En hård negl……

Det kan være en “hård” negl at knække, når neglene bliver smadret af kemoterapi…..
Så vidt jeg ved, er det fortrinsvis den type kemo man får hvor håret tabes, der ødelægger neglene.
Jeg kan fortælle, at det er ganske ubehageligt og det kan stå på flere år efter endt behandling.
For mit eget vedkommende har jeg “klaret” de bløde, ødelagte negle med shellac, god manicure og plejende olie. Ligesom alt andet der bliver smadret og nulstillet, er den bedste be-/ handling at fylde godt på “depoterne”. Her mener jeg vitaminer, mineraler, sund kost og masser af gode olier til kroppen. På den måde vil kroppen have godt med “benzin” at arbejde med. Hvis du er nervøs eller forbeholden i forhold til at indtage vitaminer og mineraler, vil det ALTID være en rigtig god idé at sørge for at maden du indtager er økologisk, basisk (i vidt omfang) og sund.
Men for lige at komme tilbage til neglene, kommer der lige et par før/efter billeder

img_1546img_1545img_1547img_1548

Jeg er i den heldige situation at jeg har “remedierne” fra min tidligere klinik, men jeg kan varmt anbefale denne skønne quinde (Taina) og hendes klinik ?http://mindoverbody.vpweb.dk/behandlinger-priser
Hun kan bl.a guide og vejlede dig i forhold til at passe på dine hænder og negle, både før – under og efter kemoterapien. Hun kan i virkeligheden en masse skønne, lækre behandlinger så uanset hvor du er i livet – syg eller frisk, er hun virkelig et besøg værd!
(jeg vil for en god ordensskyld lige gøre opmærksom på, at jeg ikke bliver betalt for at skrive dette! men mange lider af negleproblemer og får ikke vejledning eller hjælp nogle steder fra og så er det altså godt at kunne gå til en dygtig behandler)
Du kan bruge shellac som en form for negleforstærkning og det kan holde op til 3 uger. Total smart og ganske harmløst. Du behøver jo ikke som mig vælge farve, men kan få det lavet i klar lak eller hvad med en hvid kant? så ser neglene meget sundere ud (indtil de bliver det igen ?)
Jeg har faktisk også oplevet at det hjælper mig i forhold til at tage mine kompressionsstrømpebukser på…… det er helt vildt hårdt for neglene (den flækker, knækker og jeg får tit nogle total smertefulde neglerødder) og selvom jeg bruger gummihandsker (yes, det er de smarte gule nede fra købmanden) for at få dem på, fiser jeg jo ikke rundt med dem på hele dagen ? og min forfængelighed gør at jeg altså nægter at have dem med mig rundt omkring som en anden Egon Olsen ???
En anden ting er, hvis du ikke ønsker, har råd til eller af anden årsag ikke vil have shellac på neglene, kan du gøre meget selv….. Sørg for at file dine negle med en ordentlig fil. Ikke en af metal, men f.eks som denne her:

https://www.nicehands.dk/shop/cnd-koala-buffer-176p.html

En anden ting der er god…… Olie. Tag din olivenolie ude fra køkkenet, hæld lidt i en skål og lav et “oliebad”. Det vil dine negle og neglebånd elske ❤. Put fingerspidserne ned i skålen med olie et par minutter, og hvis det skal være ekstra lækkert kan du varme det lidt i mikro´en. (HUSK KUN SÅ DET ER LUNKENT!!!!!!)
oliebad til negle

oliebad til negle

Og hvis du ikke liiiige er til det “fedtstads”, kan du tage en vatrondel, tag lidt olivenolie på og gnid det på negle og negleomgivelser (du kan med fordel også bare tage lidt på tommelfingeren og massér det på negl og negleomgivelser?)
Lidt og gå i gang med, hvis du vil “arbejde” på egen hånd.
Jeg håber det kan hjælpe dig og dine negle. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive ☺.

Håber du får en fortsat skøn dag ❤

/ Heidi

 

Hus til salg!

Jeg fatter altså ikke en hat……..
Synes bestemt det var i sidste uge jeg sidst skrev på bloggen ?, men endnu engang er jeg blevet overmandet af tidsrøveren……. og ikke nok med det, så er jeg simpelthen i den dejlige situation at jeg har ferie ☀️……. Jeg har ikke haft 3 ugers ferie siden jeg blev selvstændig for sådan ca 1 mio år siden…..
Okay, lige bortset fra den md vi var i Australien i 2008 og så de sidste 2 år hvor jeg har været syg (men de tæller ikke rigtig med i feriekalenderen).
Det skal absolut ikke læses som en klagesang, for jeg kunne have valgt anderledes! Næ, det var faktisk lidt mærkeligt at skulle bede om ferie over på arbejdet. Egentlig havde jeg det lidt a la – Jeg kan da ikke bede om ferie nu…… jeg er jo lige startet – agtigt. Men Uno har tidlig ferie i år, så derfor var ferieplanen ligesom lagt.
Vi har været så heldige, at en rigtig sød bekendt har lånt os sit sommerhus, så her tilbringer vi den første uges tid. Øglerne (vores dejlige unger) passer hus, skole og arbejde, så det er os 2, mollyneseren og stilheden….. – eller stille og stille, det er nok så meget sagt.
Vi er godtnok ude på landet (læs 7. roemark), men hold nu k… en larm der er – af fugle ???.
De er jo total vanvittige de der små larmebæster. Står op kl kvart i kvalme (før solen) og kværner derudaf….. men det er nu meget hyggeligt ?
Tænk at kunne dangdere den i en lille uges tid, uden at skulle kigge på uret, sørge for at huset “står skarpt” og bare gøre det vi lige har lyst til ?
– Det er da livet ❤️

Forresten er vores hus til salg (nok derfor tidsrøveren har været på spil….)

http://www.estate.dk/da-dk/villa/2770/kongelundsvej/260124/82028gb

Så vi leder (som rigtig mange andre) efter en dejlig 3-vær. andelslejlighed med lov til at holde mollyneseren ? (helst) på ønskeøen…….. Spred gerne rygtet ❤️.

Det er så mærkeligt at skulle flytte, men al sund fornuft siger at det skal være nu, så alt er gjort klart (lige bortset fra noget at flytte ind i), så nu venter vi bare….. og jeg går og beroliger mig selv med at det hele nok skal gå op i en højere enhed….

Ellers er lidt af tiden også gået med at få støvsuget noget fornuftigt info omkring glutenfri levevis. Jeg har jo forsøgt mig udi noget brødbagning ???, og kan læse rundt omkring at man skal have tållemod og justere lidt frem og tilbage i ingredienslisten før der kommer noget godt ud af det…… Jeg er jo ikke helt god til det der på “slump” agtige. Stik mig en opskrift og jeg følger den. (nok også derfor det er Uno der svinger kødgryderne i dagligdagen?)
Men jeg er stødt på nogle rigtig gode sider om glutenfri kost og rigtig gode opskrifter, og har fået lov af linke, så her kommer lidt lækkert (kan fortælle at de fleste opskrifter jeg indtil nu har prøvet af, altså smager bedre end de ordinære, så det er måske værd for dig at prøve?

GLUTENFRI

http://www.justglutenfri.dk

(hmmmm, rigtig irriterende, men linket duér desværre ikke?, men siden er rigtig god, så copy paste ?)

Og mht. at gå all in for glutenfri pga. den her “japanske” tilstand i kroppen, skal jeg hilse at sige at det går faktisk ganske fint. Jeg har også sat all in på vitamin og mineral området (som er en rigtig, rigtig god idé, når man har tiltusket sig en autoimmun sygdom), og fik her i sidste uge svar på de blodprøver jeg har fået taget. Alle tal ligger rigtig godt lige pånær jernværdierne. (Dem mener Uno nu nok han kan sørge for kommer i balance igen ????) – ah okay, ikke mere lummer-snak…

Nej, det er rigtig godt, at se at det lønner sig, så det fortsætter jeg med. Jeg synes dog ikke knuden på halsen er blevet mindre (tværtimod), men det tager sin tid (hvis det hjælper) og det hjælper hverken glutenfri, vitaminer eller mineraler på, så det er alene stofskiftemedicinen der hænger på den…..
Nok om den snak, gøgen “kalder” ude i haven og det må vist være tid til en lille aftentur – nu når vejret arter sig ?.

Tak fordi du tog dig tid til at læse med og jeg håber du vi kigge forbi div. links ❤️

Fortsat god aften

H

 

 

Yes! nu kører det……

Du kender garanteret den skønne fornemmelse i krop og hjerne, når det bare bobler og man er glad i låget?
Sådan har jeg det lige nu!?
Der er sket så meget siden sidst jeg skrev (hmmmm, det synes jeg ofte jeg skriver ?), men det er der altså bare…..
For at starte et sted, samle “tråden” op fra sidste indlæg om det nu var hønen eller ægget der kom først…. ??, må jeg proklamere at jeg nu er godt igang som glutenfrit individ. Nøj, det er tungen lige i munden, men basic er det jo bare at skifte de forskellige ingredienser ud med dem uden gluten. Pure and simple og det går forhåbentlig til et godt formål = jeg får det bedre, og “angrebet” fra immunforsvaret på skjoldbruskkirtlen mindskes.
Okay, du skal lige have et “grinern” billede af mit første glutenfrit hjemmebag
Glutenfri hjemmebag

Glutenfri hjemmebag

Gennemsnitlig går det meget godt ???….
Sagen er den, at jeg købte noget mix, som jeg bare skulle blande få ingredienser i. Normalt går jeg langt udenom halvfabrikata mad, men jeg tænkte at jeg måtte starte et sted. Så langt så godt. Man skal jo bare følge brugsforvirringen på bagsiden af æsken, men nu er jeg ikke liiiiige typen der har behov for at bruge en brugsforvirring, lidt ligesom manden der ikke behøver at læse instruktionen til fjernbetjeningen (jep, jeg har 2 stk gående herhjemme… ??), nå ja og måske fordi min tålmodighed ikke er min helt stærke side.
Er det mon oplevet før? – ja, det tror jeg nok lige det er….
Hvorom alting er, så har jeg jo denne her fantastiske røremaskine der klarer al det hårde arbejde, når den lige er blevet fodret med de rette ingredienser. Rigtig fint!, så står der på pakken at den lille klump dej skal fordeles i 2 bageforme. Okay tænker jeg. Det kan da simpelthen ikke passe at man dårligt kan fylde bunden af 2 forme, så jeg tager dejen og putter den i den ene form (der er høj). Jeg havde på det tidspunkt svært ved at forestille mig, at den kunne hæve rigtig meget, når dejen er uden gluten….., så ind i ovnen den røg og jeg gik ind i stuen. På et tidspunkt kommer Uno ind og spørger om jeg har styr på brødet. Ja da, selvfølgelig har jeg det!….
Han mente nu det var en god idé at jeg kiggede til brødet inden det brændte på, så jeg strøg ud i køkkenet og til min overraskelse kunne jeg se at brødet næsten nåede toppen inde i ovnen ?.
Så jeg måtte lige tilte det, for at det ikke skulle brænde på ?.

 

IMG_1047

 

 

 

 

 

 

 

 

I mellemtiden havde jeg lavet nogle rugboller (egentlig skulle det havde været et rugbrød, men meget nemmere at spise en bolle), der stod til hævning.

Franskbrødet bliver færdigt og ind kommer rugbollerne. Jeg sætter uret, som der står på pakningen og smutter ind i stuen igen. Alt godt og jeg prøver at samle mig om Morten Pape´s “Planen”. Uret ringer og meget spændende ser det ud (hvem sagde sort ?, som i øvrigt er det nye it herhjemme efter den episode???). Okay ikke godt, kemo-kloge havde ikke lige tænkt på at boller skal have omtrent den halve tid i forhold til et brød…… Så gennemsnitlig går det meget godt, og fremover laver jeg min egen blanding!…..
Ellers har jeg brugt den sidste uges tid på at støvsuge nettet for informationen og opskrifter i forhold til stofskifte/Hashimotos/glutenfri – og hvad kan jeg selv gøre – Shit jeg bliver træt…zzzZZzzzZZzzz.
For det første skal jeg lige indstille hjernen på at skelne skidt fra kanel, for man skal altså tage mange af de ting der står på nettet med et gran salt! Og så skal man altså lige vurdere om det er noget der er relevant og ikke sygne helt hen i historier og det passer nok også på mig-agtigt. Jeg mener nu jeg er rimelig skarp i forhold til at sortere og derfor tager det også en hulens tid (jeg kan desværre ikke Rainman læse mere).
Jeg har bestilt forskellige bøger på biblioteket og absolut fundet ud af at Palæo ikke lige er min stil ?, men ellers er det jo primært indholdet i skabene og fortolkninger af madopskrifter der skal justeres. (okay, Uno skal også lige justeres – det er jo ham der er Laura i vores køkken ?), men han er villig til at indgå et forlig på madområdet ?.
Ellers kan jeg mærke der begynder at komme + på overskudskontoen. Det er så fedt at mærke. Jeg tror det er en blanding af stofskiftemedicin, en bunke vitaminer/mineraler, glutenfri kost og foråret der begynder at have sin virkning. Men skønt er det ?.

Faktisk oplevede jeg her ved sidste svømmepas, at jeg for første gang i mange måneder ikke lå og tænkte på: Er jeg snart færdig?, er de baner ikke snart overstået?.    Næææ, jeg lå og tænkte: – Jeg kan da godt lige nappe 500 m til ?, meeeeen det gjorde jeg ikke!!!!

En fornuftig klog dame sagde til mig på et tidspunkt: Heidi, du skal holde mens legen er god, så du ikke overbelaster din krop. Selvom du lige kan presse citronen en skvis mere, så LAD VÆRE….. Kroppen bliver “stresset” (der sker en masse processer i krop og hjerne, når den bliver presset mere end godt er over længere tid eller for ofte), og “stress” forplanter sig i kroppen.
Stress er en belastningsfaktor, der kan være med til at ødelægge vores modstandskraft. Immunforsvaret trives bedst ved en regelmæssig livsførelse – herunder faste sengetider, et stabilt parforhold og gode positive sociale kontakter. I nyere undersøgelser er det påvist, at en for kort eller dårlig søvnkvalitet reducerer kroppens produktion af hvide blodlegemer (man ved jo efterhånden godt, at det ikke er sundt for helbredet at have natarbejde for lang tid af gangen). Mht. kosten er masser af grønsager, frugt (vitaminer og mineraler) og vand nødvendig for at opbygge og styrke immunforsvaret.
I takt med alderen er det aldeles vigtigt at motionere for at bevare cirkulationen i kredsløbet. Svækkes kredsløbet, svækkes også blodets evne til at transportere de hvide blodlegemer ud til kroppens mange celler. Når immunforsvaret ikke fungerer nedsættes menneskets modstandsdygtighed over for virus-, bakterie- og svampeangreb. Et svækket immunforsvar kan fejlregistrere kroppens egne celler og derefter angribe mennesket egen organisme (autoimmune sygdomme), hvilket f.eks. kan give forskellige former for eksemer, allergier og bindevævslidelser (gigt).
Er immunforsvaret træt, kan der desuden være situationer, hvor det ikke længere registrerer eller bekæmper fremmedstoffer i kroppen. Dette fører i første omgang til lettere infektioner. På længere sigt kan manglende immunkræfter bl.a føre til alvorligere infektioner, celleforandringer og cancer. 
Dette kan være éen forklaring på hvorfor så mange (ca. hver 3. menneske nu) får cancer.
Der er selvfølgelig mange andre årsager, der kan være i spil.
I den nyeste hjerneforskning har man fundet ud af, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler de samme signalstoffer i kroppen. Netop derfor forstyrrer ubalancer i hormonsystemet også vores nervesystem. Dette kender de fleste kvinder fra den præmenstruelle periode (dagene før menstruation), hvor de oftest rammes af humørsvingninger, depressioner og afmagt. Ikke kun kønshormonerne har betydning for vores psykiske balance. Også hormonerne fra skjoldbruskkirtlen, binyrerne, hypofysen, pinealkirtlen og hypothalamuskirtlen kan forstyrre nervesystemet og den psykiske balance. For at styrke sit nerve- og hormonsystem skal man selvfølgelig sørge for en god kost og motion. Men det absolutte afgørende er livskvaliteten. Livskvalitet er jo et stort emne, men alligevel er der nogle grundlæggende forhold i måden at leve sit liv på, som bliver afgørende for både livskvaliteten og sundheden i nerve- og hormonsystem.
Ønsker man at holde sit nerve- og hormonsystem stærkt gennem livet, skal man lære at bruge kroppens egne indre medfødte mekanismer til opnåelse af balance i sind, følelser og krop – nemlig følelserne.
Fra fødslen er vi blevet givet to sæt følelser – nemlig de positive og “negative”. Disse to sæt følelser kan opleves som sindets og bevidsthedens balanceredskab.
Nøjagtigt som sanserne for tryk, smerte, kulde og varme lærer mennesket at begå sig i det ydre miljø, er følelsernes opgave at lære mennesket at begå sig på det indre mentale plan. Dette skal forstås helt bogstaveligt. Dårlige følelser opstår altid i mennesket som modsvar til en fejltagelse i sindet. Tænker et menneske f.eks., at han/hun ikke er god nok og holder fast i denne konklusion på sit eget værd, opstår mindreværdsfølelse som modsvar på denne fejltagelse.
Jo værre fordømmelsen er – jo værre og stærkere vil også mindreværdsfølelsen være. Mindreværdsfølelsen forsvinder først, når den fejlslagne tanke opgives. Sammenligner vi denne indre mekanisme med kroppens fysiske sanser, svarer dette til at trække hånden til sig, når en kogeplade bliver for varm.
Desværre er følelserne ikke helt så kontante og smertefulde i deres afregning, som den smerte der opleves ved berøring af en kogeplade. Dette er også grunden til, at de fleste mennesker vælger at sidde følelsernes budskaber overhørig. Konsekvensen er imidlertid lige så stor! På samme måde som en kogeplade ødelægger hånden, vil en fejlbevidsthed med tiden også ødelægge nerve- og hormonsystemet.
Når vi oplever positive følelser er disse selvfølgelig kroppens anerkendende signal til vores bevidsthed og tanker.
Betragter vi følelserne mere detaljeret, ser vi, at vores organisme endda er lavet så genialt, at der gennem dagen opstår mange forskellige slags positive og negative følelser. Der er så at sige forskellige følelser til forskellige tankemønstre.
Skal nerve- og hormonsystemet være stærkt, må vi altså som mennesker leve i overensstemmelse med vores følelser.
Og så er vi tilbage ved hønen og ægget! Nyeste forskning viser at Epstein Barr virus (kendt som “kyssesyge”) antistoffer ses hos patienter med Hashimotos.
Og jeg var ret voldsomt syg som teenager med “kyssesyge” – indlagt med meget forstørret milt (milten er sjovt nok også en vigtig del af vores immunforsvar), syg i over 1/2 år.
Jeg har altid siden mine “unge” år lidt af kolde hænder, fødder, frosset selvom vi har siddet i Spanien i 35 grader, lidt af forstoppelse, voldsom træthed (som i: Jeg kan sidde på komando og falde i søvn), tonsvis af ledproblemer, svært ved at tabe mig (selvom jeg har holdt streng diæt og dyrket RIGTIG MEGET sport/motion) og på et tidspunkt i min cykelkarriere sågar fik astma. Dvs. det blev kategoriseret som anstrengelsesastma, fordi det brød primært ud, når jeg lå omkring max puls (hvilket jeg jo gjorde ret ofte, for at forbedre mig). Det mærkedes som noget “hævede” i halsen. Set i bakspejlet og med de symptomer jeg har i halsen nu, vil jeg formode at alle mine symptomer i virkeligheden stammede fra skjoldbruskkirtlen (vi har lidt overflod i familien mht. skjoldbruskkirtel ting) og Hashimotos.
Jeg ved det ikke, men set over tid og hvor meget jeg har “budt” min krop af fysisk og psykisk “stress” giver det hele efterhånden mening. En mening jeg har “ledt” efter, da jeg fik kræft.
Jeg kan så takke mig selv for – at jeg stort set hele mit voksne liv – har fyldt min krop med masser at sund mad, vitaminer og mineraler. Det har i min egen overbevisning gjort at tingene ikke er blevet værre.

Det synes jeg lyder som en rimelig hypotese og med det in mente vil jeg ønske dig en god

Kr. Himmelfarts”ferie” (jep, jeg tiltuskede mig lige en fridag i morgen ?)

 

 

Tak fordi du læste med og må du have nogle dejlige dage til vi “mødes” næste gang.

❤️

Hash….. hvad for noget?????

Arhmen altså………
Så kører hospitalsrouletten igen? – eller gør den? for nu stopper festen altså snart!
Jeg havde ligesom “iscenesat” hvordan livet skulle køre fra nu af.
 – kræft overstået ✔️ tjek
 – klinik lukket og slukket ✔️ tjek
 – kommunen tilkendte mig fleksjob ✔️ tjek
 – fleksjob fundet ✔️ tjek
 – og nyt liv begynder ✔️ tjek
Og så skal jeg fandme (undskyld mit franske) trækkes ind i manegen igen. Mor er vred, meget vred!
Det er dog ikke så alvorligt som cancer eller er det? Jeg aner det ikke? For cancer kan man jo dø af eller kan man?
Mange mener at det er alt det andet forbundet med cancer man dør af og ikke selve canceren. Jeg aner det ikke og min utætte hjerne aner det slet ikke……
De fleste overlever cancer nu (heldigvis), eller er det heldigvis? Jeg ved godt at jeg nu stiller tingene på “spidsen” og dette indlæg muligvis kan provokere nogle, i så fald undskylder jeg mange gange ❤️
Fedt at overleve canceren – eller det ved jeg strengt taget først om en 3 års tid – eller det ved jeg faktisk godt, men rent kontrolmæssigt er jeg overlevende (som alle de andre) når 5 års nålen er hevet hjem.
Men hvad er jeg overlevende til???? daglige smerter, skod nattesøvn, træthed helt ind i marven, tårer der pludselig presser sig på, kronisk lymfødem der overordnet efterhånden “opfører” sig stabilt, men alligevel pludselig skejer ud, hullet hukommelse og jeg kunne fortsætte……
Jo, jeg har min tålmodige, elskede familie. Det er forår og alligevel er livet dejligt, men hvis jeg havde været en hest, havde jeg fået en kugle for panden for længe siden!
Jeg ved at mange har det langt værre end mig, meeeeen nu må nok være nok!
Sidst tilkomne “ting” er noget Hashimotos halløj. En skør autoimmun sygdom hvor de hvide blodlegemer angriber skjoldbruskkirtlen og sansynligvis også hjernevævet og starter en inflammation i kroppen. Dvs. at min yndige ? krop er gået total fra forstanden og er begyndt at angribe sig selv – eller ihvertfald dele af sig selv. Det er sgu da skørt…….?
måske den kunne bekæmpe nogle af de celler der gør at sommertøjet er krøbet i skabet hen over vinteren ??????
Men bortset fra det, er det den mest almindelige form for autoimmun sygdom (ca. 75.000 danskere lider af den) af dem der findes (jeg nævner i flæng: psoriasis, leddegigt, Crohns, Type1 diabetes, MS (multipel sclerose).
Og hvad gør man så lige ved det i den “virkelige” verden, jo man giver noget stofskifte medicin (helt normalt man får lavt stofskifte  – hvilket i virkeligheden forklarer hvorfor tøjet kryber i skabet ?) og så “venter” på at skjoldbruskkirtlen “brænder” ud. = mister sin funktion og samtidig via blodprøver (hvor man kan se at kirtlen bliver dårligere og dårligere) justerer mængden af medicin, så det kompenserer for manglen af hormon.
Fedt nok, så er det jo endnu engang bare at væbne sig med tållemod, få taget blodprøver og nakke nogle piller. Altså ihvertfald hvis lægen bestemmer hele showet. Apropos show, var min “kontakt” til hospitalsvæsnet endnu engang vældig morsom ?.
Som stort set altid, opstår der en eller anden fejl når jeg skal ind til en lægesamtale. Jeg er glad for Uno altid er med, for han ville simpelthen ikke tro på de historier jeg kan diske op med efter et hospitalsbesøg?.
Vi kommer ind til tiden…… hos en læge, der allerede giver mig myrekryb på vej ind. Vi sætter os og det første hun siger er at jeg ikke fejler noget. Fedt, siger jeg, men hvad er så det der generer mig i min hals?
Hun drejer pc. skærmen, peger på en masse tal og siger: Hvis du lige kigger på alle de gange du har fået taget blodprøver, kan du se at tallene ligger fint!
Jeg sidder og glor på en masse tal og en masse datoer, hvor der er taget blodprøver og tænker: enten er min hjerne fuldstændig blank (hvilket godt kan være tilfældet, jeg er jo blond?) eller også fatter jeg ikke en hat.
Jeg prøver så at sige at jeg ikke helt forstår hvad hun mener, for jeg har kun fået taget en blodprøve i deres regi. Madammen skal lige til at kaste nogle gloser ud af kæften, da hendes telefon ringer og hun siger: Denne bliver jeg lige nødt til at tage (og her bliver jeg altså meget, meget træt…… føler mig virkelig tilsidesat midt i “min” konsultation). Hun snakker lidt, lægger røret på og siger: Det må du altså undskylde, det er ikke sket før. Jeg har aldrig haft 2 der hedder Heidi, så I må lige gå ud i venteværelset igen……. ?
Så sagt som gjort, og hun fik fat i den rigtige Heidi….. (måske de skulle tjekke med et efternavn eller cpr.nr – nu man er udstyret med et sådan?)
Nå, vel siddende i venteværelset, går der “kun” en 3 kvarter ekstra og dermed en lille time forsinket, så kommer der en herre-læge blæsende. Os ind i et nyt rum og så starter seancen forfra. Den stakkels mand vrøvler i øst og vest (jeg tænker han er stresset, fordi han er forsinket). Spørger mig om en masse ting (som jeg ikke rigtig får lov at svare på alligevel) og kan så konstatere at de sørme har glemt at tage en blodprøve…..
Jeg tror (håber) at manden er en af de der kloge mennesker, der er så kloge at de er forvirrede…. Ihvertfald var jeg helt blæst i kasketten bagefter. Uno´s kommentar var: Jamen, han afbrød dig hver gang du skulle svare på hans spørgsmål. Okay, så var det ikke mig der var helt galt afmarcheret.
Nå, ud og få en masse tider til videre kontrolforløb, ned og få taget blodprøve – læge ringer efter en uge og fortæller svar.
Læge ringer (er lige så forvirrende at tale med, så det var ikke fordi han var forsinket), fortæller at jeg har disse her antistoffer og skal fortsætte med medicinen jeg fik kastet i nakken. Ny blodprøve om 3 mdr, hvor han vil ringe med svar (det kan jeg sådan set selv læse på sundhed.dk), ny blodprøve 3 mdr. efter der og denne gang efterfulgt af menneskekonsultation. Her skal det så afgøres – hvis der stadig er struma om what to do. Så mit nye helbredsliv i en nøddeskal – total rod ??…
Men, som altid starter jeg efterfølgende med lidt research hos min gode google-ven. Tænker det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg bare skal sidde her og vente på at kroppen får det værre og værre. Jeg kan stadig huske (fra nogle kurser) noget om at man via kost, kosttilskud osv. kan gøre meget for kroppen, når den er i en inflammationsstilstand.
Ganske rigtigt, kan jeg læse mig til at gluten bl.a er en rigtig stor “synder” /trigger i forhold til Hashimotos. Så lige pt er jeg igang med at støvsuge nettet for relevant information.
Men hvorfor pokker får man ikke den information af lægerne? – nå nej, det er jo “alternativ” tankegang…..?
Men talrige undersøgelser (fra udlandet) linker Hashimotos og gluten, så  hvorfor ikke stikke folk den information?. Man kan jo selv beslutte om man vil afprøve glutenfri kost eller ej.
Når man først har fået Hashimotos indenfor dørene, er det for life, men man er da et skarn hvis man i det mindste ikke prøver at få det bedre med hjælp fra andet end stigende forbrug af medicin…… måske man rent faktisk kan får det bedre (have brug for minimal medicinindtag) med den rette kost, de rette vitaminer og mineraler? Det må komme an på en prøve.

HER SKULLE HAVDE VÆRET BILLEDER AF HJEMMEGJORT INGEFÆRSHOTS

(GOD MOD INFLAMMATION OG BETÆNDELSESTILSTANDE OG FLASKEN STÅR I KØLESKABET)

OG BØGER OM PALÆO, GLUTENFRI KOST OG ANDET SUNDT STADS……. ??

(men mellem os 2 sagt, orker jeg det næsten ikke……men ligesom med svømning, skal jeg. Nu har jeg stået så meget igennem, så skal sådan en lortediagnose ikke forhindre mig i at få mit liv på rette spor igen!?) + det er jo rent faktisk ikke særlig godt at gå rundt med kronisk inflammation i kroppen……..
Spørgsmålet er jo så i virkeligheden om hvad der kom først hønen eller ægget???????
(forklaring følger i næste indlæg ?)
 ? – solen skinner, det er fridag og lige om straks – efter lymfe-timen, skal jeg ind og spise frokost med en sød veninde.

Ha´ en skøn dag/weekend, nyd solen, pas på dig selv, undskyld mange gang for bandeord og tak fordi du læste med ❤️

 

Hedeture…….

Man kan blive noget så “træt” af hedeture……. ikke nok med at skulle besværes med alt det andet gøjl der er i forbindelse med kræft, kemoterapi, senfølger osv. skal man også besværes med overgangsalderhalløj…..
aarrrhmen altså!!!!!
For mit eget vedkommende fik jeg oplysningen da jeg sad på operationsbordet og var ved at få lagt epidural. Flot klaret egentlig, når man tænker på at de kunne have fortalt det i løbet af den måned jeg gik og ventede på at kroppen skulle komme sig ovenpå den første operation….

Så udover der kom en anden operatør end hende jeg først fik af vide skulle operere mig, fik jeg lige smidt i hovedet eller hen over ryggen.

-Ja Heidi, når du nu vågner efter operationen er du gået i overgangsalderen!

– Fedt nok siger jeg, stirrende ned i gulvet (man skal jo tilte forover når man skal stikkes i ryggen), men det er vel ikke værre end jeg kan få noget medicin hvis det bliver for slemt??

– næææææ siger lægen, du må intet få, fordi det er en hormonfølsom cancer du har!

-nå men tak for oplysningen…. det må jeg jo så tage stilling til efterfølgende.
Og wupti, efter 5 timers operation gik jeg så direkte i overgangsalderen. Det positive er, at jeg jo ikke nåede at opleve alt det besvær med blødningsforstyrrelser, “nu er jeg skide sur” og hvad der ellers følger med indtil det er endeligt.
Så noget positivt har der da været :-)

Hvor vil jeg så hen med dette indlæg tænker du måske?

Jo, jeg må lige fortælle at efter jeg total desperado har undersøgt hist og pist for hvad jeg kunne indtage for at mindske den pludselige indre temperaturstigning, har jeg været vidt omkring. Ikke nok med at kemoterapien gjorde noget for at sparke varmen i gang og tyk kompression 24/7, fandt jeg hurtig ud af at sukker, kulhydrater og alkohol forværre tilstanden. Og i virkeligheden spiser jeg nærmest ikke sødt mere (endnu en af de “positive” indspark kemo´en har haft på mig), jeg drikker stort set aldrig – kun til nytår hvor man jo får den obligatoriske champagne – og hvis jeg er til en festlig lejlighed hvor man får et glas velkomstdrik. Det var her jeg opdagede mht alkohol…. og klart nok, det udvider jo kapillærerne i kroppen dvs. blodgennemstrømningen øges og derved temperaturstigning.

Men det var ved selvsamme festlig lejlighed, jeg beklagede min nød og en rigtig sød sygeplejerske hørte det. Hun anbefalede mig at prøve Lachesis D12 dråber fra A.Vogel.
De kan købes i en helsekost og koster omkring 100 kr.

Jeg tænkte at det måtte jeg prøve, og jeg må sige de har haft god effekt! Med naturmedicin, kosttilskud osv. går der lige lidt tid førend man begynder at få effekten af det. Og jeg vil tror der gik et par uger, før “sommeren” begyndte at fortage sig og blive til efterår :-)

Så jeg kan klart anbefale at prøve dråberne. Hvis der ikke er effekt, har du spildt 100 kr, men det gør man jo hurtigt på så meget andet. Der står i vejledningen hvordan du skal tage dem, så det er ret nemt. 10 dråber i en sjat vand 3 x dgl. nemmere kan det ikke være og tænk hvis det bare lige var det der skulle til for at du eller en du kender får det bedre?