iihhhh altså…..

Nu gik alt jo lige så fint eller noget….. Jeg er jo i den helt sædvanlige heldige situation at jeg skal have de årlige strømpebukser ????, ny “måler” = nyt show….. Desværre valgte min gamle “måler” at gå på efterløn her i foråret ? – øv, nu gik det lige så godt. Men hun anbefalede mig en anden, som jeg mødte i torsdags. Rigtig sød og fuld af gode idéer ?, desværre viste det sig at mit ene ben havde holdt lige lang nok sommerferie, som i at det er blevet federe ? hele 2 cm stort set fra gulv til loft ? – not good……
Jeg må indrømme jeg fik et af mine få sad moments, da hun fortalte at det var blevet forværret og jeg kan mærke at det i den grad gør mig ked af det. Jeg synes virkelig jeg tænker meget over at der ikke skal være for store udsving i min dagligdag. Og det “fylder” meget i hverdagen at jeg har fået denne kroniske tilstand (gider ikke at kalde det sygdom, for jeg vil ikke være syg mere?) og det må i den grad sætte min familie og deres tålmodighed på prøve at der altid skal tages hensyn. Jeg hader det, men jeg bliver nødt til at “rette” ind for jeg magter ikke at det bliver værre og så sker det alligevel ?. SKOD!!!!!!!
Og jeg fatter hat, alt har stort set “kørt” på skinner, jeg ligger i rullepølsepressen (Lymfepressen) morgen og eftermiddag, holder i rimelig stiv arm “diæten”, svømmer  sådan ca hver 2. dag, opfører mig pænt, sover i mit stiveste pus (okay, ikke hele natten. Er vågnet op nok temmelig tit her på det seneste og opdaget at jeg har afmonteret seletøjet i løbet af natten?) – ikke smart, men hvordan f….. undgår jeg at flå det af i søvne ?????
Så det er simpelthen det eneste jeg kan sætte en finger på. Men det burde ikke betyde så meget, tænker jeg ligger jo på langs?. Nå men den søde dame synes jeg skulle ringe ud til lymfe-fyssen og bede om en hurtig tid. Det er sgu da om noget 1 skridt frem og 2 tilbage……. Well, hun kunne oplyse noget (positivt ?). Ham jeg har besøgt hele 2 gange eksisterer ikke derude mere, hvilket er godt for “kunderne” – man skal ikke være på en arbejdsplads, når arbejdet ikke har den helt store interesse?
Har fået tid hos en efter sigende dygtig gut, så det bliver spændende at høre hvad han kan komme med af indput?.
Ud over det måtte jeg også lige besøge endo´en i den forgangne uge…. jo jo, der er travlt på kontoret. Nej, der var pludselig nogle ret skæve tal, som i pludselig var stofskiftet for højt ? – altså hvad sker der lige for det????? okay det viser sig så at jeg da lige har fået for høj dosis medicin, men det var dog ikke skidt for at det ikke var godt for noget andet ? ( og nej, desværre nåede det ikke at have indflydelse på vintervægten???) men det havde simpelthen sparket gang i T3 hormonet så kroppen min er begyndt på det plan at finde stofskifte balance? YES!!!!!! endelig noget der begynder at fungere☝, så nu forventer jeg at det stille og rolig begynder at ligne en domino effekt, som i at kroppen lige så stille og roligt begynder at arte sig nogenlunde normalt (ja vi snakker ikke hovedet her?).
Ellers har jeg lidt andre ting i gryden der simrer, men det får du tids nok at læse (jeg skal jo have lidt at skrive om sidenhen?)
Så du må vente i “spænding” til næste afsnit i Lymfeliv ?.
Med de bedste ønsker for en kommende fed uge ?
(og tænk lige om 2 mdr så er julen nærmest overstået ??)

/ Heidi

Bogudgivelse og noget…….

Ja så er jeg her sørme igen….. glemte helt at skrive om en meget spændende begivenhed den kommende fredag ?…..
Sammen med 19 andre personer, er jeg med i en bog der hedder:
Kræftfri – men ikke rask. Fortællinger om livet med lymfødem.
Det er en ildsjæl af en sygeplejerske (Klinisk udviklingssygeplejerske Hedvig M Larsen) fra Roskilde sygehus der har fået midler fra Kræftens Bekæmpelse til projekt ”Forebyggelse og tidlig opsporing og behandling af kræftrelateret lymfødem”. Projektet skal afsluttes med nationale retningslinjer.
Hvordan kunne jeg så liiiige glemme det, jeg er jo inviteret og noget, som i – Jeg har fået fri fra arbejde, det er fredag og det er da vildt spændende at være en af hovedpersonerne i en bog der bliver udgivet☺. Men sådan er der jo så meget ? og godt at jeg ikke opdagede det på søndag???
Men altså bortset fra det, synes jeg ellers jeg er kommet på en kæmpe god idé – eller det er det sq nok ikke helt alligevel ??
Smarte her, har jo vildt gang i padler og svømmefødder og det dæmper i den grad “tissemyrerne” i benene (kender du den fornemmelse af at det “myldre” med noget i kroppen og du har viiiildt lyst til at kradse og klø og i øvrigt er ved at få spat over det? – lige nøjagtig den fornemmelse er noget af det mest belastende der findes ??), så klart jeg skal da svømme noget mere….?
Da det “strider” mod en del principper, at få lov til at benytte kommunens svømmehaller om formiddagen, hvor der befinder sig forskellige alders- og helbredsgrupperinger må undertegnede søge andre vandgange (ja, det kan jo ikke hedde græsgange ? eller kan det ???)
Så det ender med at jeg må invadere badebassinerne inde i nabokommunen ?.
Men da jeg nu tog beslutningen fredag efter endnu en omgang i det våde element, har jeg grovsvømmet i det kommunale klorhelvede 3 dage i streg. Jeg havde dog ikke lige beregnet at jeg nærmest skulle kravle derover i morges ?? – altså jeg bliver snart en anelse træt i masken over at jeg ikke bare kan motionere som jeg har lyst til ??, men det skal være løgn, så i morgen vil jeg ringe og snakke med min nye læge !
Jeg er så s…. træt af bare jeg slå en prut på tværs, så kan jeg nærmest ikke stavre på benene ?. Så nu slutter det !!!!
Jeg har tidligere konsulteret en meget dygtig smertelæge, desværre uden held (fik en masse forskellig slags medicin, som i antidepressiva, epilepsimedicin og andet stads ? (og man er sq mere død end levende når man er på det stads )……
Over flere mdr har jeg læst om “mirakel” medicinen;  medicinsk cannabis (og for den sagsskyld effekten af alm. cannabis i forhold til nervesmerter og al andet smertehelvede) og det skulle efter sigende have en ualmindelig god effekt på f.eks lige den slags nervesmerter jeg døjer med ?, så da jeg under en gåtur i går aftes flere gange faldt over usynlige flisekanter og tillige drattede ned af de usandsynlige højhælede sko jeg ikke gik med (og nej, jeg var ikke Stive-Lis ?) havde jeg fået nok og taget min beslutning! (og hermed må jeg sige at kompressionsstrømper virkelig gør sig lige så godt som gips ? (undgik forstuvning og endnu mere hævet ankel end den er i forvejen? – hvem sagde bundgarnspæle ?? )
Så i morgen vil jeg få fat i doktor-damen og bede om en henvisning til smertelæge  -Tidligere overlæge på Rigshospitalets Tværfaglige Smertecenter, Tina Horsted inde i Københavnstrup.

http://min-smerte.com/behandlinger/

Hun har rigtig meget forstand på lige den slags medicin (og også al andet smertebehandling) – og så vil jeg forhøre mig om det kunne være en mulig løsning for mig. Jeg skal sige dig, jeg er så drønhamrende træt af at være kørt over af en damptromle eller have “haveeksem” (hvis jeg så bare fik fixet haven, ville jeg måske overveje at overleve det ???) hver evig eneste dag. Det er sq rimelig meget op ad bakke????, og hvis jeg kan få det afhjulpet med nogle dråber eller en pille eller hvordan det skal indtages er jeg ved at være mør nok ?.
Det ville i den grad batte lidt på livskontoen, hvis jeg kunne få det bare 1/10 (eller gerne mere, man er vel et krævende individ ?) bedre ??
Så måske er jeg ved næste skriv blevet en del “klogere” på det og om det kunne være noget for moi eller jeg blev skræmt helt væk?
Her står i øvrigt også noget godt info om medicinsk cannabis

 

Medicinsk Cannabis

Altså linket ovenover er en anelse “belastende” læs: jeg kan ikke få det sat ind som jeg vil have det…… bær´ over med mig ??

På måske snart gensyn?

Håber du får en skøn uge ❤

/Heidi

 

En hård negl……

Det kan være en “hård” negl at knække, når neglene bliver smadret af kemoterapi…..
Så vidt jeg ved, er det fortrinsvis den type kemo man får hvor håret tabes, der ødelægger neglene.
Jeg kan fortælle, at det er ganske ubehageligt og det kan stå på flere år efter endt behandling.
For mit eget vedkommende har jeg “klaret” de bløde, ødelagte negle med shellac, god manicure og plejende olie. Ligesom alt andet der bliver smadret og nulstillet, er den bedste be-/ handling at fylde godt på “depoterne”. Her mener jeg vitaminer, mineraler, sund kost og masser af gode olier til kroppen. På den måde vil kroppen have godt med “benzin” at arbejde med. Hvis du er nervøs eller forbeholden i forhold til at indtage vitaminer og mineraler, vil det ALTID være en rigtig god idé at sørge for at maden du indtager er økologisk, basisk (i vidt omfang) og sund.
Men for lige at komme tilbage til neglene, kommer der lige et par før/efter billeder

img_1546img_1545img_1547img_1548

Jeg er i den heldige situation at jeg har “remedierne” fra min tidligere klinik, men jeg kan varmt anbefale denne skønne quinde (Taina) og hendes klinik ?http://mindoverbody.vpweb.dk/behandlinger-priser
Hun kan bl.a guide og vejlede dig i forhold til at passe på dine hænder og negle, både før – under og efter kemoterapien. Hun kan i virkeligheden en masse skønne, lækre behandlinger så uanset hvor du er i livet – syg eller frisk, er hun virkelig et besøg værd!
(jeg vil for en god ordensskyld lige gøre opmærksom på, at jeg ikke bliver betalt for at skrive dette! men mange lider af negleproblemer og får ikke vejledning eller hjælp nogle steder fra og så er det altså godt at kunne gå til en dygtig behandler)
Du kan bruge shellac som en form for negleforstærkning og det kan holde op til 3 uger. Total smart og ganske harmløst. Du behøver jo ikke som mig vælge farve, men kan få det lavet i klar lak eller hvad med en hvid kant? så ser neglene meget sundere ud (indtil de bliver det igen ?)
Jeg har faktisk også oplevet at det hjælper mig i forhold til at tage mine kompressionsstrømpebukser på…… det er helt vildt hårdt for neglene (den flækker, knækker og jeg får tit nogle total smertefulde neglerødder) og selvom jeg bruger gummihandsker (yes, det er de smarte gule nede fra købmanden) for at få dem på, fiser jeg jo ikke rundt med dem på hele dagen ? og min forfængelighed gør at jeg altså nægter at have dem med mig rundt omkring som en anden Egon Olsen ???
En anden ting er, hvis du ikke ønsker, har råd til eller af anden årsag ikke vil have shellac på neglene, kan du gøre meget selv….. Sørg for at file dine negle med en ordentlig fil. Ikke en af metal, men f.eks som denne her:

https://www.nicehands.dk/shop/cnd-koala-buffer-176p.html

En anden ting der er god…… Olie. Tag din olivenolie ude fra køkkenet, hæld lidt i en skål og lav et “oliebad”. Det vil dine negle og neglebånd elske ❤. Put fingerspidserne ned i skålen med olie et par minutter, og hvis det skal være ekstra lækkert kan du varme det lidt i mikro´en. (HUSK KUN SÅ DET ER LUNKENT!!!!!!)
oliebad til negle

oliebad til negle

Og hvis du ikke liiiige er til det “fedtstads”, kan du tage en vatrondel, tag lidt olivenolie på og gnid det på negle og negleomgivelser (du kan med fordel også bare tage lidt på tommelfingeren og massér det på negl og negleomgivelser?)
Lidt og gå i gang med, hvis du vil “arbejde” på egen hånd.
Jeg håber det kan hjælpe dig og dine negle. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive ☺.

Håber du får en fortsat skøn dag ❤

/ Heidi

 

Hej til endnu en weekend!

Uuuhhhhh, jeg har haft så travlt….. eller, jeg har så mange ting jeg så gerne vil, så det halve kan være nok!
Kender du det, når der er så mange ting du gerne vil, at det kan være svært overhovedet at komme igang?
Selvom det rent faktisk er ting du gerne vil, synes er spændende og i det hele taget summer af idéer?
Sådan kværner det oppe på 1.salen og har gjort i nogle mdr nu.
Det er så super dejligt, for det må da betyde at jeg er ved at komme ud af kemo-hiet?….
Okay tænker du, så sæt da for f…. i gang! men det er lidt som et barn i en legetøjsbutik. Man kunne tænke sige hele bixen, men der er altså kun 1 ting du må få!, og så er det lige pludselig svært…..?
For første gang i 2 1/2 år har jeg fået læst en bog?. Jeg har simpelthen haft læseblokering, hvilket er en meget mærkelig følelse?. Jeg elsker at læse bøger.
Tidligere læste jeg stort set kun fagbøger (hvilket kan lyde ekstremt kedeligt, men det var det faktisk ikke….) der kunne dog snige sig en knaldroman ind engang imellem, så der har trods alt været lidt “balance” i bogregnskabet?.
Mens jeg er igang med at komme til hægterne efter mit livs “udrensning”, har jeg tænkt meget over hvordan mit “nye” liv skal forme sig. En ting er helt sikkert!, væk er smidt al stress og jag. Det gider jeg sgu ikke bruge mere tid på og jeg fatter hat af at jeg røg med på den bølge….. Men sådan er det jo, man følger bare med strømmen (det er jo dejlig nemt). Selvfølgelig kan resten af livet ikke være en badeferie, men hvorfor egentlig ikke? Du sætter jo selv dagsordenen (mere eller mindre?) og hvorfor stå ved udtjekningen og tænke: Hvorfor var det lige jeg ikke fik gjort “dit, dat og dut”?
Ofte kommer disse “åbenbaringer” først til en, når man har været ude og snuse til grænset ved ingenmandsland og det er ikke for at lyde frelst, men alle burde altså sætte sig ned engang imellem og tænke sit liv lidt igennem.
Er du egentlig der hvor du gerne vil være? Eller hvad kan du ændre og justere lidt på, for at komme i den retning du godt kunne tænke dig?
Det er da meget bekvemt, at sige følgende sætning: Jamen jeg ved jo hvad jeg har, og græsset er ikke grønnere hos naboen….. og det er da meget nemt at stå op hver morgen kl kvart i kvalme, fordi jobbet kalder. Men hvis der er for mange af de dage hvor du tænker – gid fanden have……, så skulle du måske vende bøtten engang?
Måske er græsset grønnere hos naboen??, det ved du rent faktisk ikke før du har været på besøg! (og her snakker vi altså metaforisk ?)
Der hvor jeg vil hen med mine spørgsmål er, hvor ofte eller hvor meget udfordre du egentlig dig selv og dit bekvemmelige liv?
Det handler måske ikke liiiige om du tør bungee-jumpe eller andet hæsblæsende, men det handler om at stoppe lidt op, pille lidt i navleuldet, så der ikke går for meget hr & fru campinghabit i den…. Ved du iøvrigt at det kun er mænd der har navleuld ?
Det er fordi de hår de har omkring navlen gror i cirkler, og det gør at fnuller mv. bliver  “transporteret” ind i navlen ??.. VIGTIG INFO, LIGEGYLDIG VIDEN – som min fætter over i det jyske ofte skriver ?.
Bevares, hvis du trives og har det fedeste liv så er alt jo helt perfekt!, og så har du måske allerede haft et par gode samtaler med dig selv? – med eller uden navleuld???.
Nåmen det var et lille sidespring, jeg ville jo egentlig fortælle om denne hersens bog jeg endelig har fået læst???
Nogle ved måske at jeg har et eller andet med det der “hinsidan” eller synes det er vældig spændende med det ukendte (og hvem synes ikke det?, som i – hvor tit læser du ikk dit horoskop-agtig og sådan?)
Hvorom alting er, synes mine fornemmelser for mangt og meget at dukke op hist og pist. Jeg har i mange år (måske nok altid) stolet rigtig meget på min 6.sans, når jeg har været i tvivl om noget (selvom det også nogle gange er svært at se skoven for bar´ træer?)
Men altså, jeg har jo fået læst dennerhersens bog – som jeg i øvrigt blev anbefalet – eller faktisk har jeg læst hele 2 bøger her på det seneste……
Den første jeg fik læst er skrevet af/om Anne-Marie Østersø.
http://www.ostersoe.dk/boeger.htm
Letlæselig – jeg “slugte” den faktisk på et par dage. Jeg var helt overvældet af at kunne læse igen, ja det lyder sgu lidt åndsvagt, men det var faktisk min følelse……
Meget interessant, hvis man “svæver” lidt over i den “boldgade” og for mit vedkommende en del aha-oplevelser?
Næste bog i rækken jeg blev anbefalet var Den niende (og derudaf) indsigt af: James Riedfield.
Ren fiktion
Jeg synes godtnok det var en svær bog at læse, nok mest fordi min hjerne i mange af de situationer der opstår for hovedpersonen, automatisk satte sig i hans sted – eller lad mig sige det på den måde, der var rigtig mange situationer der var genkendelige ?.
Og når tankerne mens jeg læste –  i tide og utide “vandrede” og blev til mine egene oplevelser, så tog det virkelig noget tid at få læst den bog. Det er faktisk også årsagen til at der er gået så lang tid siden jeg har fået skrevet på bloggen.
Det har virkelig været en fortælling, der skulle “fordøjes”…… og ikke nok med det, der er flere i rækken ?
Men skidt pyt, det er den fedeste oplevelse igen at få læst ???.
Men det sjove er faktisk, at jeg havde booket bøgerne på biblioteket, hentet dem og fandt så ud af at første i rækken – altså Den niende indsigt – så lige var en arbejdsbog…. ? Flot nok Heidi ?
Ind på biblio igen, for så at finde ud af at de ikke havde den første i rækken tilgængelig….
Hvad sker der lige for det? og hvad i alverden skulle jeg så stille op med de andre Indsigter…….
I første omgang prøvede jeg at gå ind på et “hovedbibliotek” (KBH, hvor man kan få dem til at sende til ens eget bibliotek). Her bestilte jeg så Den niende indsigt. Ventede og ventede og ventede……. og efter en uges tid eller noget var min tålmodighed rimelig flosset i kanten…… Så jeg tog fat i google-ven, for hvor svært kan det da lige være at få fat i en bog?…… Ja, denne er så tæt på at være umulig, altså medmindre man vil betale en mindre formue…..okay, overdrevet, men altså når vi nu er så heldige at have biblioteker…..(og sådan en er jeg sjældent – altså lige pånær når det drejer sig om Mulberry tasker??)
Jeg gik simpelthen i stampe et par dage, for derefter at tænke – så kan det skisme også være ligemeget! Lod “projekt” Niende, tiende osv – indsigter ligge for sig selv i skammekrogen, begyndte at booste den kreative hjernehalvdel med idéer om vinterkjoler og andet zigzag.
Men flere gange tænkte jeg på den “uopnåelige” bog og blev mere og mere irriteret over ikke at kunne få fat i den…. og endelig kom jeg da i tanke om facebook – netværket. Altså hvor svært kan det være…..
Vupti-Pede, i løbet af nul komma dut, havde en kær veninde skrevet til mig at hun da havde den “uopnåelige” bog?. Bum, og sådan sluttede min læseblokade for alvor ?
For dem der har læst bogen ved, at ting og sager ikke opstår helt tilfældigt, og for dem der ikke har læst den, SÅ opstår ting og sager altså ikke altid helt tilfældigt ?
Og med det sagt ønsker jeg dig en forrygende weekend.
Husk at skal tage det onde med det gode ?

/ Heidi

At rejse er at leve….. med lymfødem

Dette indlæg er direkte adresseret til lymfødemikere (selvom det kan være fine facts for andre også at læse ?)
Det skal handle om rent praktiske informationer i forbindelse med at flyve og rejse.
For mit eget vedkommende har jeg stadig min “første” flyvetur tilgode som “lymfødemiker”, men jeg har haft fat i nakken på min googleven og læst stolpe op og stolpe ned, samt snakket med forskellige søde mennesker der har gjort sig deres erfaringer.
Det første skal handle om flyveturen og “alle” de praktiske foranstaltninger der er gode at tage før og under…..
I dagene op til er det en rigtig god idé, at drikke en masse vand (som du jo i forvejen gør ?), mere for at komme lidt ind i vanen. Luften oppe i flyveren er tør, hvilket gør at du lettere dehydrerer og kan få det skidt. (Og her er det så det er en ualmindelig dårlig idé, at tage forskud på drinks´ne????…. mest af alt fordi alkohol også virker dehydrerende – hvilket jo IKKE er en win-win situation…….)

 

Når du booker billet er det en rigtig god idé, at sørge for at få en gangplads, således at lymfebenet eller armen kan strækkes og bevæges. (Med en gangplads kan du også frit rejse dig, når du trænger til det?)
Hvis du er så heldig at have en lymphaPress maskine, kan du bede leverandøren om et “rejse-dokument” (så har du faktisk lov til at tage den med op i kabinen som ekstra håndbagage, men HUSK lige at informere om det når du booker billet!!!!!)

 

Sørg for at tage behageligt tøj på (LÆS= NOGET DER IKKE STRAMMER ?) og noget fodtøj der kan gøres større (hvis lymfefoden/fødderne skulle hæve).
Jeg har læst et sted, at det kan være en god idé, at tage ekstra kompression (f.eks en “gammel” kompressionsstrømpe, der er blevet lidt “slap” i betrækket ?) på ben, arm eller hvor du har lymfødem, fordi lymfødemet pga. trykfaldet i kabinen kan blive påvirket.
Du kender sikkert fornemmelsen af at have propper i ørerne?
Jo højere op i luften et fly kommer, jo mere falder kabinetrykket i flyveren. Og selvom trykket bliver udlignet, så er det der stadig – det ændrede tryk.

17323618152_ef85a96ca1_airplanes

 

Flyrejsen påvirker også lymfesystemet

Når du har udviklet lymfødem er det ikke kun blodpropper i benene, du skal være opmærksom på, når du flyver (ikke at du mig bekendt har større risiko for at få blodpropper fordi du har udviklet lymfødem!).
Det mindskede pres i flykabinen påvirker nemlig ikke kun blodbanerne.
Det påvirker lige så meget dit lymfesystem og dine lymfebaner. Når trykket og presset falder, flyder lymfevæsken langsommere og standser måske næsten.

 

Hvis du allerede har lymfødem, kan en flyrejse få din hævelse til at blive større – fordi mindre tryk er lig med mindre cirkulation i dine lymfebaner. En tilstand, der får dit lymfødem til at røre på sig og måske også får det til at blive større, fordi cirkulationen, der i forvejen er dårlig, bliver endnu langsommere.
Derfor er det VIGTIGT, at du har dit kompressions”udstyr” på, når du skal ud og flyve. Hvis du bruger kompressionshandske, så er det på med den også!
Medbring bandager og/ eller hvad du bruger, og overvej at bandagere (evt. bare dele af) benet eller armen den første nat eller to efter ankomst.
Jeg selv ville “iføre” mig min “natpy(ha)jamas” ???
Pink sexet outfit ??? (godt vi har fået de børn der tilkommer os?)
Lysekstrømper og bermudashorts

Lyskestrømper og bermudashorts

Sørg for at komme op af sædet,  rundt og rør dig ofte. Tit vil man jo helst bare sove, men det er bedst at få bevæget sig.

Så:• Undgå at sidde i den samme stilling under rejsen.• Bevæg dig ofte og lav venepumpeøvelser.• Sørg for længere stop og stå ud og gå omkring ved længere bilture.• Brug kuffert på hjul, som kan trækkes i stedet for at løfte og bære tung bagage.

Ferie overvejelser / hvor skal sommerferien holdes…..
Hvis den foregår sydpå (når det er varmest), skal du overveje følgende:

  • Solen er faktisk “fjende” nr. 1, fordi varmen og den direkte eksponering forårsager at hudtemperaturen stiger. Varmen vil få blodkarrene til at udvide sig, hvilket medfører en inddirekte påvirkning af lymfesystemet og dermed øget væske i vævet. (ikke ønskværdigt, da det netop er væsken vi jo prøver at holde nede med kompression)
  • Solens stråler er ekstra hårde ved vores sensitive hud dvs. vi har større risiko for solskoldning, så hvis du ikke har din kompressionsstrømpe/r på, skal du sørge for en høj solfaktor = 50
  • Sørg for, hvis du lider af lymfødem i underekstremiteterne, at have badesutter på af hensyn til infektionsrisiko (hvis du får en rift, rammer en sten og der “går hul på huden” ect = mulig risiko for at udvikle rosen)
  • Husk at tage antibiotika med i forhold til evt. udbrud af rosen – just in case……?, det er så ærgerligt at stå på ferien og skulle opsøge læge eller hospital fordi du er uheldig!
  • Sørg for at opholde dig hvor du kan “køle” dig ned. Aircondition er jo rigtig godt (bare ikke for slimhinderne…, da den udtørre ekstremt (derfor mange tit bliver forkølede)
  • Hav en vandforstøver indenfor rækkevidde. Du kan spray (med koldt vand) ovenpå din kompression, det er rigtig dejligt

Det er meget individuelt hvor påvirket den enkelte bliver af sol og varme, så det er “learning by doing”

Men for pokker der er mange ting lige at huske på for en enkelt sommerferie……. (en af grundene til at jeg skyder en udlandsrejse så langt væk som muligt…….), men på den anden side skal man ikke være “slave” af ens sygdom. Det er bare at være på forkant med situationen ?.

Så hvis du er på vej ud af døren med det ene ben foran, så må du have en skøn sommerferie og pas på dig selv ?

Tak fordi du læste med og del meget gerne, hvis du kender en der kunne have gavn af at læse ovenstående

Ha´ en skøn weekend

Heidi ❤