jeg smutte ud i det blå igen.

Du må meget gerne min blog med andre der kan have gavn af “nyttig viden” og hygsom læsning (håber jeg?) ?

Tak fordi du læste med og fortsat skøn dag ❤️

Hus til salg!

Jeg fatter altså ikke en hat……..
Synes bestemt det var i sidste uge jeg sidst skrev på bloggen ?, men endnu engang er jeg blevet overmandet af tidsrøveren……. og ikke nok med det, så er jeg simpelthen i den dejlige situation at jeg har ferie ☀️……. Jeg har ikke haft 3 ugers ferie siden jeg blev selvstændig for sådan ca 1 mio år siden…..
Okay, lige bortset fra den md vi var i Australien i 2008 og så de sidste 2 år hvor jeg har været syg (men de tæller ikke rigtig med i feriekalenderen).
Det skal absolut ikke læses som en klagesang, for jeg kunne have valgt anderledes! Næ, det var faktisk lidt mærkeligt at skulle bede om ferie over på arbejdet. Egentlig havde jeg det lidt a la – Jeg kan da ikke bede om ferie nu…… jeg er jo lige startet – agtigt. Men Uno har tidlig ferie i år, så derfor var ferieplanen ligesom lagt.
Vi har været så heldige, at en rigtig sød bekendt har lånt os sit sommerhus, så her tilbringer vi den første uges tid. Øglerne (vores dejlige unger) passer hus, skole og arbejde, så det er os 2, mollyneseren og stilheden….. – eller stille og stille, det er nok så meget sagt.
Vi er godtnok ude på landet (læs 7. roemark), men hold nu k… en larm der er – af fugle ???.
De er jo total vanvittige de der små larmebæster. Står op kl kvart i kvalme (før solen) og kværner derudaf….. men det er nu meget hyggeligt ?
Tænk at kunne dangdere den i en lille uges tid, uden at skulle kigge på uret, sørge for at huset “står skarpt” og bare gøre det vi lige har lyst til ?
– Det er da livet ❤️

Forresten er vores hus til salg (nok derfor tidsrøveren har været på spil….)

http://www.estate.dk/da-dk/villa/2770/kongelundsvej/260124/82028gb

Så vi leder (som rigtig mange andre) efter en dejlig 3-vær. andelslejlighed med lov til at holde mollyneseren ? (helst) på ønskeøen…….. Spred gerne rygtet ❤️.

Det er så mærkeligt at skulle flytte, men al sund fornuft siger at det skal være nu, så alt er gjort klart (lige bortset fra noget at flytte ind i), så nu venter vi bare….. og jeg går og beroliger mig selv med at det hele nok skal gå op i en højere enhed….

Ellers er lidt af tiden også gået med at få støvsuget noget fornuftigt info omkring glutenfri levevis. Jeg har jo forsøgt mig udi noget brødbagning ???, og kan læse rundt omkring at man skal have tållemod og justere lidt frem og tilbage i ingredienslisten før der kommer noget godt ud af det…… Jeg er jo ikke helt god til det der på “slump” agtige. Stik mig en opskrift og jeg følger den. (nok også derfor det er Uno der svinger kødgryderne i dagligdagen?)
Men jeg er stødt på nogle rigtig gode sider om glutenfri kost og rigtig gode opskrifter, og har fået lov af linke, så her kommer lidt lækkert (kan fortælle at de fleste opskrifter jeg indtil nu har prøvet af, altså smager bedre end de ordinære, så det er måske værd for dig at prøve?

GLUTENFRI

http://www.justglutenfri.dk

(hmmmm, rigtig irriterende, men linket duér desværre ikke?, men siden er rigtig god, så copy paste ?)

Og mht. at gå all in for glutenfri pga. den her “japanske” tilstand i kroppen, skal jeg hilse at sige at det går faktisk ganske fint. Jeg har også sat all in på vitamin og mineral området (som er en rigtig, rigtig god idé, når man har tiltusket sig en autoimmun sygdom), og fik her i sidste uge svar på de blodprøver jeg har fået taget. Alle tal ligger rigtig godt lige pånær jernværdierne. (Dem mener Uno nu nok han kan sørge for kommer i balance igen ????) – ah okay, ikke mere lummer-snak…

Nej, det er rigtig godt, at se at det lønner sig, så det fortsætter jeg med. Jeg synes dog ikke knuden på halsen er blevet mindre (tværtimod), men det tager sin tid (hvis det hjælper) og det hjælper hverken glutenfri, vitaminer eller mineraler på, så det er alene stofskiftemedicinen der hænger på den…..
Nok om den snak, gøgen “kalder” ude i haven og det må vist være tid til en lille aftentur – nu når vejret arter sig ?.

Tak fordi du tog dig tid til at læse med og jeg håber du vi kigge forbi div. links ❤️

Fortsat god aften

H