Nu er det lige om lidt……..

Lige om straks = læs: I morgen eftermiddag, vil mødet med rehabiliteringsteamet og kommunen være overstået. Udfaldet, ja det kan meget vel have indflydelse på om vores lille familie kan blive boende i lerhytten eller om vi skal videre med vores liv et andet sted…… så det bliver en af de dage, der formentlig kommer til at gå over i “familiehistorien”.
Enten bliver jeg tilkendt fleksjob og skal i gang med jobansøgningerne eller også ???
Spændende bliver det. Jeg holder på, at jeg onsdag aften skriver til mit netværk på FB og Linkedin, at jeg er den person de lige står og mangler i deres firma eller på deres arbejdsplads…..?.
Måske overoptimistisk, men sådan er min hjerne nu engang indstillet ?.
Ellers skal onsdag aften bruges på en tur i svømmehallen ?. Jeg er kommet ind i en rigtig god træningsrytme – 3 x ugl. Det er super godt for lymfødemet. De fleste baner bliver crawl ben, krydret med et par baner almindelig crawl. Primært ben fordi jeg simpelthen hen døjer for meget med smerter i skuldrene (når de skal over hovedet). Latterlig irriterende, men det lever jeg med.
Jeg skal stadig svømme 600-700 m før musklerne ikke virker helt “syrede til” (=læs: gør ondt), men så bliver det også noget bedre ?. Det er kun min stædighed der gjorde, at jeg opdagede muskelsmerterne aftog jo længere jeg svømmede….
Normalt vil man stoppe når musklerne begynder at “syre” til, fordi det gør ondt og man bliver træt, men en forholdsvis ny (juli 2015) Ph.d afhandling fra Århus Universitet viser at mælkesyre faktisk styrker musklerne, så man kan holde til mere.
Mælkesyren holder simpelthen gang i dé elektriske signaler i musklerne, der sætter dem i stand til at kommunikere med hjernen – signaler, der ellers normalt går ned, når man har trænet hårdt. Det betyder, at du kan træne hårdere i længere tid uden at blive så træt i musklerne, at du er nødt til at stoppe – helt modsat af hvad man tidligere har troet.
For mit vedkommende ved jeg, at mine muskler gør ondt fordi nervebanerne er smadret i en eller anden omfang som følge af kemo´en, men da der umiddelbart ikke sker nogen skade ved at ignorere “syren”/smerterne er der kun en vej ?. Selvfølgelig alt med måde og kroppen sætter sin naturlige grænse, men der er kun en vej og det er at fortsætte…… Målet er at svømme de 5 km, som jeg “slap” da jeg blev syg. Ting tager tid, men de par gange jeg har presset citronen, er jeg kommet op på 2,5 km. Jeg befinder mig dog bedst efterfølgende hvis jeg stopper efter et par km.
Normalt ville jeg sætte et træningsskema op, så jeg vidste hvornår jeg nåede 5 km målet, men kroppen er bare ikke som før. Alt hvad jeg vidste og havde lært om mine træningsgrænser osv. kan jeg ikke bruge til en dyt, fordi kroppen reagerer så meget anderledes end tidligere.
Men hvad, det “nye” liv skal læres at kende først, før man kan begynde at høste af sine erfaringer.
Det kommer hen ad vejen ? og det er jo altid spændende at lære noget nyt……. ?

 

Skriv et svar