Puha hvor tiden flyver…..

Du kender det nok – tiden flyver og lige pludselig er der gået noget der ligner 10 år……. og alligevel synes man kun der er gået et par uger eller noget……….
Som altid når jeg skriver på bloggen, overrasker det mig, hvor lang tid siden det sidst er jeg har skrevet. Jeg synes lige det var for lidt siden……
Tiden er en underlig størrelse. Når man er barn føles tiden (til tider) som uendelig lang. Især når det er dagen før ens fødselsdag ?.
Når man bliver ældre (sådan teenage-agtig) føles tiden lang – især imellem ferierne ???.
Og når man får børn begynder tidsperspektivet for alvor at skride ret alvorligt……..
Her forleden (ja, det er så allerede ved at være 3 uger siden….?) blev yngste-øglen 18 år.
Shiiiit, nu har jeg 2 unger der ikke er unger mere….. – eller – det vil de jo altid være, men faktisk er de voksne (især hvis man spørger dem ?).
Det er godtnok mærkeligt når jeg tænker over det, så det vælger jeg ikke at gøre så tit ?.
Nej spøg til side….. at tænke sig, at ældste-øglen er blevet svend (med ros!), nok snart flytter hjemmefra og yngste-øglen også indenfor få år følger trop. Det er sgu en underlig tanke….
Især når jeg tænker tilbage på (og det er jo ikke liiiiige mange år siden….) at jeg selv var i den alder.
Hele livet ligger foran en, som en bred ny asfalteret vej. Der er en masse små sideveje man kan dreje ned ad – hvis man vil, eller man kan tage strassen ligeud. Nogle gange bliver man ufrivilligt tvunget til at tage turen ned ad en sidevej, men det behøver ikke være så dårligt, selvom det ikke lige var med i køreplanen.
Jeg har som de fleste prøvet nogle af de forskellige sideveje. Først gik det i lang tid lige ud (tandplejer-tiden), så røg jeg ned ad den første sidevej, blev massør og derefter (tror jeg),  tog jeg samtlige sideveje i miles omkreds. Men det var fedt og spændende. Jeg uddannede mig – styret af min nysgerrighed – ikke så meget af fornuft og det bragte mig hen til hvor jeg endte. Det var en god og spændende tid, men også ufattelig hård. Hård fordi der røg en masse knubs på kontoen, men det har i den grad været med til at udvikle mig til den person jeg er nu. Og det vil jeg egentlig ikke undvære.
Mange ting der opstår er tilfældigheder eller også er de ikke? man vælger selv efter sin egen overbevisning.
Personligt tror jeg at mange af de ting og hændelser der opstår, sker når der er behov for det i livet.
Selvfølgelig er det ret naivt (læs: tomhjernet) at tro, at f.eks en alvorlig sygdom er noget kroppen har behov for skal ske. Det kan også være en “survival” tanke? for hvad skulle meningen være med at alt det jeg har opnået i arbejdslivet (det er her jeg blev ramt hårdest – synes jeg) ret pludselig skulle stoppe?
Hvis jeg tænker lidt baglæns, startede det med et smadret knæ (karrieren kørte på højtryk og jeg var top stresset). Det tog nogle år at blive fixet, men det blev fixet. Alt godt. Jeg lovede mig selv, at jeg ikke skulle udsætte min krop for selvsamme stress/pres mere. Jeg ville blive bedre til at “lytte” til signalerne der kom. Det gik fint et kort stykke tid, for derefter at brage derud af igen. Jeg var godt klar over, at jeg kørte det til yderste kant. Men er/var bare ufattelig dårlig til at sige fra og nixen bixen. Og det hænger iøvrigt måske heller ikke rigtig godt sammen med det at være (alene) selvstændig. Her er man drevet af et eller andet.
Men – smask – så kom der lige et GOK I NØDDEN – igen. Tit er det sådan, at det starter med småting man ignorerer eller tænker: Fint nok, det går over. Og det gør det som regel også.
Men hvis man ikke ændre lidt på “opsætningen” (som man ville gøre hvis pc-cleaneren viser: VIRUS ALARM), ja så kan det ende dårligere end godt.
Jeg græder stadig snot over det gik som det gik, men samtidig er jeg vældig stolt over at jeg denne gang er stoppet (nå ja, det har givet sig selv med helbredstilstanden?).
Jeg har med hjælp fra søde mennesker omkring mig, fået eskorteret mig ned ad den næste sidevej og fået et super godt job. Jeg har fået fingrene i, som du måske har læst tidligere, i et fleksjob som autodidakt kontordims. Super fedt, søde mennesker og for første gang i rigtig mange år, skal jeg planlægge sommerferie uden at tænke på hvad der er bedst for bixen (jeg håber at øglerne tilgiver mig for min egoisme om feriefravalg tidligere år).
Ja tiden flyver – det er allerede forår og lige om straks er det sommer. Er livet ikke bare pragtfuldt?
Husk i morgen er den første dag i resten af dit liv.
Pas godt på det, du har kun det ene at gøre godt med ❤️

Knus Heidi

 

 

“Tung” i arbejde…..

 Nu har jeg været på arbejde i et par dage og det er satme hårdt?. Jeg skal som udgangspunkt arbejde man-, ons- og fredage i 3 timer af gangen. Under normale omstændigheder er det jo bare en “loppetjans”, men jeg må erkende at det koster på energikontoen.
Men det gør bare ikke noget, for det er super søde gutter, jeg arbejder sammen med. Og alt nyt er bare hårdt og lidt uoverskueligt i starten. Læg så lige en brugt kemohjerne oveni så er vi ved at være der?.
Jeg kan godt mærke, at jeg prøver at køre igennem på pokerfjæs, charme og hvad det nu ellers hedder. Og det har jo i virkeligheden noget at gøre med, at jeg med den alder jeg har, synes jeg burde være velbevaret i erhvervslivet. Jeg har trods alt arbejdet siden jeg var 13 år.
Men alting er jo bare anderledes nu (som f.eks at det er små 2 år siden jeg for alvor har arbejdet) og jeg skal lige opdage og acceptere, at jeg bare ikke kan klare en brøkdel at hvad jeg kunne før!
Et eller andet sted er det total mærkeligt og ligesom da jeg blev syg er det som om jeg befinder mig i en film som hovedrolleindehaver, men at det bare er ren fiktion.
Men det er nok en meget normal process at skulle igennem. Nogle ville mene at det er “usundt” ikke at gå ind i processen og gennemleve og deale med tingene i nuet, fordi der på et tidspunkt nok vil komme en reaktion. Men det kan også bare være min måde at tackle situationen på. Det behøver ikke nødvendigvis at være usundt. Jeg tror sagtens man kan “stå udenfor” situation og alligevel acceptere tingenes tilstand. Tror det må bero på den enkelte persons psyke og tilstand??
Men hvorom alting er, kan jeg godt forstå at det kan være rigtig svært for mine omgivelser at se hvordan jeg har det rent fysisk. Jeg har hele vejen igennem prøvet at gøre som jeg plejer med udseende og påklædning. Selv da jeg gik hjemme, tog jeg makeup og tøj på, som om jeg skulle på arbejde. Både for at se mere frisk og normal ud, men også fordi der hurtigt kan gå campinghabit i den – selvom det også er okay, bare ikke hver dag. Og så gjorde det samtidig, at jeg følte mig mindre syg og lidt mere almindelig. Så det er sjældent i dette forløb, at jeg har lignet en hængt kat (hvis jeg selv skal sige det ?), selvom jeg har følt mig som en. Og selvfølgelig gør det at folk der ser mig ikke har ret meget anelse om hvor meget jeg anstrenger mig for at virke ovenpå og alt er fint. Men det er stadig okay, for jeg tror det er med til at jeg kommer videre her i livet.
Og jo jeg tuder engang imellem og synes livet er skide uretfærdig, men sådan er det bare og heldigvis er der mange flere gode dage, hvor livet alligevel er dejligt end dem hvor det hele bare er skod. Så jeg får afreageret (så min søde mand bliver helt nervøs for mig? fordi det alligevel er så sjældent).
Men derfor er det stadig håbløs svært at føle sig “tung i arbejde” her i starten.
Det sjove er jo, at om nogle måneder vil jeg sidde og grine lidt i skægget over dette indlæg og tænke – Hvordan kunne du lige synes at arbejdet var svært –  men sådan er det jo.

Alt nyt er svært indtil det er sevet ind på lystavlen og gjort mange gange. Og sådan er det også at sidde med arbejdssedler, faktura´er og prøve at få mail, kalender, ugesedler osv til at gå op i en højre enhed.

Men jeg klør på og tager “ballerne” for det jeg har lagt forkert eller hakket forkert af. For sådan er det bare i starten. Ingen kan udføre et nyt arbejde i starten, som var det noget man havde gjort i 5 år!

Må du have en skøn weekend og tak fordi du læste med

? Heidi

længe siden…

Det er helt vildt længe siden, jeg har skrevet på bloggen. Puha, der er så mange ting i øjeblikket….
Min store søn er lige blevet svend, min datter bliver 18 om et øjeblik og jeg selv starter på job lige om lidt…….
Og så har jeg egentlig ikke haft noget synderligt fornuftigt at skrive om……?
Jeg har været lidt tom for idéer og alligevel ikke helt, men tiden har bare ikke været til at skrive.
Alle de bolde jeg tidligere kunne have i luften, er svundet lidt ind i antal. Det gør nu ikke så meget, det er jo egentlig et spørgsmål om prioritering.
Lidt nyt er der dog at fortælle……
Min nye arbejdsplads blev formelt “godkendt” af kommunen i torsdags – på min fødselsdag (så det kan kun betyde held ?).
Jeg havde nu forestillet mig, at godkendelsen gik ud på at kommunedamen skulle inspicere arbejdspladsen, det sted jeg skal sidde/stå ( der er jo visse skånebehov), men næææææ
hun skulle blot udfylde et stykke papir med min arbejdstitel, navn og lidt andre småting og så skulle hun have min underskrift!
Egentlig kunne det have foregået nemt,  læs= undgå tidsspilde for arbejdsgiver, ved at hun havde udfyldt de få linjer oppe på sit kontor, kommet ud og set min kontorplads og fået min underskrift.
Jeg tænker, det er da en anelse fjollet, at vi sidder 3 mennesker og kigger på hun udfylder mine data på et stykke papir?
Jeg fik spurgt til om det ikke var en idé, at de fik lavet en brochure eller i disse papirløse tider, et link på kommunens hjemmeside med en FAQ for nye fleksjobbere.
Seriøst spurgte hun hvad FAQ betød….?, så efter en lille oversættelse sagde hun at det var da en rigtig god idé, som hun ville gå videre med til sine overordnede.
Som jeg nævnte for hende, ville det jo muligvis spare en del tid og frustrationer/irritationer (både hos borger og personale) hvis borgeren til at starte med selv kunne læse sig til de hyppigst stillede spørgsmål, man nu engang har når man træder ind i en “ny” verden.
Men bortset fra det, bliver det så godt at komme igang igen. Total mandearbejdsplads, så for en gangs skyld er jeg ene høne i kurven.
Det bliver nu meget sjovt. Der er sgu ikke så meget fnidder. En skovl er en skovl, og en spade er en spade.
Det kan jeg meget godt lide, ikke så meget snakken mellem linjerne.
Mit nye arbejde går ude på at være autodidakt kontordims. Langt fra hvad jeg ellers har beskæftiget mig med, men alligevel kender jeg en del til de forskellige ting gennem min tid som selvstændig. Så det går nu nok det hele.
Vigtigst er det, at mine chefer – gutterne – tror på mig.
Inden jeg slutter for denne gang, vil jeg sige hjertens tak til Vibeke og Lars, der formidlede mit behov for et job. I er nogle dejlige mennesker ❤️

Jeg glæder mig i denne tid……..

Ja, man skulle næsten tro det er jul igen……
Jeg glæder mig, er spændt og dagene flyver bare afsted. Jobgryden koger på højtryk og det hele er bare så spændende.
Efter i sidste uge at have fået besked om at jeg er blevet godkendt af kommunen til fleksjob, starter al det her “praktiske papirarbejde”.
Puha, der skal man godtnok holde tungen lige i munden. Nogle ting går rigtig hurtig, mens andre…. ZzzzZZZzzzzZZzzz. Eller også er det bare min velkendte tålmodighed – eller mangel på samme der summer ?.
Ihvertfald har jeg fået fin respons fra socialforvaltningen (de var ihvertfald hurtige til at flytte mig over i en anden (billigere) ydelsesgruppe ??), så nu mangler jeg bare at høre fra “min” nye sagsbehandler – ham der skal godkende min kommende arbejdsplads – og fortælle “spillereglerne” for det at være fleksjobber.
Andet der faktisk er dejligt ved at tiden flyver er, at det i skrivende stund allerede er 2 år siden jeg i virkeligheden fik mit liv forærende en gang til!
Fantastisk, men sikken en rutsjetur igennem de 2 år. Meget lærerrigt og på total ukendt territorium.
2 år betyder også at der ikke går så lang tid før der kommer til at gå lidt længere tid mellem kontrollerne. Jeg hader dem som pesten ligesom de fleste mennesker der går til sådanne.
Men jeg hader dem primært fordi jeg skal stikkes (kontrastvæske) og have taget kontrolblodprøver. Mine stakkel vener er total dårlige at stikke i, så jeg ender altid med at skulle stikkes 4-5 gange før der er gevinst. Men det er heldigvis først på torsdag, hvor tankerne i forvejen går andre steder hen. Min kære onkel over i Sverige skal begraves og vi skal over og sige et sidste farvel og på gensyn. Det bliver en skod dag, og det mærkelige er – når jeg tænker over det – så er det bare en helt almindelig dag for de fleste mennesker, hvor det for andre er en skelsættende dag.
I forhold til tjek forventer jeg naturligvis, at jeg “glider” helt perfekt igennem scanninger, røntgen og blodprøver (får først svar om 14 dage).  Måske er jeg også så heldig at de kommende kontroller bliver med 4 mdr. mellemrum. For min skyld må de gerne sætte det til 1 gang årligt ?

På gensyn og tak fordi du læste med ?

 

Bum, det går hurtigt!

Altså når kommunen rykker, så rykker den……… troede aldrig jeg skulle opleve at skrive disse ord.
Jeg var jo som bekendt til møde med rehab. teamet i onsdags. Rigtig flinke og kompetente mennesker. I går eftermiddags fik jeg tilsendt partshøringen (teamets endelige indstilling til kommunen) til gennemlæsning og hvis enighed, da godkendelse fra min side.
En eneste lille detalje jeg ønskede tilføjet er et tastatur (a la Apple) der er let at taste på. Så gør det ikke så forbandet ondt i fingrene at skrive. Og godt gættet, jeg sidder og skriver fra en MacBook ?, samtidig med jeg sidder og hører David Bowie – may he rest in peace ?.
Så efter en lille tlf. snak med min sagsbehandler – ham med det lidt outrerer look ? – ville han lige tilføje det med tastaturet som skånebehov (som det så pænt hedder) og ellers sende min godkendelse videre i systemet. Så formentlig allerede i morgen vil jeg have info om, at næste led i kæden har sendt min accept videre til “højsædet”.

Jeg kunne lykkeligvis krydre samtalen med at det koger godt i jobgryden ?.

Så alt i alt kan jeg mærke, at der allerede er “medvind på cykelstien”. Fedt og til at blive helt høj af, endelig at få noget medgang på arbejdsfronten.

Håber du får en dejlig dag, min kan dårlig blive bedre ?

(ja okay, jeg vil lige ringe og rykke for bevillingen til par nr. 2 kompressionsstrømpebukser……, den har “kun” ligget i 1 1/2 md ??? hvad f…… sker der lige for mig og bevillinger…..)