At rejse er at leve….. med lymfødem

Dette indlæg er direkte adresseret til lymfødemikere (selvom det kan være fine facts for andre også at læse ?)
Det skal handle om rent praktiske informationer i forbindelse med at flyve og rejse.
For mit eget vedkommende har jeg stadig min “første” flyvetur tilgode som “lymfødemiker”, men jeg har haft fat i nakken på min googleven og læst stolpe op og stolpe ned, samt snakket med forskellige søde mennesker der har gjort sig deres erfaringer.
Det første skal handle om flyveturen og “alle” de praktiske foranstaltninger der er gode at tage før og under…..
I dagene op til er det en rigtig god idé, at drikke en masse vand (som du jo i forvejen gør ?), mere for at komme lidt ind i vanen. Luften oppe i flyveren er tør, hvilket gør at du lettere dehydrerer og kan få det skidt. (Og her er det så det er en ualmindelig dårlig idé, at tage forskud på drinks´ne????…. mest af alt fordi alkohol også virker dehydrerende – hvilket jo IKKE er en win-win situation…….)

 

Når du booker billet er det en rigtig god idé, at sørge for at få en gangplads, således at lymfebenet eller armen kan strækkes og bevæges. (Med en gangplads kan du også frit rejse dig, når du trænger til det?)
Hvis du er så heldig at have en lymphaPress maskine, kan du bede leverandøren om et “rejse-dokument” (så har du faktisk lov til at tage den med op i kabinen som ekstra håndbagage, men HUSK lige at informere om det når du booker billet!!!!!)

 

Sørg for at tage behageligt tøj på (LÆS= NOGET DER IKKE STRAMMER ?) og noget fodtøj der kan gøres større (hvis lymfefoden/fødderne skulle hæve).
Jeg har læst et sted, at det kan være en god idé, at tage ekstra kompression (f.eks en “gammel” kompressionsstrømpe, der er blevet lidt “slap” i betrækket ?) på ben, arm eller hvor du har lymfødem, fordi lymfødemet pga. trykfaldet i kabinen kan blive påvirket.
Du kender sikkert fornemmelsen af at have propper i ørerne?
Jo højere op i luften et fly kommer, jo mere falder kabinetrykket i flyveren. Og selvom trykket bliver udlignet, så er det der stadig – det ændrede tryk.

17323618152_ef85a96ca1_airplanes

 

Flyrejsen påvirker også lymfesystemet

Når du har udviklet lymfødem er det ikke kun blodpropper i benene, du skal være opmærksom på, når du flyver (ikke at du mig bekendt har større risiko for at få blodpropper fordi du har udviklet lymfødem!).
Det mindskede pres i flykabinen påvirker nemlig ikke kun blodbanerne.
Det påvirker lige så meget dit lymfesystem og dine lymfebaner. Når trykket og presset falder, flyder lymfevæsken langsommere og standser måske næsten.

 

Hvis du allerede har lymfødem, kan en flyrejse få din hævelse til at blive større – fordi mindre tryk er lig med mindre cirkulation i dine lymfebaner. En tilstand, der får dit lymfødem til at røre på sig og måske også får det til at blive større, fordi cirkulationen, der i forvejen er dårlig, bliver endnu langsommere.
Derfor er det VIGTIGT, at du har dit kompressions”udstyr” på, når du skal ud og flyve. Hvis du bruger kompressionshandske, så er det på med den også!
Medbring bandager og/ eller hvad du bruger, og overvej at bandagere (evt. bare dele af) benet eller armen den første nat eller to efter ankomst.
Jeg selv ville “iføre” mig min “natpy(ha)jamas” ???
Pink sexet outfit ??? (godt vi har fået de børn der tilkommer os?)
Lysekstrømper og bermudashorts

Lyskestrømper og bermudashorts

Sørg for at komme op af sædet,  rundt og rør dig ofte. Tit vil man jo helst bare sove, men det er bedst at få bevæget sig.

Så:• Undgå at sidde i den samme stilling under rejsen.• Bevæg dig ofte og lav venepumpeøvelser.• Sørg for længere stop og stå ud og gå omkring ved længere bilture.• Brug kuffert på hjul, som kan trækkes i stedet for at løfte og bære tung bagage.

Ferie overvejelser / hvor skal sommerferien holdes…..
Hvis den foregår sydpå (når det er varmest), skal du overveje følgende:

  • Solen er faktisk “fjende” nr. 1, fordi varmen og den direkte eksponering forårsager at hudtemperaturen stiger. Varmen vil få blodkarrene til at udvide sig, hvilket medfører en inddirekte påvirkning af lymfesystemet og dermed øget væske i vævet. (ikke ønskværdigt, da det netop er væsken vi jo prøver at holde nede med kompression)
  • Solens stråler er ekstra hårde ved vores sensitive hud dvs. vi har større risiko for solskoldning, så hvis du ikke har din kompressionsstrømpe/r på, skal du sørge for en høj solfaktor = 50
  • Sørg for, hvis du lider af lymfødem i underekstremiteterne, at have badesutter på af hensyn til infektionsrisiko (hvis du får en rift, rammer en sten og der “går hul på huden” ect = mulig risiko for at udvikle rosen)
  • Husk at tage antibiotika med i forhold til evt. udbrud af rosen – just in case……?, det er så ærgerligt at stå på ferien og skulle opsøge læge eller hospital fordi du er uheldig!
  • Sørg for at opholde dig hvor du kan “køle” dig ned. Aircondition er jo rigtig godt (bare ikke for slimhinderne…, da den udtørre ekstremt (derfor mange tit bliver forkølede)
  • Hav en vandforstøver indenfor rækkevidde. Du kan spray (med koldt vand) ovenpå din kompression, det er rigtig dejligt

Det er meget individuelt hvor påvirket den enkelte bliver af sol og varme, så det er “learning by doing”

Men for pokker der er mange ting lige at huske på for en enkelt sommerferie……. (en af grundene til at jeg skyder en udlandsrejse så langt væk som muligt…….), men på den anden side skal man ikke være “slave” af ens sygdom. Det er bare at være på forkant med situationen ?.

Så hvis du er på vej ud af døren med det ene ben foran, så må du have en skøn sommerferie og pas på dig selv ?

Tak fordi du læste med og del meget gerne, hvis du kender en der kunne have gavn af at læse ovenstående

Ha´ en skøn weekend

Heidi ❤

 

Efterårshygge og Matador…..

Jeg eeeeeelsker Matador! Ikke Matador-mix, men den gode danske serie Matador.
Jeg har snart slidt vores dvd-samling op…… hver gang jeg ser et afsnit, opdager jeg nye sider af serien. Skønne skuespillere, god historie og fantastisk musik af Fabricius-Bjerre. Mine børn
vender øjne og kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg kan blive ved med at se serien. Men der er bare noget specielt over bl.a den måde man tiltalte hinanden på i gamle dage. Jeg ville ønske, at man stadig kunne/ville tale så pænt til hinanden som dengang.  Jeg tænker, at det også ville give en anden menneskelig respekt overfor hverandre?

 

Derudover står efteråret/vinteren i kreativitetens tegn….. Jeg er begyndt at være lidt mere ovenpå igen efter arbejdsprøvningen. Jeg kan mærke energien bobler lidt og jeg begynder at blive lidt “urolig” og utålmodig….. det er jo rigtig gode tegn hos mig… Så i mens jeg venter på at blive kaldt til rundbordsdiskussion oppe på kommunen, har jeg støvet min gamle symaskine af. Opgraderet lidt på udstyrskontoen (man skal jo ikke gå ned på udstyr :-)) og købt nogle farverige stoffer. Det gode er jo, at jeg kan fabrikere som jeg har overskud til. Nogle dage har jeg total “spasser” (håber ikke jeg støder nogle med mit udtryk, i så fald undskylder jeg) fingre og hænder. De gør ondt og jeg kan ikke holde ordentligt på hverken det ene eller det andet. Andre dage går det bedre og der kan jeg være kreativ :-)

 

Det gode ved at kunne sy og være kreativ er, at jeg kan sy sjove, smarte kjoler og nederdele som passer spot on. Idéer får jeg såmænd fra nogle af de inspirerende grupper på facebook.
Jeg elsker at være kreativ. Da jeg var barn/ung spillede jeg meget klaver. Det røg lidt i glemmebogen, da jeg fik børn og senere blev selvstændig. Sjovt nok lige inden jeg blev syg, begyndte jeg at lede efter en spillelærer. Jeg lovede mig selv, at jeg skulle tage tråden op igen når jeg blev rask. Men det er sq en anelse svært, når fingre og hænder er “smadret” efter kemoen….
Men så længe vi bor hvor vi bor, står klaveret hvor det står. Og en dag bliver det muligt igen.

 

En anden ting efterår/vinter skal bruges på er sammen med en veninde, at forberede et yoga retreat i Spanien. Vi har en fantastisk skøn lærer, der rigtig gerne vil undervise i den uge det foregår. Så vi skal såmænd “bare” finde nogle dejlige mennesker (ca.10 stk) der ligesom os også vil bruge en uge her i foråret på en yogaferie. Mindre detalje, skal vi nu også lige sammensætte ugen, rejsen, og hvad det ellers indebærer at stavle et retreat på benene. Men det bliver spændende.
Noget andet jeg skal undersøge, er hvilke konsekvenser det kan have for mit lymfødem, at jeg skal ud og flyve….. Jeg er ved at overbevise min bedre halvdel om, at han og jeg må tage en lillebitte, kort flyvetur et eller andet sted hen (hvem sagde London…), for at se om det har nogen indflydelse. Der er delte meninger på nettet, så jeg tror man skal gøre sig sine egne erfaringer?! En ting er sikkert, jeg skal på en eller anden måde have min LymphaPress med. Det blive formentlig som håndbagage, men jeg må undersøge om det er en mulighed.