mode med mere……

Dagens blog skal omhandle mode og lymfødem. Men inden jeg begynder at skrive, slår det mig at jeg virkelig bliver nødt til at udtænke en smart løsning til at stille min MacBook på, når jeg lymfer…… Pt er jeg stavlet op med puder osv….?
mit "kontor" arrangement

mit “kontor” arrangement?

Selvom man har lymfødem kan man godt være smart i tøjet ?………
Når man er kommet igennem et sygdomsforløb eller en menneskelig stor udfordring, ligner man ofte en hængt kat. Det er der i og for sig slet ikke noget at sige til. Det sidste man tænker, når man er syg eller der bare er andre ting der presser sig på, er at se smart og lækker ud.
I og for sig er det lidt ærgerligt, for alle ved at hvis man har lækkert tøj på, dufter godt eller har gjort lidt ud af sig selv, har man det ofte bare bedre!.
Og når man føler sig lidt bedre oppe på “første sal”, så har kroppen det også liiiiiige en tand bedre. Og det smitter bare af på det hele.
Mens jeg var syg, gjorde jeg meget ud af at bevare mine “faste rutiner”. Jeg stod op om morgenen, gik i bad, lagde make-up og tog tøj på (som om jeg skulle på arbejde). Jeg prøvede at pleje mig selv med vitaminer, mineraler, god sund mad, god hjemmepresset juice, træning osv. For mig gav det noget godt. Eneste gange jeg droppede det, var dagene efter kemo. Lige så snart jeg kunne tvinge mig op igen, gik jeg tilbage til “rutinerne”.
Det var vigtigt for mig, ikke bare at klaske campinghabitten på og sidde med uglet morgenhår (okay, det var sådan set også røget af ???). Ikke at det ikke er okay, men jeg tror det er vigtigt for ens fysiske og psykiske velbefindende og for at komme videre, at man prøver at få sit “normale” liv back on track, så hurtigt som muligt.
Gu´ er det svært nogle dage, at komme igang – ligesom når jeg skal over og svømme – men det er bare så godt efterfølgende……..
Da jeg skulle starte på mit nye job, tog jeg en “drastisk” beslutning rent tøjstil mæssigt…….
Okay tænker du, hvor drastisk kan det være? det er bare outfit……… men fra at være udpræget buksepige (det var nemmest i forhold til mit gamle arbejde, hvor stilen ligesom var cowboybukser og en polo), besluttede jeg mit for at der skulle colour på tossen fremover…… Inspireret af nogle dejlige facebook grupper med  ART sko, Du Milde, Margot tøj osv. besluttede jeg simpelthen at mit klædeskab kun skal indeholde kjoler, nederdele, cardigans og bare feminint farverigt tøj.
Okay, det med kjoler og nederdele har givet sig selv pga kompressionsstrømperne ( det er ret så varmt og jeg bliver helt umuligt at være i nærheden af, hvis jeg har dem på under lange bukser).
Eneste ulempe er at disse mærker er vildt dyre…. En kjole koster omkring 1200,- ?, så med vores efterhånden beskedne indtægt måtte jeg igang med at tænke kreativt….. og da jeg meget, meget sjældent køber ting til “full price”, er der gået sport i at opstøve stof, sko mv til billige penge (længe leve internettet …… selvom jeg faktisk går ind for bevarelse af de små nær-butikker! men desværre er der ingen i nærheden der fører det mærke)
I mine unge dage elskede jeg at sy, så med mere tid har det været oplagt at finde symaskinen frem igen og støve rusten af den kreative hjerne…..
Og igen længe leve nogle skønne inspirerende facebook grupper, en skøn veninde der også har fundet sin symaskine frem, er jeg begyndt at producere en ny garderobe ?
De første par kjoler og nederdele er “sendt” videre til værdig trængende?……. men efterhånden som jeg har fået øvet mig og forfinet mine teknikker, er jeg ved at være ret stolt over mine projekter.

IMG_0831 IMG_0974 IMG_0834 IMG_0852 IMG_0854 IMG_0940

Det dejlige er at de dage hvor kroppen er skod, ligger projekterne bare og koger lidt i hovedet – klar til at blive omsat når der er overskud igen. Og når man gør det man kan lide og noget godt for sig selv, træder smerter og alt det dårlige bare i baggrunden❤️
Men for lige at vende tilbage til lymfødem/”mode” og muligheder.
For de fleste der går med en eller anden form for kompression, kan det være noget af en udfordring at finde tøj der passer der hvor lymfødemet er. For nogle drejer det sig om et ærme, for andre er det benklæderne der kan være en udfordring.
Ens for alle er det at vi må tænke ud af boksen. Det kan være enormt svært psykisk at befinde sig i en situation hvor ens tøj ikke passer. Ofte er det fordi tøjet simpelthen har hængt i skabet og krøbet. Meget mærkelig fænomen ? (lidt ligesom spejlet der med årene bliver ringere, og ringere kvalitet….)
Nej spøg til side….. Det kan være svært, at ynglingsblusen pludselig ikke passer i det ene ærme eller det ene bukseben “klister” og det andet sidder og flagre. Det kan også hænde at tøjet passer om morgenen, men i løbet af eftermiddagen kryber det op til flere numre. Så må man tænke enten i kreative baner eller finde tøj i andre størrelser.
For de fleste kvinder er det enormt vigtigt hvilken størrelse der står i nakken ? (i grunden fuldstændig åndsvagt!)

For det første er det fløjtende lige meget, for det andet varierer størrelserne fra tøjmærke til tøjmærke, for det tredje er der ingen andre der kan se det, når du har tøjet på…….

Men alligevel kan det betyde meget. Derfor kan det være overordentlig grænseoverskridende at købe tøj der er måske 1 -> 2 numre større end sædvanligt. Også fordi det så sjældent sidder pænt.
Det kan være nødvendigt, men man kan jo også tænke i andre baner…….
Jeg begyndte at sy igen og tro mig det kan alle lære. Men hvis man simpelthen ikke har interessen eller tiden kan man få lavet sit tøj hos en skrædder. Det koster selvfølgelig nogle penge, men til gengæld får du noget der er tilpasset din krop og sidder perfekt. Du køber kvalitet frem for kvantitet. Endeligt kan du afhængig af dit lymfødems omfang købe tøj i stræk/jersey stof.
Hvis du er udfordret at lymfødem et enkelt sted (armen f.eks) kan du med fordel fjerne fokus fra armen ved at bruge farver, smykker eller andet der kan “drage” blikket væk fra armen. Hvis du ligesom jeg er udfordret fra navlen og ned kan du eksperimentere med f.eks microfiber strømpebukser udover kompressionsstrømperne. Ofte vælger man selvsamme kompression ud fra praktiske grunde (sort eller flæskefarvet) og det er i længden total kedeligt. Så jeg har eksperimenteret lidt med forskellige typer microfiber/nylon strømper udover.
Altså når man er vant til at tage kompression på (det er strammere end stramt), går det ikke så godt med nylonstrømper. I første forsøg jager man tommelfingeren igennem…..= spild af penge:
Så løsningsmodellen kan være microfiber. Det kan være svært at finde nogle i flotte farverige modeller, men her er nogle link:

https://www.uktights.com/product/157/jonathan-aston-40-denier-coloured-tights

https://www.uktights.com/product/235/cette-dublin-plus-size-tights

https://www.facebook.com/Canicka-1401050513537208/

Eneste minus kan være “tykkelsen” – Denier. Normalt er dem man køber i f.eks Bilka ofte lidt tykke = høj Denier (80 f.eks), men via ovenstående link´s kan du få fat i nogle der er lidt tyndere.
Og så er det egentlig bare at give den farve-gas ? sammen med disse her

http://www.the-art-company.com/en/women

Art sko er super behagelige at have på og gå i. Det siges at de er lavet af genbrugsmaterialer og det er jo ikke helt tosset nu om dage. Mange af hælene er lavet af gummi, så de er gode stødabsorberende, hvilket undertegnet elsker, for så gør det ikke så ondt i fødderne (pga. neuropatierne) at gå rundt og samtidig se smart ud
Og så kan det jo kun gå hen og blive en fed dag ?

 

Tak fordi du læste med og fortsat god weekend

Kompression og ny pjece fra DALYFO

Dagens blog omhandler kompression….
Jeg har skrevet stolpe op og stolpe ned i tidligere indlæg om kompression, men det har primært været mine egne oplevelser – kompression/Sahva. Og de “historier” bliver desværre ved i en uendelighed……..???
Jeg fatter hat af de bliver ved med at lave fejl. Det er trods alt et privat firma….. (det viser i min verden hvor stor avance der er på deres produkter, ellers havde de nok sat en stopper for det relativt hurtigt?)
Dvs. det er ikke dem der laver fejl (påstår de), men deres underleverandør, som i det her tilfælde hedder Medi. Der forekommer muligvis en kommunikationsforvirring når der skal oversættes fra dansk til tysk (de bliver produceret i Tyskland fik jeg af vide).
Jeg tænker, hvis man indfører en standard nomenklatur indenfor området, ville alle disse misforståelser ikke opstå? Det har man kunne i mange andre “verdener” så hvorfor ikke her?
Det var blot en strøtanke….?

Nå men for at komme tilbage til pjecen!

Jeg har med tilladelse fra DALYFO, fået lov til at linke til den nye pjece de har fået lavet om kompressionsstrømper og ærmer.

Pjece om kompression.

Den er ganske oplysende, og god at have liggende, når man som lymfødemiker skal sætte sig ind i hvad man har af “krav” og muligheder. Der står også noget om serviceloven og hvad man gør, når man skal ansøge kommunen og hvis man står i den situation at man har brug for at klage.
For mit eget vedkommende har jeg for en 3 ugers tid siden ansøgt kommunen om yderligere 2 par strømpebukser. Jeg var jo i den situation, at jeg som altid når jeg får nye strømpebukser, går i et par mdr hvor jeg kun har et par (fordi et par er til omlavning på en eller anden måde…..). Jeg er jo startet på arbejde igen (jubiiiiiii ?) og en morgen hvor jeg skulle afsted, høvlede det ned. Og selvom jeg på behørig vis var pakket ind i både gummistøvler og regnslag (og her snakker vi altså et regnslag der kan få selv den længste burka til at blegne?), så var mine ben våde.
Du kender måske situationen hvor du har været ude i regnvejret, får vådt tøj og må beholde det på fordi du ikke har skiftetøj med??? ikke særlig fedt – hverken for helbredet, men i det hele taget at sidde med vådt tøj på er altså bare nitte.
Det er så heller ikke særlig smart i forhold til infektion i/på huden. Man er særlig udsat for f.eks Rosen, når man har lymfødem. Læs mere her via linket:

Rosen – infektion

Så der er al mulig grund til at have et ekstra par strømpebukser med hvis det regner eller der ellers sker noget, så jeg er nødsaget til at skifte.
Jeg har i skrivende stund endnu ikke modtaget svar eller bevilling fra kommunen. Men mon ikke der kommer noget efter påske??

Jeg har for nyligt modtaget mit nye “nattøj” ?.  Tænkte at jeg lige måtte have det i en smart farve……. Så jeg har valgt pink ???. Næste sæt der er bestilt, bliver dog almindelig Caramel. Uno var jo ved at falde om, da han så farven ?.

Lyskestrømper og bermudashorts - "nattøj"

Lyskestrømper og bermudashorts – “nattøj”

 

 

Men jeg vil da være lidt mere “farve modig” hvis jeg er så heldig at få bevilliget de ekstra strømpebukser, jeg har søgt om……. Så har jeg faktisk hele 7 Trendfarver og 3 standardfarver at vælge imellem, samt 3 slags mønstre…….. Puha, det bliver sørme svært at vælge…. (læs: ironisk her). Det er jo en hel bolsjebutik ?, men spændende bliver det…….(læs: om jeg skal “i kamp” med kommunen….)
Det var vist ordene for denne gang! Jeg ønsker dig og dine en rigtig god påske ?
Nyd vejret, dig selv og hinanden ?

H

mode og lymfødem

Nu må jeg vist få skrevet lidt om mode, lymfødem og kompression……..

Jeg har altid været en “buksepige” til hverdag. Uniformen bestod af cowboybukser og en polo. Nemt, bekvemt og slidstærkt. Jeg ville rigtig gerne være feminin, men det var ikke særlig nemt med mit tidligere arbejde. (massør, manuel terapeut mv). Her skulle det være praktisk og rart at have på…….

Efter jeg har fået lymfødem, har påklædningen bestået af enten kjole eller nederdel og top. Det er total besværligt at have bukser på udover de tykke strømpebukser. For det første er det varmt (forestil dig en varm dag med de tykkeste uldne strømpebukser og så et par bukser ud over… NOT….. En anden ting er, at mine ben har forskellig tykkelse. Højre er værst ramt og det gør det endnu mere besværligt mht bukser. Der er så vidt jeg ved ikke opfundet nogle bukser der øges i omgang i løbet af dagen???? med mindre det er total brede. :-)

Og nu når snakken kommer til brede bukseben, er det jo nærmest top moderne pt.

Forleden dag var jeg over og besøge min kusine i Malmø, og naturligvis var vi lige et smut i Emporia. Her fandt jeg de fedeste, mest behagelige og også lidt smarte bukser, som haps fluks røg ned i min indkøbskurv….. sorte bukser fra Indiska

De er simpelthen så behagelige at have på og de kan dresses både op og ned. Så det kan være hverdagsbukser med en smart skjorte eller top eller aftenpænt med en habitjakke med top under og selvfølgelig lidt accessories til. Det allerbedste er, at jeg får km lange ben, når jeg har dem på :-). Ikke at jeg er total kortbenet, meeeeen man vil vel altid have laaaaange ben…… :-)

Testen de også har bestået er, når jeg har siddet ned og skal rejse mig op så vil jeg gerne have at buksebenene bare “falder ned” og ikke klæber til benene. Og det er jo netop det der er problemet, når man går med kompression og i løbet af dagen bliver lidt federe omkring stængerne.  Jeg kan blive helt hysterisk, når buksebenene klæber og ikke bare retter sig. Egentlig total latterlig ting at bide mærke i, men sådan har vi jo alle nogle sære indfald :-)

Så det jeg vil med dagens indlæg er, tænk ud af boksen, prøv noget helt andet end du er vant til. Tag evt. en god ven/veninde med, der er ærlig. Lad evt. ham/hende finde noget tøj og selvom du ikke lige umiddelbart bryder dig om det, så prøv det. Tit bliver man meget overrasket. Alternativt kan du booke en stylist eller personlig shopper. Ofte koster det ikke noget andet end hvis du køber noget af det tøj shopperen finder! og det er jo ikke så tosset. Det kan være en rigtig god idé, hvis du er helt “lost” og ikke kan komme ud over dine indkøbsvaner.

Jeg kunne rigtig godt selv tænke mig at prøve en personlig shopper og hvem ved, måske kommer det til mig en dag :-)

Hej og velkommen til min blog

Velkommen til min blog.

Efter jeg har udviklet sekundær lymfødem, har jeg “støvet” nettet (danske sider) rundt for nye informationer, tips osv om lymfødem.

Der er ikke meget at “hente” udover de sider der kommer fra behandlere og offentlig regi.
Jeg savner noget om mode, træning, kost osv. i forhold til livet med lymfødem og tænker, at jeg da ikke er den eneste????

Da jeg er helt “grøn” udi blogging, må du bære over med mig hvis jeg får lavet “ged” i den engang i mellem…….

Jeg tænker at jeg med tiden får det lært :-)

Bedste hilsner

Heidi