Yes! nu kører det……

Du kender garanteret den skønne fornemmelse i krop og hjerne, når det bare bobler og man er glad i låget?
Sådan har jeg det lige nu!?
Der er sket så meget siden sidst jeg skrev (hmmmm, det synes jeg ofte jeg skriver ?), men det er der altså bare…..
For at starte et sted, samle “tråden” op fra sidste indlæg om det nu var hønen eller ægget der kom først…. ??, må jeg proklamere at jeg nu er godt igang som glutenfrit individ. Nøj, det er tungen lige i munden, men basic er det jo bare at skifte de forskellige ingredienser ud med dem uden gluten. Pure and simple og det går forhåbentlig til et godt formål = jeg får det bedre, og “angrebet” fra immunforsvaret på skjoldbruskkirtlen mindskes.
Okay, du skal lige have et “grinern” billede af mit første glutenfrit hjemmebag
Glutenfri hjemmebag

Glutenfri hjemmebag

Gennemsnitlig går det meget godt ???….
Sagen er den, at jeg købte noget mix, som jeg bare skulle blande få ingredienser i. Normalt går jeg langt udenom halvfabrikata mad, men jeg tænkte at jeg måtte starte et sted. Så langt så godt. Man skal jo bare følge brugsforvirringen på bagsiden af æsken, men nu er jeg ikke liiiiige typen der har behov for at bruge en brugsforvirring, lidt ligesom manden der ikke behøver at læse instruktionen til fjernbetjeningen (jep, jeg har 2 stk gående herhjemme… ??), nå ja og måske fordi min tålmodighed ikke er min helt stærke side.
Er det mon oplevet før? – ja, det tror jeg nok lige det er….
Hvorom alting er, så har jeg jo denne her fantastiske røremaskine der klarer al det hårde arbejde, når den lige er blevet fodret med de rette ingredienser. Rigtig fint!, så står der på pakken at den lille klump dej skal fordeles i 2 bageforme. Okay tænker jeg. Det kan da simpelthen ikke passe at man dårligt kan fylde bunden af 2 forme, så jeg tager dejen og putter den i den ene form (der er høj). Jeg havde på det tidspunkt svært ved at forestille mig, at den kunne hæve rigtig meget, når dejen er uden gluten….., så ind i ovnen den røg og jeg gik ind i stuen. På et tidspunkt kommer Uno ind og spørger om jeg har styr på brødet. Ja da, selvfølgelig har jeg det!….
Han mente nu det var en god idé at jeg kiggede til brødet inden det brændte på, så jeg strøg ud i køkkenet og til min overraskelse kunne jeg se at brødet næsten nåede toppen inde i ovnen ?.
Så jeg måtte lige tilte det, for at det ikke skulle brænde på ?.

 

IMG_1047

 

 

 

 

 

 

 

 

I mellemtiden havde jeg lavet nogle rugboller (egentlig skulle det havde været et rugbrød, men meget nemmere at spise en bolle), der stod til hævning.

Franskbrødet bliver færdigt og ind kommer rugbollerne. Jeg sætter uret, som der står på pakningen og smutter ind i stuen igen. Alt godt og jeg prøver at samle mig om Morten Pape´s “Planen”. Uret ringer og meget spændende ser det ud (hvem sagde sort ?, som i øvrigt er det nye it herhjemme efter den episode???). Okay ikke godt, kemo-kloge havde ikke lige tænkt på at boller skal have omtrent den halve tid i forhold til et brød…… Så gennemsnitlig går det meget godt, og fremover laver jeg min egen blanding!…..
Ellers har jeg brugt den sidste uges tid på at støvsuge nettet for informationen og opskrifter i forhold til stofskifte/Hashimotos/glutenfri – og hvad kan jeg selv gøre – Shit jeg bliver træt…zzzZZzzzZZzzz.
For det første skal jeg lige indstille hjernen på at skelne skidt fra kanel, for man skal altså tage mange af de ting der står på nettet med et gran salt! Og så skal man altså lige vurdere om det er noget der er relevant og ikke sygne helt hen i historier og det passer nok også på mig-agtigt. Jeg mener nu jeg er rimelig skarp i forhold til at sortere og derfor tager det også en hulens tid (jeg kan desværre ikke Rainman læse mere).
Jeg har bestilt forskellige bøger på biblioteket og absolut fundet ud af at Palæo ikke lige er min stil ?, men ellers er det jo primært indholdet i skabene og fortolkninger af madopskrifter der skal justeres. (okay, Uno skal også lige justeres – det er jo ham der er Laura i vores køkken ?), men han er villig til at indgå et forlig på madområdet ?.
Ellers kan jeg mærke der begynder at komme + på overskudskontoen. Det er så fedt at mærke. Jeg tror det er en blanding af stofskiftemedicin, en bunke vitaminer/mineraler, glutenfri kost og foråret der begynder at have sin virkning. Men skønt er det ?.

Faktisk oplevede jeg her ved sidste svømmepas, at jeg for første gang i mange måneder ikke lå og tænkte på: Er jeg snart færdig?, er de baner ikke snart overstået?.    Næææ, jeg lå og tænkte: – Jeg kan da godt lige nappe 500 m til ?, meeeeen det gjorde jeg ikke!!!!

En fornuftig klog dame sagde til mig på et tidspunkt: Heidi, du skal holde mens legen er god, så du ikke overbelaster din krop. Selvom du lige kan presse citronen en skvis mere, så LAD VÆRE….. Kroppen bliver “stresset” (der sker en masse processer i krop og hjerne, når den bliver presset mere end godt er over længere tid eller for ofte), og “stress” forplanter sig i kroppen.
Stress er en belastningsfaktor, der kan være med til at ødelægge vores modstandskraft. Immunforsvaret trives bedst ved en regelmæssig livsførelse – herunder faste sengetider, et stabilt parforhold og gode positive sociale kontakter. I nyere undersøgelser er det påvist, at en for kort eller dårlig søvnkvalitet reducerer kroppens produktion af hvide blodlegemer (man ved jo efterhånden godt, at det ikke er sundt for helbredet at have natarbejde for lang tid af gangen). Mht. kosten er masser af grønsager, frugt (vitaminer og mineraler) og vand nødvendig for at opbygge og styrke immunforsvaret.
I takt med alderen er det aldeles vigtigt at motionere for at bevare cirkulationen i kredsløbet. Svækkes kredsløbet, svækkes også blodets evne til at transportere de hvide blodlegemer ud til kroppens mange celler. Når immunforsvaret ikke fungerer nedsættes menneskets modstandsdygtighed over for virus-, bakterie- og svampeangreb. Et svækket immunforsvar kan fejlregistrere kroppens egne celler og derefter angribe mennesket egen organisme (autoimmune sygdomme), hvilket f.eks. kan give forskellige former for eksemer, allergier og bindevævslidelser (gigt).
Er immunforsvaret træt, kan der desuden være situationer, hvor det ikke længere registrerer eller bekæmper fremmedstoffer i kroppen. Dette fører i første omgang til lettere infektioner. På længere sigt kan manglende immunkræfter bl.a føre til alvorligere infektioner, celleforandringer og cancer. 
Dette kan være éen forklaring på hvorfor så mange (ca. hver 3. menneske nu) får cancer.
Der er selvfølgelig mange andre årsager, der kan være i spil.
I den nyeste hjerneforskning har man fundet ud af, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler de samme signalstoffer i kroppen. Netop derfor forstyrrer ubalancer i hormonsystemet også vores nervesystem. Dette kender de fleste kvinder fra den præmenstruelle periode (dagene før menstruation), hvor de oftest rammes af humørsvingninger, depressioner og afmagt. Ikke kun kønshormonerne har betydning for vores psykiske balance. Også hormonerne fra skjoldbruskkirtlen, binyrerne, hypofysen, pinealkirtlen og hypothalamuskirtlen kan forstyrre nervesystemet og den psykiske balance. For at styrke sit nerve- og hormonsystem skal man selvfølgelig sørge for en god kost og motion. Men det absolutte afgørende er livskvaliteten. Livskvalitet er jo et stort emne, men alligevel er der nogle grundlæggende forhold i måden at leve sit liv på, som bliver afgørende for både livskvaliteten og sundheden i nerve- og hormonsystem.
Ønsker man at holde sit nerve- og hormonsystem stærkt gennem livet, skal man lære at bruge kroppens egne indre medfødte mekanismer til opnåelse af balance i sind, følelser og krop – nemlig følelserne.
Fra fødslen er vi blevet givet to sæt følelser – nemlig de positive og “negative”. Disse to sæt følelser kan opleves som sindets og bevidsthedens balanceredskab.
Nøjagtigt som sanserne for tryk, smerte, kulde og varme lærer mennesket at begå sig i det ydre miljø, er følelsernes opgave at lære mennesket at begå sig på det indre mentale plan. Dette skal forstås helt bogstaveligt. Dårlige følelser opstår altid i mennesket som modsvar til en fejltagelse i sindet. Tænker et menneske f.eks., at han/hun ikke er god nok og holder fast i denne konklusion på sit eget værd, opstår mindreværdsfølelse som modsvar på denne fejltagelse.
Jo værre fordømmelsen er – jo værre og stærkere vil også mindreværdsfølelsen være. Mindreværdsfølelsen forsvinder først, når den fejlslagne tanke opgives. Sammenligner vi denne indre mekanisme med kroppens fysiske sanser, svarer dette til at trække hånden til sig, når en kogeplade bliver for varm.
Desværre er følelserne ikke helt så kontante og smertefulde i deres afregning, som den smerte der opleves ved berøring af en kogeplade. Dette er også grunden til, at de fleste mennesker vælger at sidde følelsernes budskaber overhørig. Konsekvensen er imidlertid lige så stor! På samme måde som en kogeplade ødelægger hånden, vil en fejlbevidsthed med tiden også ødelægge nerve- og hormonsystemet.
Når vi oplever positive følelser er disse selvfølgelig kroppens anerkendende signal til vores bevidsthed og tanker.
Betragter vi følelserne mere detaljeret, ser vi, at vores organisme endda er lavet så genialt, at der gennem dagen opstår mange forskellige slags positive og negative følelser. Der er så at sige forskellige følelser til forskellige tankemønstre.
Skal nerve- og hormonsystemet være stærkt, må vi altså som mennesker leve i overensstemmelse med vores følelser.
Og så er vi tilbage ved hønen og ægget! Nyeste forskning viser at Epstein Barr virus (kendt som “kyssesyge”) antistoffer ses hos patienter med Hashimotos.
Og jeg var ret voldsomt syg som teenager med “kyssesyge” – indlagt med meget forstørret milt (milten er sjovt nok også en vigtig del af vores immunforsvar), syg i over 1/2 år.
Jeg har altid siden mine “unge” år lidt af kolde hænder, fødder, frosset selvom vi har siddet i Spanien i 35 grader, lidt af forstoppelse, voldsom træthed (som i: Jeg kan sidde på komando og falde i søvn), tonsvis af ledproblemer, svært ved at tabe mig (selvom jeg har holdt streng diæt og dyrket RIGTIG MEGET sport/motion) og på et tidspunkt i min cykelkarriere sågar fik astma. Dvs. det blev kategoriseret som anstrengelsesastma, fordi det brød primært ud, når jeg lå omkring max puls (hvilket jeg jo gjorde ret ofte, for at forbedre mig). Det mærkedes som noget “hævede” i halsen. Set i bakspejlet og med de symptomer jeg har i halsen nu, vil jeg formode at alle mine symptomer i virkeligheden stammede fra skjoldbruskkirtlen (vi har lidt overflod i familien mht. skjoldbruskkirtel ting) og Hashimotos.
Jeg ved det ikke, men set over tid og hvor meget jeg har “budt” min krop af fysisk og psykisk “stress” giver det hele efterhånden mening. En mening jeg har “ledt” efter, da jeg fik kræft.
Jeg kan så takke mig selv for – at jeg stort set hele mit voksne liv – har fyldt min krop med masser at sund mad, vitaminer og mineraler. Det har i min egen overbevisning gjort at tingene ikke er blevet værre.

Det synes jeg lyder som en rimelig hypotese og med det in mente vil jeg ønske dig en god

Kr. Himmelfarts”ferie” (jep, jeg tiltuskede mig lige en fridag i morgen ?)

 

 

Tak fordi du læste med og må du have nogle dejlige dage til vi “mødes” næste gang.

❤️

Hash….. hvad for noget?????

Arhmen altså………
Så kører hospitalsrouletten igen? – eller gør den? for nu stopper festen altså snart!
Jeg havde ligesom “iscenesat” hvordan livet skulle køre fra nu af.
 – kræft overstået ✔️ tjek
 – klinik lukket og slukket ✔️ tjek
 – kommunen tilkendte mig fleksjob ✔️ tjek
 – fleksjob fundet ✔️ tjek
 – og nyt liv begynder ✔️ tjek
Og så skal jeg fandme (undskyld mit franske) trækkes ind i manegen igen. Mor er vred, meget vred!
Det er dog ikke så alvorligt som cancer eller er det? Jeg aner det ikke? For cancer kan man jo dø af eller kan man?
Mange mener at det er alt det andet forbundet med cancer man dør af og ikke selve canceren. Jeg aner det ikke og min utætte hjerne aner det slet ikke……
De fleste overlever cancer nu (heldigvis), eller er det heldigvis? Jeg ved godt at jeg nu stiller tingene på “spidsen” og dette indlæg muligvis kan provokere nogle, i så fald undskylder jeg mange gange ❤️
Fedt at overleve canceren – eller det ved jeg strengt taget først om en 3 års tid – eller det ved jeg faktisk godt, men rent kontrolmæssigt er jeg overlevende (som alle de andre) når 5 års nålen er hevet hjem.
Men hvad er jeg overlevende til???? daglige smerter, skod nattesøvn, træthed helt ind i marven, tårer der pludselig presser sig på, kronisk lymfødem der overordnet efterhånden “opfører” sig stabilt, men alligevel pludselig skejer ud, hullet hukommelse og jeg kunne fortsætte……
Jo, jeg har min tålmodige, elskede familie. Det er forår og alligevel er livet dejligt, men hvis jeg havde været en hest, havde jeg fået en kugle for panden for længe siden!
Jeg ved at mange har det langt værre end mig, meeeeen nu må nok være nok!
Sidst tilkomne “ting” er noget Hashimotos halløj. En skør autoimmun sygdom hvor de hvide blodlegemer angriber skjoldbruskkirtlen og sansynligvis også hjernevævet og starter en inflammation i kroppen. Dvs. at min yndige ? krop er gået total fra forstanden og er begyndt at angribe sig selv – eller ihvertfald dele af sig selv. Det er sgu da skørt…….?
måske den kunne bekæmpe nogle af de celler der gør at sommertøjet er krøbet i skabet hen over vinteren ??????
Men bortset fra det, er det den mest almindelige form for autoimmun sygdom (ca. 75.000 danskere lider af den) af dem der findes (jeg nævner i flæng: psoriasis, leddegigt, Crohns, Type1 diabetes, MS (multipel sclerose).
Og hvad gør man så lige ved det i den “virkelige” verden, jo man giver noget stofskifte medicin (helt normalt man får lavt stofskifte  – hvilket i virkeligheden forklarer hvorfor tøjet kryber i skabet ?) og så “venter” på at skjoldbruskkirtlen “brænder” ud. = mister sin funktion og samtidig via blodprøver (hvor man kan se at kirtlen bliver dårligere og dårligere) justerer mængden af medicin, så det kompenserer for manglen af hormon.
Fedt nok, så er det jo endnu engang bare at væbne sig med tållemod, få taget blodprøver og nakke nogle piller. Altså ihvertfald hvis lægen bestemmer hele showet. Apropos show, var min “kontakt” til hospitalsvæsnet endnu engang vældig morsom ?.
Som stort set altid, opstår der en eller anden fejl når jeg skal ind til en lægesamtale. Jeg er glad for Uno altid er med, for han ville simpelthen ikke tro på de historier jeg kan diske op med efter et hospitalsbesøg?.
Vi kommer ind til tiden…… hos en læge, der allerede giver mig myrekryb på vej ind. Vi sætter os og det første hun siger er at jeg ikke fejler noget. Fedt, siger jeg, men hvad er så det der generer mig i min hals?
Hun drejer pc. skærmen, peger på en masse tal og siger: Hvis du lige kigger på alle de gange du har fået taget blodprøver, kan du se at tallene ligger fint!
Jeg sidder og glor på en masse tal og en masse datoer, hvor der er taget blodprøver og tænker: enten er min hjerne fuldstændig blank (hvilket godt kan være tilfældet, jeg er jo blond?) eller også fatter jeg ikke en hat.
Jeg prøver så at sige at jeg ikke helt forstår hvad hun mener, for jeg har kun fået taget en blodprøve i deres regi. Madammen skal lige til at kaste nogle gloser ud af kæften, da hendes telefon ringer og hun siger: Denne bliver jeg lige nødt til at tage (og her bliver jeg altså meget, meget træt…… føler mig virkelig tilsidesat midt i “min” konsultation). Hun snakker lidt, lægger røret på og siger: Det må du altså undskylde, det er ikke sket før. Jeg har aldrig haft 2 der hedder Heidi, så I må lige gå ud i venteværelset igen……. ?
Så sagt som gjort, og hun fik fat i den rigtige Heidi….. (måske de skulle tjekke med et efternavn eller cpr.nr – nu man er udstyret med et sådan?)
Nå, vel siddende i venteværelset, går der “kun” en 3 kvarter ekstra og dermed en lille time forsinket, så kommer der en herre-læge blæsende. Os ind i et nyt rum og så starter seancen forfra. Den stakkels mand vrøvler i øst og vest (jeg tænker han er stresset, fordi han er forsinket). Spørger mig om en masse ting (som jeg ikke rigtig får lov at svare på alligevel) og kan så konstatere at de sørme har glemt at tage en blodprøve…..
Jeg tror (håber) at manden er en af de der kloge mennesker, der er så kloge at de er forvirrede…. Ihvertfald var jeg helt blæst i kasketten bagefter. Uno´s kommentar var: Jamen, han afbrød dig hver gang du skulle svare på hans spørgsmål. Okay, så var det ikke mig der var helt galt afmarcheret.
Nå, ud og få en masse tider til videre kontrolforløb, ned og få taget blodprøve – læge ringer efter en uge og fortæller svar.
Læge ringer (er lige så forvirrende at tale med, så det var ikke fordi han var forsinket), fortæller at jeg har disse her antistoffer og skal fortsætte med medicinen jeg fik kastet i nakken. Ny blodprøve om 3 mdr, hvor han vil ringe med svar (det kan jeg sådan set selv læse på sundhed.dk), ny blodprøve 3 mdr. efter der og denne gang efterfulgt af menneskekonsultation. Her skal det så afgøres – hvis der stadig er struma om what to do. Så mit nye helbredsliv i en nøddeskal – total rod ??…
Men, som altid starter jeg efterfølgende med lidt research hos min gode google-ven. Tænker det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg bare skal sidde her og vente på at kroppen får det værre og værre. Jeg kan stadig huske (fra nogle kurser) noget om at man via kost, kosttilskud osv. kan gøre meget for kroppen, når den er i en inflammationsstilstand.
Ganske rigtigt, kan jeg læse mig til at gluten bl.a er en rigtig stor “synder” /trigger i forhold til Hashimotos. Så lige pt er jeg igang med at støvsuge nettet for relevant information.
Men hvorfor pokker får man ikke den information af lægerne? – nå nej, det er jo “alternativ” tankegang…..?
Men talrige undersøgelser (fra udlandet) linker Hashimotos og gluten, så  hvorfor ikke stikke folk den information?. Man kan jo selv beslutte om man vil afprøve glutenfri kost eller ej.
Når man først har fået Hashimotos indenfor dørene, er det for life, men man er da et skarn hvis man i det mindste ikke prøver at få det bedre med hjælp fra andet end stigende forbrug af medicin…… måske man rent faktisk kan får det bedre (have brug for minimal medicinindtag) med den rette kost, de rette vitaminer og mineraler? Det må komme an på en prøve.

HER SKULLE HAVDE VÆRET BILLEDER AF HJEMMEGJORT INGEFÆRSHOTS

(GOD MOD INFLAMMATION OG BETÆNDELSESTILSTANDE OG FLASKEN STÅR I KØLESKABET)

OG BØGER OM PALÆO, GLUTENFRI KOST OG ANDET SUNDT STADS……. ??

(men mellem os 2 sagt, orker jeg det næsten ikke……men ligesom med svømning, skal jeg. Nu har jeg stået så meget igennem, så skal sådan en lortediagnose ikke forhindre mig i at få mit liv på rette spor igen!?) + det er jo rent faktisk ikke særlig godt at gå rundt med kronisk inflammation i kroppen……..
Spørgsmålet er jo så i virkeligheden om hvad der kom først hønen eller ægget???????
(forklaring følger i næste indlæg ?)
 ? – solen skinner, det er fridag og lige om straks – efter lymfe-timen, skal jeg ind og spise frokost med en sød veninde.

Ha´ en skøn dag/weekend, nyd solen, pas på dig selv, undskyld mange gang for bandeord og tak fordi du læste med ❤️

 

efterårsforkølelse…..

Sidder her og “snøfter” ligesom en stor del af Danmarks befolkning…… sønne har lungebetændelse og indtil videre er Emilie (min datter) kommet igennem sin forkølelse for et par uger siden og min søde mand er også sluppet indtil videre……Det er ellers sjældent jeg er forkølet, propper mig med en del vitaminer og kosttilskud. Og det er da også dem jeg giver æren for at være “rask”. Men løb tør for både c – og d vitaminer for et par uger siden……. bam så kom der lige en reminder af dimensioner……

Så gå ikke ned på vitaminer Heidi!!!!!!!

Nå men det jeg oplever i forbindelse med forkølelse kontra lymfødem er helt klart at jeg er hårdere ramt, ja jeg vil jo nærmest påstå jeg er over i noget mandeforkølelse…… og det ved vi jo alle er noget af det slemmeste at fejle….. :-) :-) :-)

Nej, spøg til side, Kroppen er mere smadret end jeg normalt husker det. Naturligvis kan det jo også bare være en noget aggressiv virus, men ikke desto mindre kan jeg mærke at kirtler under arme og på halsen er meget ømme og lettere hævet. Og det tilskriver jeg, at de arbejder på overtid for alle de kirtler der er fjernet længere nede?

Så den må stå på ingefær shots igen og jeg er igang med c vitaminos igen………

Nok for i dag, jeg kryber under dynen og plejer my nose….

God aften ;-)

 

J – dag og iiihhh jeg har så meget at fortælle dag……..

Altså i dag er det jo J-dag. Ikke at det siger mig så meget – for jeg drikker ikke rigtig øl, alkohol eller deslige. Tidligere ( før jeg røg ind i “C-fælden”) sagde jeg: Stik mig en kold cola :-) …..

Det gør jeg så heller ikke mere. Kan simpelthen ikke få det sprøjt ned, til stor skuffelse for mine cola-drikkende venner….  Yyyarkkkk det er bare for sødt. I lang tid kunne jeg ikke lide andet end vand, og det smagte i virkeligheden bare af metal. Det kan jo være en af bivirkningerne ved kemoterapi, at smagsløgene kan ændre radikal adfærd! Jeg havde egentlig en forventning om, at de blev “normale” igen bagefter…. men det gjorde de bare ikke helt (måske kommer det senere?).

Altså kaffe smager godt igen (min egen på friskmalede bønner, men der er jeg også bare en anelse sart – det ved jeg). Normalt er det jo også rigtig fint, at drikke vand. Det er sundt og der er – så vidt vides ikke så meget forfærdeligt i… Bum!

Men det kan altså gå hen og blive en anelse for kedeligt i længden. Især hvis man er ude og spise god mad…….

Så gennem det sidste år, har jeg prøvedrukket utallige sodavand, juicer, saft osv. og stort set alt smager bare skod….. undtagen Sweppes Lemon zero og en lime & citrus saft fra ICA i Sverige. Så spørg lige min veninde, der bor i Sverige om hun efterhånden har fået lange arme af at slæbe ICA saft med til mig :-D

Apropos Sweppes blev jeg anbefalet at drikke Sweppes tonic mod hedeture. Snork, det er drøjt at drikke det sprøjt, når det bare smager af h….. til, men hvis det kunne hjælpe på hedeturene var det jo et rigtig godt råd! Faktisk hjalp det en smule, så rådet er hermed givet videre…..

Ellers har jeg forsøgt med forskellige tiltag…… Der er ikke noget værre end den skrækkelige indre varme, der bare “skyller” op gennem kroppen. Hvis man ikke har prøvet det, kan man simpelthen ikke tale med om hvor belastende det er! Jeg har altid tænkt: come on, hvor slemt kan det være? og tro mig, hvis du ikke har prøvet det, er det total irriterende!!!! man vil simpelthen gøre ALT, for at slippe for den indre ødelagte termostat. Jeg kan sagtens forstå de kvinder, der vælger at tage hormoner hvis det er rigtig slemt.

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, er det så ikke en af mine muligheder. Så alle råd har været og er velkomne :-)

Af en sygeplejerske fik jeg anbefalet: Lachesis D12 fra A.Vogel. Kan bl.a købes i helsekostbutikker eller SHOP Lachesis D12. Det er homøopatiske dråber, og de har virket rigtig godt på mig. Jeg er næsten sluppet af med hedeturene og det er simpelthen bare skønt.

Om natten kan  jeg stadig vågne pga varme, men det er ligeså meget fordi jeg  sover med “kyskhedsbæltet” = lyskestrømper, jovipak og bermudashorts på…… det er altså en kende varmt, så jeg har i den grad glædet mig til det køligere vejr :-)

Stakkels manden min, det er lige før han må tage nathue og skisokker på for at holde varmen…..

Nok om J-dag, hedeture mv……….

LYMFEbrevet er lige kommet ind af brevsprækken… se link:  Lymfebrevet.

Og jeg kan kun anbefale dig, hvis du eller nogen du kender, lider af lymfødem hvad enten det er primær eller sekundær og for den sagsskyld også lipødem, kom til lommerne og meld dig ind. Det er en rigtig god forening og det koster kun 200,- om året. Det er til at leve med og jo flere medlemmer jo bedre. De gør bl.a rigtig meget for at udbrede kendskabet til den kroniske sygdom, som lymfødem jo er.

Jeg er blevet interviewet til en artikel om mit gode resultat med min “elskede” LymphaPress maskine. Det er ikke kommet på Dalyfo´s hjemmeside endnu, men det kommer på et tidspunkt. Du kan ihvertfald læse det og mange andre spændende ting i medlemsbladet.

Nok for i dag, i morgen kommer atter en dag farende og måske også et nyt indlæg……

 

Hedeture…….

Man kan blive noget så “træt” af hedeture……. ikke nok med at skulle besværes med alt det andet gøjl der er i forbindelse med kræft, kemoterapi, senfølger osv. skal man også besværes med overgangsalderhalløj…..
aarrrhmen altså!!!!!
For mit eget vedkommende fik jeg oplysningen da jeg sad på operationsbordet og var ved at få lagt epidural. Flot klaret egentlig, når man tænker på at de kunne have fortalt det i løbet af den måned jeg gik og ventede på at kroppen skulle komme sig ovenpå den første operation….

Så udover der kom en anden operatør end hende jeg først fik af vide skulle operere mig, fik jeg lige smidt i hovedet eller hen over ryggen.

-Ja Heidi, når du nu vågner efter operationen er du gået i overgangsalderen!

– Fedt nok siger jeg, stirrende ned i gulvet (man skal jo tilte forover når man skal stikkes i ryggen), men det er vel ikke værre end jeg kan få noget medicin hvis det bliver for slemt??

– næææææ siger lægen, du må intet få, fordi det er en hormonfølsom cancer du har!

-nå men tak for oplysningen…. det må jeg jo så tage stilling til efterfølgende.
Og wupti, efter 5 timers operation gik jeg så direkte i overgangsalderen. Det positive er, at jeg jo ikke nåede at opleve alt det besvær med blødningsforstyrrelser, “nu er jeg skide sur” og hvad der ellers følger med indtil det er endeligt.
Så noget positivt har der da været :-)

Hvor vil jeg så hen med dette indlæg tænker du måske?

Jo, jeg må lige fortælle at efter jeg total desperado har undersøgt hist og pist for hvad jeg kunne indtage for at mindske den pludselige indre temperaturstigning, har jeg været vidt omkring. Ikke nok med at kemoterapien gjorde noget for at sparke varmen i gang og tyk kompression 24/7, fandt jeg hurtig ud af at sukker, kulhydrater og alkohol forværre tilstanden. Og i virkeligheden spiser jeg nærmest ikke sødt mere (endnu en af de “positive” indspark kemo´en har haft på mig), jeg drikker stort set aldrig – kun til nytår hvor man jo får den obligatoriske champagne – og hvis jeg er til en festlig lejlighed hvor man får et glas velkomstdrik. Det var her jeg opdagede mht alkohol…. og klart nok, det udvider jo kapillærerne i kroppen dvs. blodgennemstrømningen øges og derved temperaturstigning.

Men det var ved selvsamme festlig lejlighed, jeg beklagede min nød og en rigtig sød sygeplejerske hørte det. Hun anbefalede mig at prøve Lachesis D12 dråber fra A.Vogel.
De kan købes i en helsekost og koster omkring 100 kr.

Jeg tænkte at det måtte jeg prøve, og jeg må sige de har haft god effekt! Med naturmedicin, kosttilskud osv. går der lige lidt tid førend man begynder at få effekten af det. Og jeg vil tror der gik et par uger, før “sommeren” begyndte at fortage sig og blive til efterår :-)

Så jeg kan klart anbefale at prøve dråberne. Hvis der ikke er effekt, har du spildt 100 kr, men det gør man jo hurtigt på så meget andet. Der står i vejledningen hvordan du skal tage dem, så det er ret nemt. 10 dråber i en sjat vand 3 x dgl. nemmere kan det ikke være og tænk hvis det bare lige var det der skulle til for at du eller en du kender får det bedre?