Yes! nu kører det……

Du kender garanteret den skønne fornemmelse i krop og hjerne, når det bare bobler og man er glad i låget?
Sådan har jeg det lige nu!?
Der er sket så meget siden sidst jeg skrev (hmmmm, det synes jeg ofte jeg skriver ?), men det er der altså bare…..
For at starte et sted, samle “tråden” op fra sidste indlæg om det nu var hønen eller ægget der kom først…. ??, må jeg proklamere at jeg nu er godt igang som glutenfrit individ. Nøj, det er tungen lige i munden, men basic er det jo bare at skifte de forskellige ingredienser ud med dem uden gluten. Pure and simple og det går forhåbentlig til et godt formål = jeg får det bedre, og “angrebet” fra immunforsvaret på skjoldbruskkirtlen mindskes.
Okay, du skal lige have et “grinern” billede af mit første glutenfrit hjemmebag
Glutenfri hjemmebag

Glutenfri hjemmebag

Gennemsnitlig går det meget godt ???….
Sagen er den, at jeg købte noget mix, som jeg bare skulle blande få ingredienser i. Normalt går jeg langt udenom halvfabrikata mad, men jeg tænkte at jeg måtte starte et sted. Så langt så godt. Man skal jo bare følge brugsforvirringen på bagsiden af æsken, men nu er jeg ikke liiiiige typen der har behov for at bruge en brugsforvirring, lidt ligesom manden der ikke behøver at læse instruktionen til fjernbetjeningen (jep, jeg har 2 stk gående herhjemme… ??), nå ja og måske fordi min tålmodighed ikke er min helt stærke side.
Er det mon oplevet før? – ja, det tror jeg nok lige det er….
Hvorom alting er, så har jeg jo denne her fantastiske røremaskine der klarer al det hårde arbejde, når den lige er blevet fodret med de rette ingredienser. Rigtig fint!, så står der på pakken at den lille klump dej skal fordeles i 2 bageforme. Okay tænker jeg. Det kan da simpelthen ikke passe at man dårligt kan fylde bunden af 2 forme, så jeg tager dejen og putter den i den ene form (der er høj). Jeg havde på det tidspunkt svært ved at forestille mig, at den kunne hæve rigtig meget, når dejen er uden gluten….., så ind i ovnen den røg og jeg gik ind i stuen. På et tidspunkt kommer Uno ind og spørger om jeg har styr på brødet. Ja da, selvfølgelig har jeg det!….
Han mente nu det var en god idé at jeg kiggede til brødet inden det brændte på, så jeg strøg ud i køkkenet og til min overraskelse kunne jeg se at brødet næsten nåede toppen inde i ovnen ?.
Så jeg måtte lige tilte det, for at det ikke skulle brænde på ?.

 

IMG_1047

 

 

 

 

 

 

 

 

I mellemtiden havde jeg lavet nogle rugboller (egentlig skulle det havde været et rugbrød, men meget nemmere at spise en bolle), der stod til hævning.

Franskbrødet bliver færdigt og ind kommer rugbollerne. Jeg sætter uret, som der står på pakningen og smutter ind i stuen igen. Alt godt og jeg prøver at samle mig om Morten Pape´s “Planen”. Uret ringer og meget spændende ser det ud (hvem sagde sort ?, som i øvrigt er det nye it herhjemme efter den episode???). Okay ikke godt, kemo-kloge havde ikke lige tænkt på at boller skal have omtrent den halve tid i forhold til et brød…… Så gennemsnitlig går det meget godt, og fremover laver jeg min egen blanding!…..
Ellers har jeg brugt den sidste uges tid på at støvsuge nettet for informationen og opskrifter i forhold til stofskifte/Hashimotos/glutenfri – og hvad kan jeg selv gøre – Shit jeg bliver træt…zzzZZzzzZZzzz.
For det første skal jeg lige indstille hjernen på at skelne skidt fra kanel, for man skal altså tage mange af de ting der står på nettet med et gran salt! Og så skal man altså lige vurdere om det er noget der er relevant og ikke sygne helt hen i historier og det passer nok også på mig-agtigt. Jeg mener nu jeg er rimelig skarp i forhold til at sortere og derfor tager det også en hulens tid (jeg kan desværre ikke Rainman læse mere).
Jeg har bestilt forskellige bøger på biblioteket og absolut fundet ud af at Palæo ikke lige er min stil ?, men ellers er det jo primært indholdet i skabene og fortolkninger af madopskrifter der skal justeres. (okay, Uno skal også lige justeres – det er jo ham der er Laura i vores køkken ?), men han er villig til at indgå et forlig på madområdet ?.
Ellers kan jeg mærke der begynder at komme + på overskudskontoen. Det er så fedt at mærke. Jeg tror det er en blanding af stofskiftemedicin, en bunke vitaminer/mineraler, glutenfri kost og foråret der begynder at have sin virkning. Men skønt er det ?.

Faktisk oplevede jeg her ved sidste svømmepas, at jeg for første gang i mange måneder ikke lå og tænkte på: Er jeg snart færdig?, er de baner ikke snart overstået?.    Næææ, jeg lå og tænkte: – Jeg kan da godt lige nappe 500 m til ?, meeeeen det gjorde jeg ikke!!!!

En fornuftig klog dame sagde til mig på et tidspunkt: Heidi, du skal holde mens legen er god, så du ikke overbelaster din krop. Selvom du lige kan presse citronen en skvis mere, så LAD VÆRE….. Kroppen bliver “stresset” (der sker en masse processer i krop og hjerne, når den bliver presset mere end godt er over længere tid eller for ofte), og “stress” forplanter sig i kroppen.
Stress er en belastningsfaktor, der kan være med til at ødelægge vores modstandskraft. Immunforsvaret trives bedst ved en regelmæssig livsførelse – herunder faste sengetider, et stabilt parforhold og gode positive sociale kontakter. I nyere undersøgelser er det påvist, at en for kort eller dårlig søvnkvalitet reducerer kroppens produktion af hvide blodlegemer (man ved jo efterhånden godt, at det ikke er sundt for helbredet at have natarbejde for lang tid af gangen). Mht. kosten er masser af grønsager, frugt (vitaminer og mineraler) og vand nødvendig for at opbygge og styrke immunforsvaret.
I takt med alderen er det aldeles vigtigt at motionere for at bevare cirkulationen i kredsløbet. Svækkes kredsløbet, svækkes også blodets evne til at transportere de hvide blodlegemer ud til kroppens mange celler. Når immunforsvaret ikke fungerer nedsættes menneskets modstandsdygtighed over for virus-, bakterie- og svampeangreb. Et svækket immunforsvar kan fejlregistrere kroppens egne celler og derefter angribe mennesket egen organisme (autoimmune sygdomme), hvilket f.eks. kan give forskellige former for eksemer, allergier og bindevævslidelser (gigt).
Er immunforsvaret træt, kan der desuden være situationer, hvor det ikke længere registrerer eller bekæmper fremmedstoffer i kroppen. Dette fører i første omgang til lettere infektioner. På længere sigt kan manglende immunkræfter bl.a føre til alvorligere infektioner, celleforandringer og cancer. 
Dette kan være éen forklaring på hvorfor så mange (ca. hver 3. menneske nu) får cancer.
Der er selvfølgelig mange andre årsager, der kan være i spil.
I den nyeste hjerneforskning har man fundet ud af, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler de samme signalstoffer i kroppen. Netop derfor forstyrrer ubalancer i hormonsystemet også vores nervesystem. Dette kender de fleste kvinder fra den præmenstruelle periode (dagene før menstruation), hvor de oftest rammes af humørsvingninger, depressioner og afmagt. Ikke kun kønshormonerne har betydning for vores psykiske balance. Også hormonerne fra skjoldbruskkirtlen, binyrerne, hypofysen, pinealkirtlen og hypothalamuskirtlen kan forstyrre nervesystemet og den psykiske balance. For at styrke sit nerve- og hormonsystem skal man selvfølgelig sørge for en god kost og motion. Men det absolutte afgørende er livskvaliteten. Livskvalitet er jo et stort emne, men alligevel er der nogle grundlæggende forhold i måden at leve sit liv på, som bliver afgørende for både livskvaliteten og sundheden i nerve- og hormonsystem.
Ønsker man at holde sit nerve- og hormonsystem stærkt gennem livet, skal man lære at bruge kroppens egne indre medfødte mekanismer til opnåelse af balance i sind, følelser og krop – nemlig følelserne.
Fra fødslen er vi blevet givet to sæt følelser – nemlig de positive og “negative”. Disse to sæt følelser kan opleves som sindets og bevidsthedens balanceredskab.
Nøjagtigt som sanserne for tryk, smerte, kulde og varme lærer mennesket at begå sig i det ydre miljø, er følelsernes opgave at lære mennesket at begå sig på det indre mentale plan. Dette skal forstås helt bogstaveligt. Dårlige følelser opstår altid i mennesket som modsvar til en fejltagelse i sindet. Tænker et menneske f.eks., at han/hun ikke er god nok og holder fast i denne konklusion på sit eget værd, opstår mindreværdsfølelse som modsvar på denne fejltagelse.
Jo værre fordømmelsen er – jo værre og stærkere vil også mindreværdsfølelsen være. Mindreværdsfølelsen forsvinder først, når den fejlslagne tanke opgives. Sammenligner vi denne indre mekanisme med kroppens fysiske sanser, svarer dette til at trække hånden til sig, når en kogeplade bliver for varm.
Desværre er følelserne ikke helt så kontante og smertefulde i deres afregning, som den smerte der opleves ved berøring af en kogeplade. Dette er også grunden til, at de fleste mennesker vælger at sidde følelsernes budskaber overhørig. Konsekvensen er imidlertid lige så stor! På samme måde som en kogeplade ødelægger hånden, vil en fejlbevidsthed med tiden også ødelægge nerve- og hormonsystemet.
Når vi oplever positive følelser er disse selvfølgelig kroppens anerkendende signal til vores bevidsthed og tanker.
Betragter vi følelserne mere detaljeret, ser vi, at vores organisme endda er lavet så genialt, at der gennem dagen opstår mange forskellige slags positive og negative følelser. Der er så at sige forskellige følelser til forskellige tankemønstre.
Skal nerve- og hormonsystemet være stærkt, må vi altså som mennesker leve i overensstemmelse med vores følelser.
Og så er vi tilbage ved hønen og ægget! Nyeste forskning viser at Epstein Barr virus (kendt som “kyssesyge”) antistoffer ses hos patienter med Hashimotos.
Og jeg var ret voldsomt syg som teenager med “kyssesyge” – indlagt med meget forstørret milt (milten er sjovt nok også en vigtig del af vores immunforsvar), syg i over 1/2 år.
Jeg har altid siden mine “unge” år lidt af kolde hænder, fødder, frosset selvom vi har siddet i Spanien i 35 grader, lidt af forstoppelse, voldsom træthed (som i: Jeg kan sidde på komando og falde i søvn), tonsvis af ledproblemer, svært ved at tabe mig (selvom jeg har holdt streng diæt og dyrket RIGTIG MEGET sport/motion) og på et tidspunkt i min cykelkarriere sågar fik astma. Dvs. det blev kategoriseret som anstrengelsesastma, fordi det brød primært ud, når jeg lå omkring max puls (hvilket jeg jo gjorde ret ofte, for at forbedre mig). Det mærkedes som noget “hævede” i halsen. Set i bakspejlet og med de symptomer jeg har i halsen nu, vil jeg formode at alle mine symptomer i virkeligheden stammede fra skjoldbruskkirtlen (vi har lidt overflod i familien mht. skjoldbruskkirtel ting) og Hashimotos.
Jeg ved det ikke, men set over tid og hvor meget jeg har “budt” min krop af fysisk og psykisk “stress” giver det hele efterhånden mening. En mening jeg har “ledt” efter, da jeg fik kræft.
Jeg kan så takke mig selv for – at jeg stort set hele mit voksne liv – har fyldt min krop med masser at sund mad, vitaminer og mineraler. Det har i min egen overbevisning gjort at tingene ikke er blevet værre.

Det synes jeg lyder som en rimelig hypotese og med det in mente vil jeg ønske dig en god

Kr. Himmelfarts”ferie” (jep, jeg tiltuskede mig lige en fridag i morgen ?)

 

 

Tak fordi du læste med og må du have nogle dejlige dage til vi “mødes” næste gang.

❤️

J – dag og iiihhh jeg har så meget at fortælle dag……..

Altså i dag er det jo J-dag. Ikke at det siger mig så meget – for jeg drikker ikke rigtig øl, alkohol eller deslige. Tidligere ( før jeg røg ind i “C-fælden”) sagde jeg: Stik mig en kold cola :-) …..

Det gør jeg så heller ikke mere. Kan simpelthen ikke få det sprøjt ned, til stor skuffelse for mine cola-drikkende venner….  Yyyarkkkk det er bare for sødt. I lang tid kunne jeg ikke lide andet end vand, og det smagte i virkeligheden bare af metal. Det kan jo være en af bivirkningerne ved kemoterapi, at smagsløgene kan ændre radikal adfærd! Jeg havde egentlig en forventning om, at de blev “normale” igen bagefter…. men det gjorde de bare ikke helt (måske kommer det senere?).

Altså kaffe smager godt igen (min egen på friskmalede bønner, men der er jeg også bare en anelse sart – det ved jeg). Normalt er det jo også rigtig fint, at drikke vand. Det er sundt og der er – så vidt vides ikke så meget forfærdeligt i… Bum!

Men det kan altså gå hen og blive en anelse for kedeligt i længden. Især hvis man er ude og spise god mad…….

Så gennem det sidste år, har jeg prøvedrukket utallige sodavand, juicer, saft osv. og stort set alt smager bare skod….. undtagen Sweppes Lemon zero og en lime & citrus saft fra ICA i Sverige. Så spørg lige min veninde, der bor i Sverige om hun efterhånden har fået lange arme af at slæbe ICA saft med til mig :-D

Apropos Sweppes blev jeg anbefalet at drikke Sweppes tonic mod hedeture. Snork, det er drøjt at drikke det sprøjt, når det bare smager af h….. til, men hvis det kunne hjælpe på hedeturene var det jo et rigtig godt råd! Faktisk hjalp det en smule, så rådet er hermed givet videre…..

Ellers har jeg forsøgt med forskellige tiltag…… Der er ikke noget værre end den skrækkelige indre varme, der bare “skyller” op gennem kroppen. Hvis man ikke har prøvet det, kan man simpelthen ikke tale med om hvor belastende det er! Jeg har altid tænkt: come on, hvor slemt kan det være? og tro mig, hvis du ikke har prøvet det, er det total irriterende!!!! man vil simpelthen gøre ALT, for at slippe for den indre ødelagte termostat. Jeg kan sagtens forstå de kvinder, der vælger at tage hormoner hvis det er rigtig slemt.

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, er det så ikke en af mine muligheder. Så alle råd har været og er velkomne :-)

Af en sygeplejerske fik jeg anbefalet: Lachesis D12 fra A.Vogel. Kan bl.a købes i helsekostbutikker eller SHOP Lachesis D12. Det er homøopatiske dråber, og de har virket rigtig godt på mig. Jeg er næsten sluppet af med hedeturene og det er simpelthen bare skønt.

Om natten kan  jeg stadig vågne pga varme, men det er ligeså meget fordi jeg  sover med “kyskhedsbæltet” = lyskestrømper, jovipak og bermudashorts på…… det er altså en kende varmt, så jeg har i den grad glædet mig til det køligere vejr :-)

Stakkels manden min, det er lige før han må tage nathue og skisokker på for at holde varmen…..

Nok om J-dag, hedeture mv……….

LYMFEbrevet er lige kommet ind af brevsprækken… se link:  Lymfebrevet.

Og jeg kan kun anbefale dig, hvis du eller nogen du kender, lider af lymfødem hvad enten det er primær eller sekundær og for den sagsskyld også lipødem, kom til lommerne og meld dig ind. Det er en rigtig god forening og det koster kun 200,- om året. Det er til at leve med og jo flere medlemmer jo bedre. De gør bl.a rigtig meget for at udbrede kendskabet til den kroniske sygdom, som lymfødem jo er.

Jeg er blevet interviewet til en artikel om mit gode resultat med min “elskede” LymphaPress maskine. Det er ikke kommet på Dalyfo´s hjemmeside endnu, men det kommer på et tidspunkt. Du kan ihvertfald læse det og mange andre spændende ting i medlemsbladet.

Nok for i dag, i morgen kommer atter en dag farende og måske også et nyt indlæg……

 

Hedeture…….

Man kan blive noget så “træt” af hedeture……. ikke nok med at skulle besværes med alt det andet gøjl der er i forbindelse med kræft, kemoterapi, senfølger osv. skal man også besværes med overgangsalderhalløj…..
aarrrhmen altså!!!!!
For mit eget vedkommende fik jeg oplysningen da jeg sad på operationsbordet og var ved at få lagt epidural. Flot klaret egentlig, når man tænker på at de kunne have fortalt det i løbet af den måned jeg gik og ventede på at kroppen skulle komme sig ovenpå den første operation….

Så udover der kom en anden operatør end hende jeg først fik af vide skulle operere mig, fik jeg lige smidt i hovedet eller hen over ryggen.

-Ja Heidi, når du nu vågner efter operationen er du gået i overgangsalderen!

– Fedt nok siger jeg, stirrende ned i gulvet (man skal jo tilte forover når man skal stikkes i ryggen), men det er vel ikke værre end jeg kan få noget medicin hvis det bliver for slemt??

– næææææ siger lægen, du må intet få, fordi det er en hormonfølsom cancer du har!

-nå men tak for oplysningen…. det må jeg jo så tage stilling til efterfølgende.
Og wupti, efter 5 timers operation gik jeg så direkte i overgangsalderen. Det positive er, at jeg jo ikke nåede at opleve alt det besvær med blødningsforstyrrelser, “nu er jeg skide sur” og hvad der ellers følger med indtil det er endeligt.
Så noget positivt har der da været :-)

Hvor vil jeg så hen med dette indlæg tænker du måske?

Jo, jeg må lige fortælle at efter jeg total desperado har undersøgt hist og pist for hvad jeg kunne indtage for at mindske den pludselige indre temperaturstigning, har jeg været vidt omkring. Ikke nok med at kemoterapien gjorde noget for at sparke varmen i gang og tyk kompression 24/7, fandt jeg hurtig ud af at sukker, kulhydrater og alkohol forværre tilstanden. Og i virkeligheden spiser jeg nærmest ikke sødt mere (endnu en af de “positive” indspark kemo´en har haft på mig), jeg drikker stort set aldrig – kun til nytår hvor man jo får den obligatoriske champagne – og hvis jeg er til en festlig lejlighed hvor man får et glas velkomstdrik. Det var her jeg opdagede mht alkohol…. og klart nok, det udvider jo kapillærerne i kroppen dvs. blodgennemstrømningen øges og derved temperaturstigning.

Men det var ved selvsamme festlig lejlighed, jeg beklagede min nød og en rigtig sød sygeplejerske hørte det. Hun anbefalede mig at prøve Lachesis D12 dråber fra A.Vogel.
De kan købes i en helsekost og koster omkring 100 kr.

Jeg tænkte at det måtte jeg prøve, og jeg må sige de har haft god effekt! Med naturmedicin, kosttilskud osv. går der lige lidt tid førend man begynder at få effekten af det. Og jeg vil tror der gik et par uger, før “sommeren” begyndte at fortage sig og blive til efterår :-)

Så jeg kan klart anbefale at prøve dråberne. Hvis der ikke er effekt, har du spildt 100 kr, men det gør man jo hurtigt på så meget andet. Der står i vejledningen hvordan du skal tage dem, så det er ret nemt. 10 dråber i en sjat vand 3 x dgl. nemmere kan det ikke være og tænk hvis det bare lige var det der skulle til for at du eller en du kender får det bedre?

Dag 8. på C9 – Forever Living – Lymfeliv

Så er det snart slut med næsten daglig opdatering i forhold til C9 – Forever Living – Aloe Vera på Lymfeliv.

I de første dage tænkte jeg, at det ville blive forfærdeligt ikke at skulle spise andet end 1 x dagligt! men man vænner sig hurtigt til det.

Jeg er stadig sulten, men det bliver hurtigt en vane. I dag står menuen på mørbrad med ris og grøntsager. Lækkert :)

Ups!

ups, missede at lave et opslag fra i går……

Dag 6 på C9 Forever Living.

Dagene går og jeg bliver mere og mere sulten…… hmmmm i hvertfald når jeg har spist aftensmad. Det går rimelig fint i løbet af dagen, men når først jeg har tygget i noget mad tænker jeg; Hvorfor er det lige jeg ikke bare spiser almindeligt, morgen – middag og aften?

Det er jo fordi jeg har sat mig selv og mit lymfødem på et forsøg. Indtil videre har resultatet generelt været positivt. Jeg har tabt noget væske i kroppen, det er helt tydeligt og mærkbart især i maveområdet. Det er faktisk ret dejligt, føles meget lettere.

Jeg er spændt på de sidste dage. Der er ikke mange tilbage af dem.

Middagen igår lød på skinkeschnitzel (selvfølgelig tørstegt) med lidt ris og grøntsager.