Jeg havde ellers opsagt sygdomskontoen……

Altså! får det dog aldrig en ende????
Jeg havde ellers indgået en deal med mig selv om, at jeg havde opbrugt min kvote af sygdomshalløj, operationer og hospitalsgøjl.
Meeeen sådan skulle det så ikke lige være i denne omgang……
Jeg har siden efteråret gået med denne her “klump”-agtige fornemmelse i halsen. Åbenbart rømmet mig i længere tid end jeg lige har været opmærksom på (i følge Uno). Jeg har som sådan ikke været nervøs eller bange for at det skulle være noget “farligt”, men mere tænkt at det var noget forkølelses, halsbetændelsesagtigt. Alle herhjemme lå jo nærmest på skift i det sene efterår, som alle andre. Jeg bliver sjældent angrebet af disse vira og bakterier. Dog kan jeg svagt huske at jeg i et par dage virkelig følte mig ramt af den berømte MANDE-INFLUENZA……. jeg lå underdrejet i ca 1 1/2 døgn og så var det overstået (så egentlig mandeinfluenza var det jo ikke – jeg hverken døde eller var syg i flere uger???).
Efter det opstod den her ting i halsen. Jeg var så tæt på alligevel at skulle til kontrol på RH, så jeg gad ikke rigtig involvere min egen læge. Der bliver jo taget blodprøver, scannet og rtg, så hvis der endelig skulle være noget, vil det blive opdaget!
Et par uger inden kontrolbesøget mærkede jeg en knude på halsen. Tænkte faktisk allerede der, at det kunne være noget struma/skjoldbruskkirtel ting (it runs in the family).
Nå, dagen for kontrolbesøget oprandt og jeg fortalte lægen om denne her “børge” og kunne remse en hel Kinderæg-forsamling af symptomer jeg havde skravet sammen siden sidst. Hun mente jeg måtte besøge en øre-næse-hals ting.
Blodprøverne viste ikke noget særligt lige bortset fra nogle forhøjede levertal, som skulle måles igen (hos egen læge), så jeg tænkte:
Jeg napper sgu bare lægen i forhold til halsen også, når jeg alligevel skulle derop. Orkede faktisk ikke at besøge en ny læge.
Så ugen efter troppede jeg op hos lægen. Forklarede med halsen og spurgte til hvad der skulle ske. Hun mente at når jeg alligevel skulle have taget blodprøve, kunne jeg lige få målt stofskiftet ved samme lejlighed. God idé tænkte jeg.
Samtidig spurgte hun ind til, hvordan jeg havde det med knuden på halsen.

Mig: tjo, den sidder og irriterer, men jeg er ikke bange for at det er kræft.  Kender du den der fornemmelse af, at have en lakrids eller pille siddende “på tværs”. Sådan føles det. Og når jeg svømmer, kan jeg mærke det påvirker min vejrtrækning. Som om jeg ikke kan få nok luft ned. Så alt ialt temmelig irriterende.

Hun: Nå, men det er jo godt du er så klog.  Altså man kan jo også tænke så meget over en ting (knuden), at den mærkes værre end den er…..

Mig: Ja, det er jeg klar over, og selvfølgelig tænker jeg over det. Men det er primært fordi jeg hver gang jeg synker bliver gjort opmærksom på den. Men det er nu ikke noget jeg er bange for (igen underforstået om det skulle være kræft). Jeg vil bare gerne have det væk! jeg er sådan set træt af at helbredet ikke bare kører på skinner……

Efter hele denne palaver, kunne blodprøven konstatere at jeg så åbenbart har fået for lavt stofskifte og en ultralydsscanning viste en masse knuder omkring skjoldbruskkirtlen……
Så det hele er endt med henvisninger til skintigrafi (scanning med radioaktivt stof), nye blodprøver og tid hos en endokrinolog for videre udredning.
Skintigrafien blev overstået i fredags og der kommer svar engang i næste uge, men jeg fik af vide at der sidder 2 cyste/knude-ting og trykker på luftrøret og resten bliver beskrevet i svaret.
Så næste step er hvad blodprøverne viser og hvad endo´en siger. Endnu engang er jeg noget ude på herrens mark i forhold til hvad der skal ske og hvad det har af betydning. Men hvad Google-ven kan fortælle om lavt stofskifte er, at mange af de helbredsmæssige udfordringer der er opstået efter kemo´en, ligeså godt kan stamme fra det lave stofskifte…….
Spørgsmålet der opstår er om det er hønen eller ægget der kom først…..så om struma´en og stofskiftesygdommen er opstået som følge af kemo eller det har ligget og ulmet før kræftsygdommen??
Der er nok ikke nogen læge, der vil indlade sig på den diskussion ej heller udtale sig omkring det.
Så det må ligge hen i det uvisse…..
Men total irriterende. Jeg har absolut ikke tid, lyst eller noget som helst andet til at skulle i krig med en ny sygdom…….. Så indtil videre vil jeg bare nyde det gode vejr, glæde mig til at skulle på arbejdet i morgen og drikke en god latte ☀️

Fortsat god søndag og tak fordi du læste med ❤️

Skriv et svar