Hash….. hvad for noget?????

Arhmen altså………
Så kører hospitalsrouletten igen? – eller gør den? for nu stopper festen altså snart!
Jeg havde ligesom “iscenesat” hvordan livet skulle køre fra nu af.
 – kræft overstået ✔️ tjek
 – klinik lukket og slukket ✔️ tjek
 – kommunen tilkendte mig fleksjob ✔️ tjek
 – fleksjob fundet ✔️ tjek
 – og nyt liv begynder ✔️ tjek
Og så skal jeg fandme (undskyld mit franske) trækkes ind i manegen igen. Mor er vred, meget vred!
Det er dog ikke så alvorligt som cancer eller er det? Jeg aner det ikke? For cancer kan man jo dø af eller kan man?
Mange mener at det er alt det andet forbundet med cancer man dør af og ikke selve canceren. Jeg aner det ikke og min utætte hjerne aner det slet ikke……
De fleste overlever cancer nu (heldigvis), eller er det heldigvis? Jeg ved godt at jeg nu stiller tingene på “spidsen” og dette indlæg muligvis kan provokere nogle, i så fald undskylder jeg mange gange ❤️
Fedt at overleve canceren – eller det ved jeg strengt taget først om en 3 års tid – eller det ved jeg faktisk godt, men rent kontrolmæssigt er jeg overlevende (som alle de andre) når 5 års nålen er hevet hjem.
Men hvad er jeg overlevende til???? daglige smerter, skod nattesøvn, træthed helt ind i marven, tårer der pludselig presser sig på, kronisk lymfødem der overordnet efterhånden “opfører” sig stabilt, men alligevel pludselig skejer ud, hullet hukommelse og jeg kunne fortsætte……
Jo, jeg har min tålmodige, elskede familie. Det er forår og alligevel er livet dejligt, men hvis jeg havde været en hest, havde jeg fået en kugle for panden for længe siden!
Jeg ved at mange har det langt værre end mig, meeeeen nu må nok være nok!
Sidst tilkomne “ting” er noget Hashimotos halløj. En skør autoimmun sygdom hvor de hvide blodlegemer angriber skjoldbruskkirtlen og sansynligvis også hjernevævet og starter en inflammation i kroppen. Dvs. at min yndige ? krop er gået total fra forstanden og er begyndt at angribe sig selv – eller ihvertfald dele af sig selv. Det er sgu da skørt…….?
måske den kunne bekæmpe nogle af de celler der gør at sommertøjet er krøbet i skabet hen over vinteren ??????
Men bortset fra det, er det den mest almindelige form for autoimmun sygdom (ca. 75.000 danskere lider af den) af dem der findes (jeg nævner i flæng: psoriasis, leddegigt, Crohns, Type1 diabetes, MS (multipel sclerose).
Og hvad gør man så lige ved det i den “virkelige” verden, jo man giver noget stofskifte medicin (helt normalt man får lavt stofskifte  – hvilket i virkeligheden forklarer hvorfor tøjet kryber i skabet ?) og så “venter” på at skjoldbruskkirtlen “brænder” ud. = mister sin funktion og samtidig via blodprøver (hvor man kan se at kirtlen bliver dårligere og dårligere) justerer mængden af medicin, så det kompenserer for manglen af hormon.
Fedt nok, så er det jo endnu engang bare at væbne sig med tållemod, få taget blodprøver og nakke nogle piller. Altså ihvertfald hvis lægen bestemmer hele showet. Apropos show, var min “kontakt” til hospitalsvæsnet endnu engang vældig morsom ?.
Som stort set altid, opstår der en eller anden fejl når jeg skal ind til en lægesamtale. Jeg er glad for Uno altid er med, for han ville simpelthen ikke tro på de historier jeg kan diske op med efter et hospitalsbesøg?.
Vi kommer ind til tiden…… hos en læge, der allerede giver mig myrekryb på vej ind. Vi sætter os og det første hun siger er at jeg ikke fejler noget. Fedt, siger jeg, men hvad er så det der generer mig i min hals?
Hun drejer pc. skærmen, peger på en masse tal og siger: Hvis du lige kigger på alle de gange du har fået taget blodprøver, kan du se at tallene ligger fint!
Jeg sidder og glor på en masse tal og en masse datoer, hvor der er taget blodprøver og tænker: enten er min hjerne fuldstændig blank (hvilket godt kan være tilfældet, jeg er jo blond?) eller også fatter jeg ikke en hat.
Jeg prøver så at sige at jeg ikke helt forstår hvad hun mener, for jeg har kun fået taget en blodprøve i deres regi. Madammen skal lige til at kaste nogle gloser ud af kæften, da hendes telefon ringer og hun siger: Denne bliver jeg lige nødt til at tage (og her bliver jeg altså meget, meget træt…… føler mig virkelig tilsidesat midt i “min” konsultation). Hun snakker lidt, lægger røret på og siger: Det må du altså undskylde, det er ikke sket før. Jeg har aldrig haft 2 der hedder Heidi, så I må lige gå ud i venteværelset igen……. ?
Så sagt som gjort, og hun fik fat i den rigtige Heidi….. (måske de skulle tjekke med et efternavn eller cpr.nr – nu man er udstyret med et sådan?)
Nå, vel siddende i venteværelset, går der “kun” en 3 kvarter ekstra og dermed en lille time forsinket, så kommer der en herre-læge blæsende. Os ind i et nyt rum og så starter seancen forfra. Den stakkels mand vrøvler i øst og vest (jeg tænker han er stresset, fordi han er forsinket). Spørger mig om en masse ting (som jeg ikke rigtig får lov at svare på alligevel) og kan så konstatere at de sørme har glemt at tage en blodprøve…..
Jeg tror (håber) at manden er en af de der kloge mennesker, der er så kloge at de er forvirrede…. Ihvertfald var jeg helt blæst i kasketten bagefter. Uno´s kommentar var: Jamen, han afbrød dig hver gang du skulle svare på hans spørgsmål. Okay, så var det ikke mig der var helt galt afmarcheret.
Nå, ud og få en masse tider til videre kontrolforløb, ned og få taget blodprøve – læge ringer efter en uge og fortæller svar.
Læge ringer (er lige så forvirrende at tale med, så det var ikke fordi han var forsinket), fortæller at jeg har disse her antistoffer og skal fortsætte med medicinen jeg fik kastet i nakken. Ny blodprøve om 3 mdr, hvor han vil ringe med svar (det kan jeg sådan set selv læse på sundhed.dk), ny blodprøve 3 mdr. efter der og denne gang efterfulgt af menneskekonsultation. Her skal det så afgøres – hvis der stadig er struma om what to do. Så mit nye helbredsliv i en nøddeskal – total rod ??…
Men, som altid starter jeg efterfølgende med lidt research hos min gode google-ven. Tænker det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg bare skal sidde her og vente på at kroppen får det værre og værre. Jeg kan stadig huske (fra nogle kurser) noget om at man via kost, kosttilskud osv. kan gøre meget for kroppen, når den er i en inflammationsstilstand.
Ganske rigtigt, kan jeg læse mig til at gluten bl.a er en rigtig stor “synder” /trigger i forhold til Hashimotos. Så lige pt er jeg igang med at støvsuge nettet for relevant information.
Men hvorfor pokker får man ikke den information af lægerne? – nå nej, det er jo “alternativ” tankegang…..?
Men talrige undersøgelser (fra udlandet) linker Hashimotos og gluten, så  hvorfor ikke stikke folk den information?. Man kan jo selv beslutte om man vil afprøve glutenfri kost eller ej.
Når man først har fået Hashimotos indenfor dørene, er det for life, men man er da et skarn hvis man i det mindste ikke prøver at få det bedre med hjælp fra andet end stigende forbrug af medicin…… måske man rent faktisk kan får det bedre (have brug for minimal medicinindtag) med den rette kost, de rette vitaminer og mineraler? Det må komme an på en prøve.

HER SKULLE HAVDE VÆRET BILLEDER AF HJEMMEGJORT INGEFÆRSHOTS

(GOD MOD INFLAMMATION OG BETÆNDELSESTILSTANDE OG FLASKEN STÅR I KØLESKABET)

OG BØGER OM PALÆO, GLUTENFRI KOST OG ANDET SUNDT STADS……. ??

(men mellem os 2 sagt, orker jeg det næsten ikke……men ligesom med svømning, skal jeg. Nu har jeg stået så meget igennem, så skal sådan en lortediagnose ikke forhindre mig i at få mit liv på rette spor igen!?) + det er jo rent faktisk ikke særlig godt at gå rundt med kronisk inflammation i kroppen……..
Spørgsmålet er jo så i virkeligheden om hvad der kom først hønen eller ægget???????
(forklaring følger i næste indlæg ?)
 ? – solen skinner, det er fridag og lige om straks – efter lymfe-timen, skal jeg ind og spise frokost med en sød veninde.

Ha´ en skøn dag/weekend, nyd solen, pas på dig selv, undskyld mange gang for bandeord og tak fordi du læste med ❤️

 

Skriv et svar