Hej til endnu en weekend!

Uuuhhhhh, jeg har haft så travlt….. eller, jeg har så mange ting jeg så gerne vil, så det halve kan være nok!
Kender du det, når der er så mange ting du gerne vil, at det kan være svært overhovedet at komme igang?
Selvom det rent faktisk er ting du gerne vil, synes er spændende og i det hele taget summer af idéer?
Sådan kværner det oppe på 1.salen og har gjort i nogle mdr nu.
Det er så super dejligt, for det må da betyde at jeg er ved at komme ud af kemo-hiet?….
Okay tænker du, så sæt da for f…. i gang! men det er lidt som et barn i en legetøjsbutik. Man kunne tænke sige hele bixen, men der er altså kun 1 ting du må få!, og så er det lige pludselig svært…..?
For første gang i 2 1/2 år har jeg fået læst en bog?. Jeg har simpelthen haft læseblokering, hvilket er en meget mærkelig følelse?. Jeg elsker at læse bøger.
Tidligere læste jeg stort set kun fagbøger (hvilket kan lyde ekstremt kedeligt, men det var det faktisk ikke….) der kunne dog snige sig en knaldroman ind engang imellem, så der har trods alt været lidt “balance” i bogregnskabet?.
Mens jeg er igang med at komme til hægterne efter mit livs “udrensning”, har jeg tænkt meget over hvordan mit “nye” liv skal forme sig. En ting er helt sikkert!, væk er smidt al stress og jag. Det gider jeg sgu ikke bruge mere tid på og jeg fatter hat af at jeg røg med på den bølge….. Men sådan er det jo, man følger bare med strømmen (det er jo dejlig nemt). Selvfølgelig kan resten af livet ikke være en badeferie, men hvorfor egentlig ikke? Du sætter jo selv dagsordenen (mere eller mindre?) og hvorfor stå ved udtjekningen og tænke: Hvorfor var det lige jeg ikke fik gjort “dit, dat og dut”?
Ofte kommer disse “åbenbaringer” først til en, når man har været ude og snuse til grænset ved ingenmandsland og det er ikke for at lyde frelst, men alle burde altså sætte sig ned engang imellem og tænke sit liv lidt igennem.
Er du egentlig der hvor du gerne vil være? Eller hvad kan du ændre og justere lidt på, for at komme i den retning du godt kunne tænke dig?
Det er da meget bekvemt, at sige følgende sætning: Jamen jeg ved jo hvad jeg har, og græsset er ikke grønnere hos naboen….. og det er da meget nemt at stå op hver morgen kl kvart i kvalme, fordi jobbet kalder. Men hvis der er for mange af de dage hvor du tænker – gid fanden have……, så skulle du måske vende bøtten engang?
Måske er græsset grønnere hos naboen??, det ved du rent faktisk ikke før du har været på besøg! (og her snakker vi altså metaforisk ?)
Der hvor jeg vil hen med mine spørgsmål er, hvor ofte eller hvor meget udfordre du egentlig dig selv og dit bekvemmelige liv?
Det handler måske ikke liiiige om du tør bungee-jumpe eller andet hæsblæsende, men det handler om at stoppe lidt op, pille lidt i navleuldet, så der ikke går for meget hr & fru campinghabit i den…. Ved du iøvrigt at det kun er mænd der har navleuld ?
Det er fordi de hår de har omkring navlen gror i cirkler, og det gør at fnuller mv. bliver  “transporteret” ind i navlen ??.. VIGTIG INFO, LIGEGYLDIG VIDEN – som min fætter over i det jyske ofte skriver ?.
Bevares, hvis du trives og har det fedeste liv så er alt jo helt perfekt!, og så har du måske allerede haft et par gode samtaler med dig selv? – med eller uden navleuld???.
Nåmen det var et lille sidespring, jeg ville jo egentlig fortælle om denne hersens bog jeg endelig har fået læst???
Nogle ved måske at jeg har et eller andet med det der “hinsidan” eller synes det er vældig spændende med det ukendte (og hvem synes ikke det?, som i – hvor tit læser du ikk dit horoskop-agtig og sådan?)
Hvorom alting er, synes mine fornemmelser for mangt og meget at dukke op hist og pist. Jeg har i mange år (måske nok altid) stolet rigtig meget på min 6.sans, når jeg har været i tvivl om noget (selvom det også nogle gange er svært at se skoven for bar´ træer?)
Men altså, jeg har jo fået læst dennerhersens bog – som jeg i øvrigt blev anbefalet – eller faktisk har jeg læst hele 2 bøger her på det seneste……
Den første jeg fik læst er skrevet af/om Anne-Marie Østersø.
http://www.ostersoe.dk/boeger.htm
Letlæselig – jeg “slugte” den faktisk på et par dage. Jeg var helt overvældet af at kunne læse igen, ja det lyder sgu lidt åndsvagt, men det var faktisk min følelse……
Meget interessant, hvis man “svæver” lidt over i den “boldgade” og for mit vedkommende en del aha-oplevelser?
Næste bog i rækken jeg blev anbefalet var Den niende (og derudaf) indsigt af: James Riedfield.
Ren fiktion
Jeg synes godtnok det var en svær bog at læse, nok mest fordi min hjerne i mange af de situationer der opstår for hovedpersonen, automatisk satte sig i hans sted – eller lad mig sige det på den måde, der var rigtig mange situationer der var genkendelige ?.
Og når tankerne mens jeg læste –  i tide og utide “vandrede” og blev til mine egene oplevelser, så tog det virkelig noget tid at få læst den bog. Det er faktisk også årsagen til at der er gået så lang tid siden jeg har fået skrevet på bloggen.
Det har virkelig været en fortælling, der skulle “fordøjes”…… og ikke nok med det, der er flere i rækken ?
Men skidt pyt, det er den fedeste oplevelse igen at få læst ???.
Men det sjove er faktisk, at jeg havde booket bøgerne på biblioteket, hentet dem og fandt så ud af at første i rækken – altså Den niende indsigt – så lige var en arbejdsbog…. ? Flot nok Heidi ?
Ind på biblio igen, for så at finde ud af at de ikke havde den første i rækken tilgængelig….
Hvad sker der lige for det? og hvad i alverden skulle jeg så stille op med de andre Indsigter…….
I første omgang prøvede jeg at gå ind på et “hovedbibliotek” (KBH, hvor man kan få dem til at sende til ens eget bibliotek). Her bestilte jeg så Den niende indsigt. Ventede og ventede og ventede……. og efter en uges tid eller noget var min tålmodighed rimelig flosset i kanten…… Så jeg tog fat i google-ven, for hvor svært kan det da lige være at få fat i en bog?…… Ja, denne er så tæt på at være umulig, altså medmindre man vil betale en mindre formue…..okay, overdrevet, men altså når vi nu er så heldige at have biblioteker…..(og sådan en er jeg sjældent – altså lige pånær når det drejer sig om Mulberry tasker??)
Jeg gik simpelthen i stampe et par dage, for derefter at tænke – så kan det skisme også være ligemeget! Lod “projekt” Niende, tiende osv – indsigter ligge for sig selv i skammekrogen, begyndte at booste den kreative hjernehalvdel med idéer om vinterkjoler og andet zigzag.
Men flere gange tænkte jeg på den “uopnåelige” bog og blev mere og mere irriteret over ikke at kunne få fat i den…. og endelig kom jeg da i tanke om facebook – netværket. Altså hvor svært kan det være…..
Vupti-Pede, i løbet af nul komma dut, havde en kær veninde skrevet til mig at hun da havde den “uopnåelige” bog?. Bum, og sådan sluttede min læseblokade for alvor ?
For dem der har læst bogen ved, at ting og sager ikke opstår helt tilfældigt, og for dem der ikke har læst den, SÅ opstår ting og sager altså ikke altid helt tilfældigt ?
Og med det sagt ønsker jeg dig en forrygende weekend.
Husk at skal tage det onde med det gode ?

/ Heidi

Mig og min LymphaPress

Jeg skrev lidt om mit nærmest kæreste eje i går. I dag vil jeg fortælle lidt mere om “vidunderet” og min egen erfaring med maskinen.
Nu har jeg jo snart haft den i et halvt års tid og kan simpelthen ikke forestille mig et liv uden den! Den hjælper mig i den grad til at føle mig lidt almindelig igen – ihvertfald i forhold til lymfødemet. Jeg har efterhånden prøvet “massagen” ved mange forskellige indstillinger på maskinen og fundet frem til, at det der fungerer bedst for mig er 1 time om formiddagen og 1 time om eftermiddagen og med et tryk på 48. Det anbefales at trykket ikke kommer over 50 i maveregionen og en smule højere i underekstremiteterne (benene).
En af de rigtig gode ting ved maskinen/behandlingen er, at den uro man oftest har i benene oftest forsvinder efter behandlingen. Det gælder faktisk også ved en manuel lymfemassage. Og hvis det  virkelig er slemt med uro – og det er det for mit vedkommende – hvis der går længere tid end normalt fra morgenbehandlingen til eftermiddagsbehandlingen, supplerer jeg med 300 mg magnesium. Det tager jeg i forvejen morgen og aften, men napper altså en ekstra hvis det spænder helt af…….
Jeg kan finde på at tage en ekstra 1/2 time hvis jeg har været i ude om aftenen og siddet for meget ned. Det påvirker også mit lymfødem.
Men generelt er jeg ikke så meget ude til sent, fordi det påvirker/irriterer lymfødemet for meget hvilket bevirker en skod nattesøvn. Så der bliver virkelig valgt med omhu og i forhold til hvad kalenderen eller viser af aftaler de følgende dage.
I virkeligheden irriterende, at skulle tage “hensyn” til, men det bliver bare en vane fordi det går ud over nattesøvnen. Og alle ved at det er skod ikke at få en god nats søvn.

Hvis du er interesseret i at høre mere om LymphaPressen er du velkommen til at skrive til mig eller tage fat direkte i Apodan link kommer nedenunder :-)

Apodan

LymphaPress

Når man nu er så uheldig at have trukket det korte strå i lymfødem lotteriet, er det super ærgerligt at behandlersystemet primært går ind for bandagering og kompression. Mange bliver ikke rigtig informeret om andre muligheder for at få et bedre liv med lymfødem :-/
Det var helt tilfældigt, at jeg på facebook i en gruppe læste om en der havde en LymphaPress maskine.
Tidligere har jeg læst om og prøvet nogle andre maskiner, der hjalp en smule på lymfeproblemet og var lidt “pas” på at prøve endnu en elektronisk dims.
Det der fik mig til at prøve var, at jeg kunne få den på prøve gratis i 14 dage. Jeg søgte efter alle de informationer min google-ven havde, og der kom kun en dansk side frem. Nysgerrig som jeg er, skrev jeg med det samme for at få uddybende informationer og for at reservere en maskine.
Samtidig søgte jeg kommunen om maskinen som hjælpemiddel, fordi jeg tænkte at – det tager jo noget tid før en godkendelse kommer i hus – og hvis den virkelig var så fantastisk gjalt det bare om at klø på med ansøgningen.
Heldigt for mig ligger virksomheden Apodan lige inde i Kbh. S, så efter kontakt med en af deres sælgere fik jeg lov at hente den samme dag.
Overdrevet hurtig og god service.
Som altid var der jo ingen grund til at læse brugsforvirringen, men det gjalt bare om at hoppe i soveposen for at mærke effekten.
Og er du helt vanvittig en effekt!
Jeg følte virkelig, at min krop var som før jeg fik lymfødem…… uro, smerte og ømhed forsvandt stort set efter den første “massage”. Mine kompressionsstrømpebukser blev med et for store, og det var i det hele taget en total wow-effekt.
Efter et par gange begyndte jeg at måle mig, for at se effekten “sort på hvidt” og den første gang jeg målte før og efter var der 15 cm forskel et enkelt sted. Det var og er jo total overdrevet!
“lymfe massagen” gik over stok og sten og jeg kom vist til at vænne mig så meget til den, at jeg faktisk glemte hvilken dato den skulle afleveres. ups…..
Jeg lånte den i forbindelse med påsken i år, hvilket gjorde at dagene bare gik. Da jeg skulle aflevere den var jeg nærmest desperat for at få min egen. eg havde fået det så meget bedre i min krop og med lymfødemet at jeg slet ikke kunne forestille mig et liv uden.
Så jeg gik nærmest i selvsving og kimede kommunen ned, for at høre om de havde modtaget min ansøgning og hvor lang tid der mon ville gå før jeg fik svar.
Heldigvis skulle de bare have en lægeerklæring om hvorfor jeg havde behov for maskinen, så straks glødede telefonen inde på Rigshospitalet.
Desværre kan man kun komme i kontakt med en sygeplejerske 1 time om formiddagen, så dagene kan gå hurtigt hvis man ikke kan komme igennem.
Heldigvis gik der kun 3-4 dage før end en læge havde skrevet og faxet erklæringen til kommunen.
Jeg blev faktisk ringet op af lægen, der fortalte at hun havde faxet erklæringen (det var en fredag over middag), så hun syntes jeg skulle tage fat i kommunen med det samme.
Straks efter ringede jeg til kommunen og forklarede at der lå en fax med en lægeerklæring.
Jeg håbede jo naivt at jeg kunne få maskinen om eftermiddagen….. (havde clearet med Apodan at de havde en liggende på lager).
Og naturligvis blev lyset slukket lidt, da jeg fik af vide at de lige måtte have det op på et møde da det er en forholdsvis kostbar maskine. Klart nok, men man håber jo altid lidt……
For at gøre en ret lang historie lidt kortere endte det faktisk med at sagsbehandleren ringede lidt i lukketid og fortalte at jeg havde fået bevilliget maskinen og at hun bare ville ringe og fortælle det, hvis jeg var så heldig at kunne få den samme eftermiddag.
Hold nu k….. jeg var ved at tabe mund og tænder. Tænk at være så heldig! ofte har vi mennesker kun brok tilovers for kommunen og deres ansatte…. okay, nogle gange må der gerne brokkes :-)
Jeg ringede straks til Apodan og den søde dame insisterede på at blive 1/2 time længere bare for at jeg kunne hente mit “nye liv”.

Total glædes historie. Kan kun sige en ting!, dem er lider af lymfødem sæt i værk og få prøvet den maskine!!!!!!!

Nedenfor smider jeg lige et par billeder at mig i soveposen på “kontoret” :-)

LymphaPress maskinen og ben....

LymphaPress maskinen og ben….

en stille dag på kontoret :-)

en stille dag på kontoret :-)

Dag 8. på C9 – Forever Living – Lymfeliv

Så er det snart slut med næsten daglig opdatering i forhold til C9 – Forever Living – Aloe Vera på Lymfeliv.

I de første dage tænkte jeg, at det ville blive forfærdeligt ikke at skulle spise andet end 1 x dagligt! men man vænner sig hurtigt til det.

Jeg er stadig sulten, men det bliver hurtigt en vane. I dag står menuen på mørbrad med ris og grøntsager. Lækkert :)