Jamen så glædelig jul da…….. <3

okay, hvad skete der lige med tiden???????? den fløj da lige forbi i så vældig en fart, at jeg var tæt på at miste både hat og briller ???.
Jaja, jeg ved jo godt at der er gået noget tid siden sidste skriv (jeg har haft skriveblokering, eller også har der bare været sindsygt meget….) men da jeg lige fik kigget på datoen (6/11) blev jeg alligevel lidt overrasket.
Som vanligt havde jeg næsten skrevet, er der sket alverdens ting i mit liv siden sidst……
Jeg har været til 2 1/2 års kontrol (og for første gang helt alene som i uden “støttepædagog” = min søde mand) og det gik selvfølgelig rigtig fint ?, så de næste par år bliver det heldigvis “kun” halvårs kontroller og By myself ?. Ganske fint synes jeg – og hvis jeg skal være ærlig, må de da gerne strække den til 1 x årl.?, men det kommer jo når tid er……
Ellers har jeg fået mine nye strømpebukser (efter de nye mål). Jeg har jo fået den sødeste opmåler – Kirsten. Meeeen vi skulle da lige have en lille rask diskussion omkring nogle mål…… jeg følte at det kun var benmålene der skulle ændres, men hun mente nu også at mavemålene skulle ændres (det skal siges, at de er meget stramme i maven og efter de første cirkus-målinger hvor der gik total ged i det, fandt den “gamle” opmåler ud af de mål der fungerer nu). Og så kom diskussionen, fordi Kirsten ville lave dem løsere…. Jeg prøvede at argumentere for min sag, men hun var ikke enig. Så til sidst måtte jeg virkelig, som i VIRKELIG skære igennem og bede hende om at bruge de gamle mål, fordi det jo sådan set er mig der vader rundt med udstyret og må i sagens natur må være den der bedst kan mærke hvad der fungerer. Okay, hun “gav” sig, men da jeg så endelig fik strømpebukserne viser det sig, at hun alligevel har ændret på nogle mål. ?? ALTSÅ!!!!!!! hvorfor skal det bare være op ad bakke…… der går jo trods alt 3-4 uger fra bestilling før strømperne kommer….. nå men denne gang var de så liiige blevet lidt længere –  1 1/2 cm….. og det er altså total skod, fordi de – når de er for lange – “krøller” i knæhaserne. Og fordi de komprimere begynder de at gnave = ikke så godt. Need I say more????…… en lille opringning og så står jeg ved start igen.
Så lidt mere venten og på en eller anden måde havde hun fået speeded processen lidt op og det næste par kom i lørdags. Og jubiiiiiii, de passer ?, så tirsdag kunne jeg ringe og bede om resten af årskvoten – par nr. 7 ??? nå nej, par nr. 2 ?….
Så de skulle gerne komme medio januar – altid rart at have noget at glæde sig til…..
Okay nu drømmer jeg ?, tænk hvis det var muligt at få flere end 2 par strømper om året????? tænk at kunne vælge mellem flere farver end de 2 “sikre” – sort og kødbrun. Jeg vil virkelig hjælpe Hedvig (som skrev bogen: “Kræftfri men ikke rask”) alt der er muligt for at formidle budskabet ud til kommunerne og dem der bestemmer mængden af disse hjælpemidler!!!!! For i virkeligheden forholder og tolker de nogle generelle set up. Der er ikke ret mange der ved hvad lymfødem er og hvad det indebærer, så derfor er det nemmest for dem der bestemmer kvoterne, striks at sige par 2…….
Ellers må jeg sige at det har været kontrollernes måned….. jeg var hos smertelægen her for et par dage siden og kunne gladeligt fortælle at der efterhånden er flere gode end dårlige dage. Super fedt endelig at mærke bedring ?. Det er blevet så meget bedre, at jeg har fået indfriet mit mål, jeg satte da jeg begyndte at svømme igen -nemlig at svømme 5 km i en køre ???. Okay, jeg har kun været oppe og “ringe” på de 5 et par gange, men de fleste svømmedage bliver det 4 km uden jeg faktisk er mere død end en død sild ?.  Det er bare så dejligt endelig at kunne presse kroppen lidt og så alligevel kunne stå ud af sengen dagen efter ?. I forhold til medicinen skal jeg dog “eksperimentere” lidt med dosis til natten og de dage hvor jeg er mere død end levende. Så der prøver jeg mig frem.
Samtidig fik jeg spurgt ind til enkelt tilskud, indholdet i denne flaske er dyrere end den dyreste parfume ?.
dyrebare dråber

dyrebare dråber

Jeg siger dig, 2000 bobs for 10 ml ??. Det er jo helt “skævt” ? og sådan en bandit holder max 1 md. hvis alm. dgl dosis på 3×3 dråber tages, såååååå taaadaaaaa glæderlig jul Heidi, her er din jollegave ?????. men okay, hvem vil ikke gerne have jollegave hver måned ??
Nå tilbage til enkelt tilskuddet – desværre du har ikke været igennem alle 7 (mener jeg det er) syntetiske præparater, men kun de 4 af dem, så du vil aldrig få tilskud. Hvad f….. er det for noget snot!!!!!! helt ærligt??? det er okay man skal prøve nogle af de gængse midler, men nu er det jo ikke almindelige blandede bolcher vi snakker om her. Næ vi snakker: epilepsi medicin, antidepressiva og stærkt morfika med utallige bivirkninger, som ihvertfald ikke skal indgå i de mindste børn´s godnathistorie…….
Jeg mener, ovenstående (billede) cannabisolie er så “svag” en koncentration at man ikke engang bliver “skæv” af den, men nok til at den rent faktisk virker bedre end div. farmaka. Tankevækkende ?
Måske hvis vi der nu er brugere af “de gyldne dråber” er heldige, vil der i løbet af det næste årti komme en eller anden form for tilskud. Ihvertfald bliver politikerne nødt til at tage stilling til det, nu de har vedtaget at der skal stables en forsøgsordning på benene her fra 2018. Samtidig kunne de jo så pænt kigge på, og ændre den total latterlige 0 tolerance der er ved bilkørsel……. Det er da helt ud i hampen ?? at man får en bøde svarende til sin månedsløn (godt jeg ikke er direktør mere ?) og frakendelse af kørekortet i 3 år. Naturligvis må man ikke være skæv i kraniet når man kører bil, men hvorfor sidestilles det ikke med reglerne for alkohol? der må være en eller anden måde de smarte hoveder kan lave nogle beregninger på………
Men indtil da, er jeg vældig glad for at der er 3 andre chauffører i vores husstand og jeg har min el-wifebike ?.
Næste stop i kontrolgruppen var Herlev. Jeg blev for nogle mdr eller noget siden henvist dertil for at se om jeg er egnet til LVA operation.
Her kan du læse om kirurgisk behandling /pjece fra Herlev hospital: https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-9636/kirurgisk-behandling-af-lymfoedem.pdf
Det er stadig på eksperimentel stadiet her i landet og de (lægerne) afgører om man er egnet ved at man får sprøjtet kontrastvæske ind mellem tæerne (det skulle efter sigende gøre total naller ?). Man går rundt i en times tid hvorefter man bliver scannet. Her kan de så se hvordan kontrastvæsken har fordelt eller ikke fordelt sig i lymfebanerne. Det er jo faktisk super fint, så de ikke bare snitter rundt på må og få. Desværre fik jeg af vide, at der ikke er så stor sandsynlighed for at en operation vil fungere på mig, fordi jeg har fået fjernet alle lymfeknuder fra mellemgulvet og ned ( normalt tæller operationslægen hvor mange lymfeknuder han/hun fjerner, men hos mig snakker vi bare “områder”) og fordi mit lymfødem primært sidder i mave og lår ned til knæene.  Så tænker du nok, hvorfor så udsætte sig for mere smerte og ubehag? Sjovt det spurgte jeg også mig selv om ? – og lægen…… og som hun sagde, måske kan noget lade sig gøre?. Det ved vi først når vi ser scanningen. Så det var et udemærket argument for mit vedkommende. Tænk hvis der var noget at “hente”? tænk hvis jeg måske på nogle tidspunkter kunne undvære at gå med kompression? det ville være helt fantastisk ?.
Men nu får vi se, scanning er sat til medio januar……..?
Så udover jeg har passet mit arbejde, har jeg i den grad også passet sygehusvæsenet ??? – og gud ske tak og lov for at vi har det, på godt og ondt??.
Ellers er sidste “nyhed” at vi har fået solgt vores dejlige hus ?. Det tog sin tid, men “det” ventede jo lige på at de rette købere indfandt sig ?. Så som en aprils-nar (eller gerne før) skulle vi gerne “lande” en fed andel på Bryggen eller noget ?? be´ om pænt tak ???, som i hvis du lige kender en, der kender en og i øvrigt kender jeg faktisk en, og man ved jo aldrig……….. det må tiden vise. Måske skal Molly være Brygge-tøs ???.
Ellers er det jo snart jul = 1 arbejdsdag tilbage og så hedder det juleferie…….. skøøønt bare at skulle slappe helt af, nyde dagene, venner, familie og i det hele taget livet.??
Så med denne salut (se link nedenunder ??? ÆÆÆÆÆLSKER CWC Canal Wildcard) ønsker jeg dig en knaldhamrende god jul og et super fedt og lykkebringende nytår. Tak fordi du læser med ❤

https://www.youtube.com/watch?v=ioZ_ts8RKXY

/ Heidi

Puha hvor tiden flyver…..

Du kender det nok – tiden flyver og lige pludselig er der gået noget der ligner 10 år……. og alligevel synes man kun der er gået et par uger eller noget……….
Som altid når jeg skriver på bloggen, overrasker det mig, hvor lang tid siden det sidst er jeg har skrevet. Jeg synes lige det var for lidt siden……
Tiden er en underlig størrelse. Når man er barn føles tiden (til tider) som uendelig lang. Især når det er dagen før ens fødselsdag ?.
Når man bliver ældre (sådan teenage-agtig) føles tiden lang – især imellem ferierne ???.
Og når man får børn begynder tidsperspektivet for alvor at skride ret alvorligt……..
Her forleden (ja, det er så allerede ved at være 3 uger siden….?) blev yngste-øglen 18 år.
Shiiiit, nu har jeg 2 unger der ikke er unger mere….. – eller – det vil de jo altid være, men faktisk er de voksne (især hvis man spørger dem ?).
Det er godtnok mærkeligt når jeg tænker over det, så det vælger jeg ikke at gøre så tit ?.
Nej spøg til side….. at tænke sig, at ældste-øglen er blevet svend (med ros!), nok snart flytter hjemmefra og yngste-øglen også indenfor få år følger trop. Det er sgu en underlig tanke….
Især når jeg tænker tilbage på (og det er jo ikke liiiiige mange år siden….) at jeg selv var i den alder.
Hele livet ligger foran en, som en bred ny asfalteret vej. Der er en masse små sideveje man kan dreje ned ad – hvis man vil, eller man kan tage strassen ligeud. Nogle gange bliver man ufrivilligt tvunget til at tage turen ned ad en sidevej, men det behøver ikke være så dårligt, selvom det ikke lige var med i køreplanen.
Jeg har som de fleste prøvet nogle af de forskellige sideveje. Først gik det i lang tid lige ud (tandplejer-tiden), så røg jeg ned ad den første sidevej, blev massør og derefter (tror jeg),  tog jeg samtlige sideveje i miles omkreds. Men det var fedt og spændende. Jeg uddannede mig – styret af min nysgerrighed – ikke så meget af fornuft og det bragte mig hen til hvor jeg endte. Det var en god og spændende tid, men også ufattelig hård. Hård fordi der røg en masse knubs på kontoen, men det har i den grad været med til at udvikle mig til den person jeg er nu. Og det vil jeg egentlig ikke undvære.
Mange ting der opstår er tilfældigheder eller også er de ikke? man vælger selv efter sin egen overbevisning.
Personligt tror jeg at mange af de ting og hændelser der opstår, sker når der er behov for det i livet.
Selvfølgelig er det ret naivt (læs: tomhjernet) at tro, at f.eks en alvorlig sygdom er noget kroppen har behov for skal ske. Det kan også være en “survival” tanke? for hvad skulle meningen være med at alt det jeg har opnået i arbejdslivet (det er her jeg blev ramt hårdest – synes jeg) ret pludselig skulle stoppe?
Hvis jeg tænker lidt baglæns, startede det med et smadret knæ (karrieren kørte på højtryk og jeg var top stresset). Det tog nogle år at blive fixet, men det blev fixet. Alt godt. Jeg lovede mig selv, at jeg ikke skulle udsætte min krop for selvsamme stress/pres mere. Jeg ville blive bedre til at “lytte” til signalerne der kom. Det gik fint et kort stykke tid, for derefter at brage derud af igen. Jeg var godt klar over, at jeg kørte det til yderste kant. Men er/var bare ufattelig dårlig til at sige fra og nixen bixen. Og det hænger iøvrigt måske heller ikke rigtig godt sammen med det at være (alene) selvstændig. Her er man drevet af et eller andet.
Men – smask – så kom der lige et GOK I NØDDEN – igen. Tit er det sådan, at det starter med småting man ignorerer eller tænker: Fint nok, det går over. Og det gør det som regel også.
Men hvis man ikke ændre lidt på “opsætningen” (som man ville gøre hvis pc-cleaneren viser: VIRUS ALARM), ja så kan det ende dårligere end godt.
Jeg græder stadig snot over det gik som det gik, men samtidig er jeg vældig stolt over at jeg denne gang er stoppet (nå ja, det har givet sig selv med helbredstilstanden?).
Jeg har med hjælp fra søde mennesker omkring mig, fået eskorteret mig ned ad den næste sidevej og fået et super godt job. Jeg har fået fingrene i, som du måske har læst tidligere, i et fleksjob som autodidakt kontordims. Super fedt, søde mennesker og for første gang i rigtig mange år, skal jeg planlægge sommerferie uden at tænke på hvad der er bedst for bixen (jeg håber at øglerne tilgiver mig for min egoisme om feriefravalg tidligere år).
Ja tiden flyver – det er allerede forår og lige om straks er det sommer. Er livet ikke bare pragtfuldt?
Husk i morgen er den første dag i resten af dit liv.
Pas godt på det, du har kun det ene at gøre godt med ❤️

Knus Heidi

 

 

Jeg havde ellers opsagt sygdomskontoen……

Altså! får det dog aldrig en ende????
Jeg havde ellers indgået en deal med mig selv om, at jeg havde opbrugt min kvote af sygdomshalløj, operationer og hospitalsgøjl.
Meeeen sådan skulle det så ikke lige være i denne omgang……
Jeg har siden efteråret gået med denne her “klump”-agtige fornemmelse i halsen. Åbenbart rømmet mig i længere tid end jeg lige har været opmærksom på (i følge Uno). Jeg har som sådan ikke været nervøs eller bange for at det skulle være noget “farligt”, men mere tænkt at det var noget forkølelses, halsbetændelsesagtigt. Alle herhjemme lå jo nærmest på skift i det sene efterår, som alle andre. Jeg bliver sjældent angrebet af disse vira og bakterier. Dog kan jeg svagt huske at jeg i et par dage virkelig følte mig ramt af den berømte MANDE-INFLUENZA……. jeg lå underdrejet i ca 1 1/2 døgn og så var det overstået (så egentlig mandeinfluenza var det jo ikke – jeg hverken døde eller var syg i flere uger???).
Efter det opstod den her ting i halsen. Jeg var så tæt på alligevel at skulle til kontrol på RH, så jeg gad ikke rigtig involvere min egen læge. Der bliver jo taget blodprøver, scannet og rtg, så hvis der endelig skulle være noget, vil det blive opdaget!
Et par uger inden kontrolbesøget mærkede jeg en knude på halsen. Tænkte faktisk allerede der, at det kunne være noget struma/skjoldbruskkirtel ting (it runs in the family).
Nå, dagen for kontrolbesøget oprandt og jeg fortalte lægen om denne her “børge” og kunne remse en hel Kinderæg-forsamling af symptomer jeg havde skravet sammen siden sidst. Hun mente jeg måtte besøge en øre-næse-hals ting.
Blodprøverne viste ikke noget særligt lige bortset fra nogle forhøjede levertal, som skulle måles igen (hos egen læge), så jeg tænkte:
Jeg napper sgu bare lægen i forhold til halsen også, når jeg alligevel skulle derop. Orkede faktisk ikke at besøge en ny læge.
Så ugen efter troppede jeg op hos lægen. Forklarede med halsen og spurgte til hvad der skulle ske. Hun mente at når jeg alligevel skulle have taget blodprøve, kunne jeg lige få målt stofskiftet ved samme lejlighed. God idé tænkte jeg.
Samtidig spurgte hun ind til, hvordan jeg havde det med knuden på halsen.

Mig: tjo, den sidder og irriterer, men jeg er ikke bange for at det er kræft.  Kender du den der fornemmelse af, at have en lakrids eller pille siddende “på tværs”. Sådan føles det. Og når jeg svømmer, kan jeg mærke det påvirker min vejrtrækning. Som om jeg ikke kan få nok luft ned. Så alt ialt temmelig irriterende.

Hun: Nå, men det er jo godt du er så klog.  Altså man kan jo også tænke så meget over en ting (knuden), at den mærkes værre end den er…..

Mig: Ja, det er jeg klar over, og selvfølgelig tænker jeg over det. Men det er primært fordi jeg hver gang jeg synker bliver gjort opmærksom på den. Men det er nu ikke noget jeg er bange for (igen underforstået om det skulle være kræft). Jeg vil bare gerne have det væk! jeg er sådan set træt af at helbredet ikke bare kører på skinner……

Efter hele denne palaver, kunne blodprøven konstatere at jeg så åbenbart har fået for lavt stofskifte og en ultralydsscanning viste en masse knuder omkring skjoldbruskkirtlen……
Så det hele er endt med henvisninger til skintigrafi (scanning med radioaktivt stof), nye blodprøver og tid hos en endokrinolog for videre udredning.
Skintigrafien blev overstået i fredags og der kommer svar engang i næste uge, men jeg fik af vide at der sidder 2 cyste/knude-ting og trykker på luftrøret og resten bliver beskrevet i svaret.
Så næste step er hvad blodprøverne viser og hvad endo´en siger. Endnu engang er jeg noget ude på herrens mark i forhold til hvad der skal ske og hvad det har af betydning. Men hvad Google-ven kan fortælle om lavt stofskifte er, at mange af de helbredsmæssige udfordringer der er opstået efter kemo´en, ligeså godt kan stamme fra det lave stofskifte…….
Spørgsmålet der opstår er om det er hønen eller ægget der kom først…..så om struma´en og stofskiftesygdommen er opstået som følge af kemo eller det har ligget og ulmet før kræftsygdommen??
Der er nok ikke nogen læge, der vil indlade sig på den diskussion ej heller udtale sig omkring det.
Så det må ligge hen i det uvisse…..
Men total irriterende. Jeg har absolut ikke tid, lyst eller noget som helst andet til at skulle i krig med en ny sygdom…….. Så indtil videre vil jeg bare nyde det gode vejr, glæde mig til at skulle på arbejdet i morgen og drikke en god latte ☀️

Fortsat god søndag og tak fordi du læste med ❤️

“Tung” i arbejde…..

 Nu har jeg været på arbejde i et par dage og det er satme hårdt?. Jeg skal som udgangspunkt arbejde man-, ons- og fredage i 3 timer af gangen. Under normale omstændigheder er det jo bare en “loppetjans”, men jeg må erkende at det koster på energikontoen.
Men det gør bare ikke noget, for det er super søde gutter, jeg arbejder sammen med. Og alt nyt er bare hårdt og lidt uoverskueligt i starten. Læg så lige en brugt kemohjerne oveni så er vi ved at være der?.
Jeg kan godt mærke, at jeg prøver at køre igennem på pokerfjæs, charme og hvad det nu ellers hedder. Og det har jo i virkeligheden noget at gøre med, at jeg med den alder jeg har, synes jeg burde være velbevaret i erhvervslivet. Jeg har trods alt arbejdet siden jeg var 13 år.
Men alting er jo bare anderledes nu (som f.eks at det er små 2 år siden jeg for alvor har arbejdet) og jeg skal lige opdage og acceptere, at jeg bare ikke kan klare en brøkdel at hvad jeg kunne før!
Et eller andet sted er det total mærkeligt og ligesom da jeg blev syg er det som om jeg befinder mig i en film som hovedrolleindehaver, men at det bare er ren fiktion.
Men det er nok en meget normal process at skulle igennem. Nogle ville mene at det er “usundt” ikke at gå ind i processen og gennemleve og deale med tingene i nuet, fordi der på et tidspunkt nok vil komme en reaktion. Men det kan også bare være min måde at tackle situationen på. Det behøver ikke nødvendigvis at være usundt. Jeg tror sagtens man kan “stå udenfor” situation og alligevel acceptere tingenes tilstand. Tror det må bero på den enkelte persons psyke og tilstand??
Men hvorom alting er, kan jeg godt forstå at det kan være rigtig svært for mine omgivelser at se hvordan jeg har det rent fysisk. Jeg har hele vejen igennem prøvet at gøre som jeg plejer med udseende og påklædning. Selv da jeg gik hjemme, tog jeg makeup og tøj på, som om jeg skulle på arbejde. Både for at se mere frisk og normal ud, men også fordi der hurtigt kan gå campinghabit i den – selvom det også er okay, bare ikke hver dag. Og så gjorde det samtidig, at jeg følte mig mindre syg og lidt mere almindelig. Så det er sjældent i dette forløb, at jeg har lignet en hængt kat (hvis jeg selv skal sige det ?), selvom jeg har følt mig som en. Og selvfølgelig gør det at folk der ser mig ikke har ret meget anelse om hvor meget jeg anstrenger mig for at virke ovenpå og alt er fint. Men det er stadig okay, for jeg tror det er med til at jeg kommer videre her i livet.
Og jo jeg tuder engang imellem og synes livet er skide uretfærdig, men sådan er det bare og heldigvis er der mange flere gode dage, hvor livet alligevel er dejligt end dem hvor det hele bare er skod. Så jeg får afreageret (så min søde mand bliver helt nervøs for mig? fordi det alligevel er så sjældent).
Men derfor er det stadig håbløs svært at føle sig “tung i arbejde” her i starten.
Det sjove er jo, at om nogle måneder vil jeg sidde og grine lidt i skægget over dette indlæg og tænke – Hvordan kunne du lige synes at arbejdet var svært –  men sådan er det jo.

Alt nyt er svært indtil det er sevet ind på lystavlen og gjort mange gange. Og sådan er det også at sidde med arbejdssedler, faktura´er og prøve at få mail, kalender, ugesedler osv til at gå op i en højre enhed.

Men jeg klør på og tager “ballerne” for det jeg har lagt forkert eller hakket forkert af. For sådan er det bare i starten. Ingen kan udføre et nyt arbejde i starten, som var det noget man havde gjort i 5 år!

Må du have en skøn weekend og tak fordi du læste med

? Heidi

længe siden…

Det er helt vildt længe siden, jeg har skrevet på bloggen. Puha, der er så mange ting i øjeblikket….
Min store søn er lige blevet svend, min datter bliver 18 om et øjeblik og jeg selv starter på job lige om lidt…….
Og så har jeg egentlig ikke haft noget synderligt fornuftigt at skrive om……?
Jeg har været lidt tom for idéer og alligevel ikke helt, men tiden har bare ikke været til at skrive.
Alle de bolde jeg tidligere kunne have i luften, er svundet lidt ind i antal. Det gør nu ikke så meget, det er jo egentlig et spørgsmål om prioritering.
Lidt nyt er der dog at fortælle……
Min nye arbejdsplads blev formelt “godkendt” af kommunen i torsdags – på min fødselsdag (så det kan kun betyde held ?).
Jeg havde nu forestillet mig, at godkendelsen gik ud på at kommunedamen skulle inspicere arbejdspladsen, det sted jeg skal sidde/stå ( der er jo visse skånebehov), men næææææ
hun skulle blot udfylde et stykke papir med min arbejdstitel, navn og lidt andre småting og så skulle hun have min underskrift!
Egentlig kunne det have foregået nemt,  læs= undgå tidsspilde for arbejdsgiver, ved at hun havde udfyldt de få linjer oppe på sit kontor, kommet ud og set min kontorplads og fået min underskrift.
Jeg tænker, det er da en anelse fjollet, at vi sidder 3 mennesker og kigger på hun udfylder mine data på et stykke papir?
Jeg fik spurgt til om det ikke var en idé, at de fik lavet en brochure eller i disse papirløse tider, et link på kommunens hjemmeside med en FAQ for nye fleksjobbere.
Seriøst spurgte hun hvad FAQ betød….?, så efter en lille oversættelse sagde hun at det var da en rigtig god idé, som hun ville gå videre med til sine overordnede.
Som jeg nævnte for hende, ville det jo muligvis spare en del tid og frustrationer/irritationer (både hos borger og personale) hvis borgeren til at starte med selv kunne læse sig til de hyppigst stillede spørgsmål, man nu engang har når man træder ind i en “ny” verden.
Men bortset fra det, bliver det så godt at komme igang igen. Total mandearbejdsplads, så for en gangs skyld er jeg ene høne i kurven.
Det bliver nu meget sjovt. Der er sgu ikke så meget fnidder. En skovl er en skovl, og en spade er en spade.
Det kan jeg meget godt lide, ikke så meget snakken mellem linjerne.
Mit nye arbejde går ude på at være autodidakt kontordims. Langt fra hvad jeg ellers har beskæftiget mig med, men alligevel kender jeg en del til de forskellige ting gennem min tid som selvstændig. Så det går nu nok det hele.
Vigtigst er det, at mine chefer – gutterne – tror på mig.
Inden jeg slutter for denne gang, vil jeg sige hjertens tak til Vibeke og Lars, der formidlede mit behov for et job. I er nogle dejlige mennesker ❤️