“Tung” i arbejde…..

 Nu har jeg været på arbejde i et par dage og det er satme hårdt?. Jeg skal som udgangspunkt arbejde man-, ons- og fredage i 3 timer af gangen. Under normale omstændigheder er det jo bare en “loppetjans”, men jeg må erkende at det koster på energikontoen.
Men det gør bare ikke noget, for det er super søde gutter, jeg arbejder sammen med. Og alt nyt er bare hårdt og lidt uoverskueligt i starten. Læg så lige en brugt kemohjerne oveni så er vi ved at være der?.
Jeg kan godt mærke, at jeg prøver at køre igennem på pokerfjæs, charme og hvad det nu ellers hedder. Og det har jo i virkeligheden noget at gøre med, at jeg med den alder jeg har, synes jeg burde være velbevaret i erhvervslivet. Jeg har trods alt arbejdet siden jeg var 13 år.
Men alting er jo bare anderledes nu (som f.eks at det er små 2 år siden jeg for alvor har arbejdet) og jeg skal lige opdage og acceptere, at jeg bare ikke kan klare en brøkdel at hvad jeg kunne før!
Et eller andet sted er det total mærkeligt og ligesom da jeg blev syg er det som om jeg befinder mig i en film som hovedrolleindehaver, men at det bare er ren fiktion.
Men det er nok en meget normal process at skulle igennem. Nogle ville mene at det er “usundt” ikke at gå ind i processen og gennemleve og deale med tingene i nuet, fordi der på et tidspunkt nok vil komme en reaktion. Men det kan også bare være min måde at tackle situationen på. Det behøver ikke nødvendigvis at være usundt. Jeg tror sagtens man kan “stå udenfor” situation og alligevel acceptere tingenes tilstand. Tror det må bero på den enkelte persons psyke og tilstand??
Men hvorom alting er, kan jeg godt forstå at det kan være rigtig svært for mine omgivelser at se hvordan jeg har det rent fysisk. Jeg har hele vejen igennem prøvet at gøre som jeg plejer med udseende og påklædning. Selv da jeg gik hjemme, tog jeg makeup og tøj på, som om jeg skulle på arbejde. Både for at se mere frisk og normal ud, men også fordi der hurtigt kan gå campinghabit i den – selvom det også er okay, bare ikke hver dag. Og så gjorde det samtidig, at jeg følte mig mindre syg og lidt mere almindelig. Så det er sjældent i dette forløb, at jeg har lignet en hængt kat (hvis jeg selv skal sige det ?), selvom jeg har følt mig som en. Og selvfølgelig gør det at folk der ser mig ikke har ret meget anelse om hvor meget jeg anstrenger mig for at virke ovenpå og alt er fint. Men det er stadig okay, for jeg tror det er med til at jeg kommer videre her i livet.
Og jo jeg tuder engang imellem og synes livet er skide uretfærdig, men sådan er det bare og heldigvis er der mange flere gode dage, hvor livet alligevel er dejligt end dem hvor det hele bare er skod. Så jeg får afreageret (så min søde mand bliver helt nervøs for mig? fordi det alligevel er så sjældent).
Men derfor er det stadig håbløs svært at føle sig “tung i arbejde” her i starten.
Det sjove er jo, at om nogle måneder vil jeg sidde og grine lidt i skægget over dette indlæg og tænke – Hvordan kunne du lige synes at arbejdet var svært –  men sådan er det jo.

Alt nyt er svært indtil det er sevet ind på lystavlen og gjort mange gange. Og sådan er det også at sidde med arbejdssedler, faktura´er og prøve at få mail, kalender, ugesedler osv til at gå op i en højre enhed.

Men jeg klør på og tager “ballerne” for det jeg har lagt forkert eller hakket forkert af. For sådan er det bare i starten. Ingen kan udføre et nyt arbejde i starten, som var det noget man havde gjort i 5 år!

Må du have en skøn weekend og tak fordi du læste med

? Heidi

Det er i grunden mærkeligt…….

At være rask, men alligevel føle sig syg.
Dette indlæg har været undervejs nogle dage efterhånden. Jeg var til kontrolsvar i sidste uge og alt ser fint ud ??. Dog var der lige nogle levertal, der havde sneget sig noget op over øvre grænseværdi. Jeg ved, at de bl.a kan svinge lidt hvis man f.eks har infektion i kroppen.
Jeg har selv “skrantet” lidt hist og pist hen over vinteren, som alle andre. Herhjemme har de andre 3 nærmest afløst hinanden med forkølelse. Jeg selv plejer sjældent at blive smittet af dem, og selvom mit immunforsvar/krop ikke opfører sig som tidligere, reagerer den nu ved at få et par døgn med høj feber og hvor jeg kan sove den ud. Lidt ligesom mine børn har gjort/gør, når de får en infektion. Så jeg har ikke tænkt så meget over det, udover at jeg havde fået en irriterende ting i halsen der gør at jeg går og rømmer mig hele tiden.
Lige omkring det tidspunkt hvor jeg skulle scannes og tjekkes, opdagede jeg en lille knude på halsen. Kunne mærke at den sidder lige omkring det sted, hvor jeg har følt den der irriterende ting. Tænkte at jeg lige kunne nævne det til samtalen, sammen med de andre småting jeg har observeret (blå mærker uden jeg har stødt mig, spontan næseblod – hvilket alligevel opstår hvis jeg har fået for meget magnesium (hvilket jeg tager dgl, fordi det hjælper enormt på uro i benene).  Hjertet er begyndt at galopere lystigt og det spænder (senfølge fra kemo) og andre småting).
Well, fik af vide jeg skulle få tjekket levertal og det andet hos egen læge, når der nu var så “mange” ting……
Godtså, blodprøve -tjek, EKG -tjek, svar -tjek.
Levertal normaliseret, EKG ikke noget at se. evt. belastningsundersøgelse (så den må ligge til hvis det begynder at gøre nuller naller og spænde helt af)
Knude på halsen (som kan palperes) viser sig at være stofskiftet der er lidt ude af trit, så egen læge mente jeg skulle ultralydsscannes. Så kan man se om hvor stor “fætteren” er (jeg vil selv skyde på 2×2 cm), og om den generer noget (læs= luftrør eller noget…….)
Okay, her kunne jeg så lige indskyde, at det gør den!?
Der er ingen smerter, men kender du den fornemmelse at have slugt en pille og ikke har haft nok vand til at skylle den ned med?
Lige den fornemmelse har jeg. P…. irriterende. Jeg er ikke nervøs for at det skulle være noget slemt (kan jo mærke den sidder ved skjoldbruskkirtlen), men vil selvfølgelig gerne have det forsvinder. Det er ikke helt for sjovt, at jeg har smidt 6-8 kg over det sidste stykke tid.
Jeg må sige at det nu har pyntet lidt ???, men under forkerte forudsætninger…..
Nå, men den rare doktordame stak mig tlfnr. til røntgenklinikken og sagde at man også kunne spekulere for meget over tingene, så de rent faktisk føltes værre end de var…….

Lige der blev jeg ufattelig træt zzzzzZZzzzzZZZzzzz. Så træt at jeg nærmest var ved at glide ud af døren! Sidst jeg fik den lektion af hende var da jeg for nogle år siden var kommet til skade med mit knæ. Meget laaaaaang historie, men det korte af det lange var at jeg efter den første operation og genoptræning hos forskellige fysioterapeuter (alt gennem min sygeforsikring), kunne mærke at der stadig var noget galt i knæet. De af jer der gik hos mig i klinikken kan nok huske at jeg fløjtede rundt med en mini donjoy i rigtig lang tid  (og tro mig, det gør man ikke for sjovt….)

Først blev jeg smidt ud af forsikringen, fordi jeg ikke ønskede at følge en læges anvisninger om 6 indsprøjtninger af binyrebarkhormon sammen med 1 times cykeltræning dagligt. Cykeltræningen ville jeg gerne, men indsprøjtningerne ønskede jeg ikke (man må faktisk kun få 3 indsprøjtninger i det samme led, da risikoen for vævsnedbrydning er væsentlig forøget) fordi han ikke kunne give mig en saglig forklaring på hvorfor han ville give mig 6 x af sprøjten.
Efter en ca 3 mdr cykeltræning, hvor tingene bare blev værre og værre, måtte jeg give op og indså at jeg måtte op til egen læge. Tænkte at hun måtte sende mig videre, for noget var helt galt i knæet.
Men det ville hun ikke……, hun mente at jeg skulle fokusere på de ting jeg kunne og ikke hænge mig i alt det jeg ikke kunne……(læs= der er ikke noget galt, du er små-hypokonder).
Så jeg endte med at betale for en second opinion inde i Parken, hvor man fandt at ledbåndet der holder knæskallen på plads var revet af lårbensknoglen, den ene menisk var ødelagt og der var total bruskødelæggelse på lårbenet og bag knæskallen. Det sidste fordi jeg var gået så lang tid med det! Snork, så blev jeg sgu lidt knotten over hendes manglende dømmekraft……..
Jeg vil til enhver tid påstå, at min smertetærskel ligger noget ud over den normale skala (læs= jeg har cykeltrænet med blindtarmsbetændelse – okay det gjorde ondt, men vidste ikke det lige var så slemt, jeg har haft bundet tænderne sammen med ståltråd pga noget kæbeknas og da ståltråden skulle pilles ud var tandkødet groet ud over (værste smerte ever, selv det at føde børn er vand ved siden af!!!!!) og de kunne ikke bedøve mig), så man skal f….. ikke komme og fortælle mig at jeg er pjevset og tænker for meget over ting jeg kan mærke….. og ja, jeg er noget rasende og pisker lidt en stemning op inde i mig selv lige nu, men det er bare ikke i orden.
Klart hvis jeg rendte til læge hver og hvert andet øjeblik med alle de skodskavanker jeg har pådraget mig de sidste par år, men det gør jeg bare ikke.
Så når jeg endelig fløjter derop, forventer jeg at blive taget alvorligt!
Puha, godt, nu er det ude af systemet ? og jeg kan sagtens forstå hvis du synes jeg er en anelse nærtagen?.
Summasumarum er, at jeg er skide sur over at min læge giver udtryk for at jeg er hypokonder, fordi der er forhøjet værdier = for lavt stofskifte og jeg render rundt med en knude på/i halsen. Synes nu jeg tager det meget stille og roligt, men bliver noget pissed over hendes snak….. – jeg har jo ligesom været det palaver igennem med hende før, hvor den jo ikke var helt galt med det jeg insinuerede.
Det var så et af mine få rigtig sure opstød, håber ikke det har været for latterligt et indlæg at læse? men jeg har da fået renset ud i mit system ? (noget jeg lærte, da jeg var i arbejdsprøvning, men det er en anden historie…..).

Så inden jeg slutter for i dag, må jeg lige sprøjte en rigtig god nyhed ud……

JEG HAR FÅET ARBEJDE!!!!!!!!!!!!!!!! jubiiiiiiiii, jeg glæder mig.

Ikke mere herfra, der skal skal også være lidt at fortælle i næste indlæg….

Rigtig god aften, jeg vil mosle over i svømmehallen og rase det sidste ud ??

Tak fordi du læste med❤️

YES!!!!!!!!!!!

Mine damer og herrer……. må jeg præsentere: fleksjobsøgende Heidi Gall ?

Supergodt møde med rehab. team på kommunen i dag. De startede mødet med at sige, at de ville indstille mig til fleksjob som anbefalet af Contra (firmaet der lavede evaluering af arbejdsprøvningen) og min/e sagsbehandlere.
Jeg citerer: “den ligger lige til højrebenet med et fleksjob til dig. Vi kan se du er initiativrig og higer efter at komme ud og arbejde igen, det er dejligt at møde en der bare gerne vil i gang igen og selvfølgelig med øje for de fysiske indskrænkelser der er”
Bum!. Det der så sker nu er, at min nuværende sagsbehandler laver indstillingen, sender den til mig så jeg kan se om jeg er enig eller har indvendinger. Derefter sender jeg den retur til sagsbehandleren og han sender den videre til næste instans, der så har den endelige afgørelse.
Det skal siges, at de stort set aldrig går imod indstillingen fra rehab. teamet. Denne process kan tage 1-2 mdr. Herefter får jeg en ny sagsbehandler, der (som jeg har forstået det) kun sidder med fleksjob. Det er jo super godt, så er der ikke så meget væven frem og tilbage.
Slutteligt vil jeg få et stykke papir, hvorpå der står at jeg er godkendt til at søge fleksjob.
Adspurgt om jeg måtte begynde at hive fat i mit netværk sagde koordinatoren at det ville hun ihvertfald gøre, hvis hun var mig. Så det vil jeg stille og roligt = læs det bliver smidt på FB ?.
Jeg tænker at det efterhånden er min tur til at få hjælp af nogle af alle de søde mennesker jeg har hjulpet…….. Spændende bliver det og jeg glæder mig ?

Den søde juletid…

Nu er det lige straks jul og alle har travlt….. Når jeg sidder og fundere lidt over livet og hvad der indtil videre har budt sig, kan jeg efterhånden begynde at glæde mig over for første gang i 12 år ikke at skulle lave status, lageroptælling og årsregnskab. Alt det der plejer at komme efter en travl julemåned. For første gang i alle de år kan jeg nyde juletiden, uden at skulle stresse over om jeg nu har disponeret produktindkøbene godt nok. Det er i den grad skønt. Det er så en af de rigtige gode ting ved alt det her sygdomshalløj. Jeg savner stadig mit “gamle” arbejde og vil altid gøre det, fordi det også har været mine interesser jeg har kunne arbejde med. Men det er et overstået kapitel og livet går videre ?
I næste uge skal jeg op og møde min nye sagsbehandler (nr. 3 i rækken). Forhåbentlig kommer det til at følge ordsproget: Alle gode gange 3.
Jeg håber stadig på, der ikke kommer til at gå så lang tid førend kommunen har besluttet om jeg kan blive tilkendt fleksjob. Det vil være en fantastisk start på det nye år!
Så skal jeg til at finde på noget nyt at arbejde med, ud og finde et godt job (hvis det egentlig er sådan det foregår???) og bare igang igen.
Og hvad kunne jeg så tænke mig at arbejde med ?????

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en blanding af kontor/receptionist/sekretær -agtigt og mon ikke også det findes et eller andet sted?. Spændende bliver det i hvertfald ?

Så jeg vil det næste stykke tid visualisere at kommunen indstiller mig til fleksjob og jeg finder et godt sted at være.

Håber du får en god 3. advent i morgen ?