Den søde juletid…

Nu er det lige straks jul og alle har travlt….. Når jeg sidder og fundere lidt over livet og hvad der indtil videre har budt sig, kan jeg efterhånden begynde at glæde mig over for første gang i 12 år ikke at skulle lave status, lageroptælling og årsregnskab. Alt det der plejer at komme efter en travl julemåned. For første gang i alle de år kan jeg nyde juletiden, uden at skulle stresse over om jeg nu har disponeret produktindkøbene godt nok. Det er i den grad skønt. Det er så en af de rigtige gode ting ved alt det her sygdomshalløj. Jeg savner stadig mit “gamle” arbejde og vil altid gøre det, fordi det også har været mine interesser jeg har kunne arbejde med. Men det er et overstået kapitel og livet går videre ?
I næste uge skal jeg op og møde min nye sagsbehandler (nr. 3 i rækken). Forhåbentlig kommer det til at følge ordsproget: Alle gode gange 3.
Jeg håber stadig på, der ikke kommer til at gå så lang tid førend kommunen har besluttet om jeg kan blive tilkendt fleksjob. Det vil være en fantastisk start på det nye år!
Så skal jeg til at finde på noget nyt at arbejde med, ud og finde et godt job (hvis det egentlig er sådan det foregår???) og bare igang igen.
Og hvad kunne jeg så tænke mig at arbejde med ?????

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en blanding af kontor/receptionist/sekretær -agtigt og mon ikke også det findes et eller andet sted?. Spændende bliver det i hvertfald ?

Så jeg vil det næste stykke tid visualisere at kommunen indstiller mig til fleksjob og jeg finder et godt sted at være.

Håber du får en god 3. advent i morgen ?

Skriv et svar