Mit nye “smykke”

Altid har jeg været imod tatoveringer, forstået på den måde, at jeg aldrig har forstået “nødvendigheden” af at blive tusset…….

Men alligevel har jeg ofte været fascineret af de forskellige kunstværker jeg har set, primært på mine tidligere klienter gennem min tid som massør/behandler.

Fascineret fordi det i den grad har været “malerier” der har fortalt en historie, men også fordi det ofte har haft en betydning for den enkelte person.

Da jeg blev syg lovede jeg mig selv, hvis jeg overlevede hele dette cirkus skulle jeg have en tatovering. Ikke for at minde mig om jeg har været syg og det jeg var/er igennem, men et minde om at der f…… skal mere til at vælte mig!

Min første tanke var, at få en svale på anklen. Og det var egentlig også bestemt, lige indtil jeg fik lymfødem….. så var den tanke skudt i sænk. Det er temmelig usmart – læs – kan være skæbnesvangert at blive tusset, stukket ect. i det område man har lymfødem fordi der kan opstå infektion og andre ubehageligheder. Og der er jo ingen grund til at udfordre “skæbnen”…….

Så jeg måtte gå i tænkeboks igen, for at finde ud af hvad og hvor der så skulle tegnes. Det var vigtigt for mig, at det motiv jeg skulle have, havde en “historie” og noget symbolik.

Jeg elsker sommerfugle, det er smukke små/store væsner, der ligesom den grimme ælling vokser sig til en smuk svane. Min datter har for en del år siden lavet 3 sommerfugle, som har fulgt mig og min tidligere klinik i tykt og tyndt, så valget var ikke svært. Det skulle selvfølgelig være en sommerfugl.

Når man ser på en sommerfugl ser man øjeblikkeligt dens skønhed, men den har været igennem en kæmpe forandringsproces fra den langsomme og kravledende larve til den hvilende proces i fangeskab i form af en puppe til en lys, bevinget og smuk sommerfugl. Hele processen som sommerfuglen gennemgår fra larve til puppe og videre til at blive den smukke, svævende sommerfugl, kan sidestilles med menneskets 3 livsfaser. Alt i livet er konstant i forandring.

Da jeg var i Australien for en del år siden med min familie, tog jeg en del skønne billeder af sommerfugle.

Sløjfen har farven “Teal” der er farven for æggestokkræft (ligesom lyserød er det for brystkræft), som den kræft jeg havde sidestilles/behandles som. Jeg drømte faktisk natten inden jeg skulle tatoveres, at kroppen på sommerfuglen skulle formes som “sløjfen”. Jeg har sikkert på et tidspunkt set det på nettet. Men jeg er ikke i tvivl om at “min historie”,        i min tatovering er at min krop og mit sind har været, og er  i en kæmpe forandringsprocess som min sommerfugl repræsenterer og sløjfen er årsagen til.

 

Mit nye  "smykke"

Mit nye “smykke”

Arbejdsliv

I forhold til arbejde, er jeg nu ude i noget helt nyt……
I tidernes morgen blev jeg uddannet tandplejer. Arbejdede indenfor faget i næsten 10 år.
I slutningen af tandplejertiden, begyndte jeg at uddanne mig til massør.
Efter at have arbejdet “dobbelt” i et halvt års tid, både som tandplejer og massør måtte jeg tage et valg.
Jeg tog “chancen”, kvittede det sikre tandplejerjob med god løn, pension og kort arbejdstid for usikkerhed, dårlig – til tider ingen løn, ingen pension og i den grad laaaaange arbejdsdage.
Men jeg ville ikke havde været den oplevelse foruden.
Tiden som selvstændig – lidt over 11 år – har ført mig ud på alle mulige veje og stier, som i den grad har udviklet mig til den person jeg er i dag.
Det har været hårdt og uden min dejlige familie, havde jeg ikke klaret det!
Men når det er sagt, står jeg et nyt sted i dag.
Efter kræften, der har tilføjet en del skavanker/senfølger er det bare ikke muligt, at køre i samme rille som før.
Så klinikken er lukket og jeg står med et blankt kort, hvor der skal tegnes nye veje og stier.
Pt. er jeg i arbejdsprøvning, for at se hvor meget jeg kan klare, når jeg skal ud i det pulveriserende arbejdsliv igen.
En spændende, men hård tid.
Hård fordi jeg nu skal lytte til den “gamle” krop, når den siger fra.
Her er der ikke noget Duracell-kanin over den, men det er super dejligt at være lidt i gang igen smiley

Hej og velkommen til min blog

Velkommen til min blog.

Efter jeg har udviklet sekundær lymfødem, har jeg “støvet” nettet (danske sider) rundt for nye informationer, tips osv om lymfødem.

Der er ikke meget at “hente” udover de sider der kommer fra behandlere og offentlig regi.
Jeg savner noget om mode, træning, kost osv. i forhold til livet med lymfødem og tænker, at jeg da ikke er den eneste????

Da jeg er helt “grøn” udi blogging, må du bære over med mig hvis jeg får lavet “ged” i den engang i mellem…….

Jeg tænker at jeg med tiden får det lært :-)

Bedste hilsner

Heidi