Hjemmebag og lidt…..

Er begyndt at få lidt overskud på energikontoen igen efter arbejdsprøvningen. Det har alligevel taget lidt over en uge. Og selvfølgelig gør jeg mig en masse tanker om hvordan mit kommende arbejdsliv skal være. Hvis det ender godt og som anbefalet (efter hvad jeg er blevet informeret om), bliver mine arbejdsmuligheder 3 dage om ugen á 3 timer. Det lyder ikke af meget, og slet ikke i forhold til hvad jeg arbejdede tidligere (50 timer+) det alle selvstændige jo nærmest. Men når jeg funderer lidt over tilværelsen, kommer jeg frem til at det er okay og jeg vist har taget min tørn med mange timer om ugen. Min læge foreslog godtnok invalidepension, men jeg er så absolut ikke færdig med arbejdsmarkedet endnu……

Og alligevel tænker jeg da over, om jeg – når jeg har fundet mig et arbejde – vil få det overskud jeg manglede da jeg var i arbejdsprøvning, til at lave hverdagssysler så som at bage???

Det må tiden vise, så indtil videre har jeg besluttet, at så længe jeg “går hjemme” står den på hjemmebagt rugbrød og andet godt brød.

Jeg vovede pelsen forleden, og var på rugbrødskursus hos Meyer´s Deli. Jeg frygtede lidt om jeg kunne bage, ælte osv med mine hænder. Fik rigtig god hjælp og alternativer til at bage derinde, så selv jeg kunne være med. Længe leve maskinparken i mit køkken….. Aldrig har jeg brugt mine køkkenmaskiner så meget, som efter mine hænder er blevet smadret af kemo´en.

Så i dag blev det til det gode rugbrød, og denne gang huskede jeg surdejen :-)……. og Ølandshvedeboller  se appetizer billeder nedenunder.

Jeg har tidligere prøvet at starte en surdej op uden rigtig held, så det har været rigtig godt at være på kursus. Her fik jeg surdej med hjem, som bare skal holdes i live. Rigtig nemt er det at lave en rugsurdej om til hvedesurdej. Så rent faktisk er det noget af rugsurdejen fra kurset, der er transformeret til hvedesurdej. Og så kører det egentlig bare :-)

Ølandshvedeboller

Ølandshvedeboller

Hjemmebagt rugbrød med surdej fra kursus hos Meyer

Hjemmebagt rugbrød med surdej fra kursus hos Meyer

 

Skriv et svar