YES!!!!!!!!!!!

Mine damer og herrer……. må jeg præsentere: fleksjobsøgende Heidi Gall ?

Supergodt møde med rehab. team på kommunen i dag. De startede mødet med at sige, at de ville indstille mig til fleksjob som anbefalet af Contra (firmaet der lavede evaluering af arbejdsprøvningen) og min/e sagsbehandlere.
Jeg citerer: “den ligger lige til højrebenet med et fleksjob til dig. Vi kan se du er initiativrig og higer efter at komme ud og arbejde igen, det er dejligt at møde en der bare gerne vil i gang igen og selvfølgelig med øje for de fysiske indskrænkelser der er”
Bum!. Det der så sker nu er, at min nuværende sagsbehandler laver indstillingen, sender den til mig så jeg kan se om jeg er enig eller har indvendinger. Derefter sender jeg den retur til sagsbehandleren og han sender den videre til næste instans, der så har den endelige afgørelse.
Det skal siges, at de stort set aldrig går imod indstillingen fra rehab. teamet. Denne process kan tage 1-2 mdr. Herefter får jeg en ny sagsbehandler, der (som jeg har forstået det) kun sidder med fleksjob. Det er jo super godt, så er der ikke så meget væven frem og tilbage.
Slutteligt vil jeg få et stykke papir, hvorpå der står at jeg er godkendt til at søge fleksjob.
Adspurgt om jeg måtte begynde at hive fat i mit netværk sagde koordinatoren at det ville hun ihvertfald gøre, hvis hun var mig. Så det vil jeg stille og roligt = læs det bliver smidt på FB ?.
Jeg tænker at det efterhånden er min tur til at få hjælp af nogle af alle de søde mennesker jeg har hjulpet…….. Spændende bliver det og jeg glæder mig ?

Den søde juletid…

Nu er det lige straks jul og alle har travlt….. Når jeg sidder og fundere lidt over livet og hvad der indtil videre har budt sig, kan jeg efterhånden begynde at glæde mig over for første gang i 12 år ikke at skulle lave status, lageroptælling og årsregnskab. Alt det der plejer at komme efter en travl julemåned. For første gang i alle de år kan jeg nyde juletiden, uden at skulle stresse over om jeg nu har disponeret produktindkøbene godt nok. Det er i den grad skønt. Det er så en af de rigtige gode ting ved alt det her sygdomshalløj. Jeg savner stadig mit “gamle” arbejde og vil altid gøre det, fordi det også har været mine interesser jeg har kunne arbejde med. Men det er et overstået kapitel og livet går videre ?
I næste uge skal jeg op og møde min nye sagsbehandler (nr. 3 i rækken). Forhåbentlig kommer det til at følge ordsproget: Alle gode gange 3.
Jeg håber stadig på, der ikke kommer til at gå så lang tid førend kommunen har besluttet om jeg kan blive tilkendt fleksjob. Det vil være en fantastisk start på det nye år!
Så skal jeg til at finde på noget nyt at arbejde med, ud og finde et godt job (hvis det egentlig er sådan det foregår???) og bare igang igen.
Og hvad kunne jeg så tænke mig at arbejde med ?????

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en blanding af kontor/receptionist/sekretær -agtigt og mon ikke også det findes et eller andet sted?. Spændende bliver det i hvertfald ?

Så jeg vil det næste stykke tid visualisere at kommunen indstiller mig til fleksjob og jeg finder et godt sted at være.

Håber du får en god 3. advent i morgen ?