Kompression og ny pjece fra DALYFO

Dagens blog omhandler kompression….
Jeg har skrevet stolpe op og stolpe ned i tidligere indlæg om kompression, men det har primært været mine egne oplevelser – kompression/Sahva. Og de “historier” bliver desværre ved i en uendelighed……..???
Jeg fatter hat af de bliver ved med at lave fejl. Det er trods alt et privat firma….. (det viser i min verden hvor stor avance der er på deres produkter, ellers havde de nok sat en stopper for det relativt hurtigt?)
Dvs. det er ikke dem der laver fejl (påstår de), men deres underleverandør, som i det her tilfælde hedder Medi. Der forekommer muligvis en kommunikationsforvirring når der skal oversættes fra dansk til tysk (de bliver produceret i Tyskland fik jeg af vide).
Jeg tænker, hvis man indfører en standard nomenklatur indenfor området, ville alle disse misforståelser ikke opstå? Det har man kunne i mange andre “verdener” så hvorfor ikke her?
Det var blot en strøtanke….?

Nå men for at komme tilbage til pjecen!

Jeg har med tilladelse fra DALYFO, fået lov til at linke til den nye pjece de har fået lavet om kompressionsstrømper og ærmer.

Pjece om kompression.

Den er ganske oplysende, og god at have liggende, når man som lymfødemiker skal sætte sig ind i hvad man har af “krav” og muligheder. Der står også noget om serviceloven og hvad man gør, når man skal ansøge kommunen og hvis man står i den situation at man har brug for at klage.
For mit eget vedkommende har jeg for en 3 ugers tid siden ansøgt kommunen om yderligere 2 par strømpebukser. Jeg var jo i den situation, at jeg som altid når jeg får nye strømpebukser, går i et par mdr hvor jeg kun har et par (fordi et par er til omlavning på en eller anden måde…..). Jeg er jo startet på arbejde igen (jubiiiiiii ?) og en morgen hvor jeg skulle afsted, høvlede det ned. Og selvom jeg på behørig vis var pakket ind i både gummistøvler og regnslag (og her snakker vi altså et regnslag der kan få selv den længste burka til at blegne?), så var mine ben våde.
Du kender måske situationen hvor du har været ude i regnvejret, får vådt tøj og må beholde det på fordi du ikke har skiftetøj med??? ikke særlig fedt – hverken for helbredet, men i det hele taget at sidde med vådt tøj på er altså bare nitte.
Det er så heller ikke særlig smart i forhold til infektion i/på huden. Man er særlig udsat for f.eks Rosen, når man har lymfødem. Læs mere her via linket:

Rosen – infektion

Så der er al mulig grund til at have et ekstra par strømpebukser med hvis det regner eller der ellers sker noget, så jeg er nødsaget til at skifte.
Jeg har i skrivende stund endnu ikke modtaget svar eller bevilling fra kommunen. Men mon ikke der kommer noget efter påske??

Jeg har for nyligt modtaget mit nye “nattøj” ?.  Tænkte at jeg lige måtte have det i en smart farve……. Så jeg har valgt pink ???. Næste sæt der er bestilt, bliver dog almindelig Caramel. Uno var jo ved at falde om, da han så farven ?.

Lyskestrømper og bermudashorts - "nattøj"

Lyskestrømper og bermudashorts – “nattøj”

 

 

Men jeg vil da være lidt mere “farve modig” hvis jeg er så heldig at få bevilliget de ekstra strømpebukser, jeg har søgt om……. Så har jeg faktisk hele 7 Trendfarver og 3 standardfarver at vælge imellem, samt 3 slags mønstre…….. Puha, det bliver sørme svært at vælge…. (læs: ironisk her). Det er jo en hel bolsjebutik ?, men spændende bliver det…….(læs: om jeg skal “i kamp” med kommunen….)
Det var vist ordene for denne gang! Jeg ønsker dig og dine en rigtig god påske ?
Nyd vejret, dig selv og hinanden ?

H

Skriv et svar