Bogudgivelse og noget…….

Ja så er jeg her sørme igen….. glemte helt at skrive om en meget spændende begivenhed den kommende fredag ?…..
Sammen med 19 andre personer, er jeg med i en bog der hedder:
Kræftfri – men ikke rask. Fortællinger om livet med lymfødem.
Det er en ildsjæl af en sygeplejerske (Klinisk udviklingssygeplejerske Hedvig M Larsen) fra Roskilde sygehus der har fået midler fra Kræftens Bekæmpelse til projekt ”Forebyggelse og tidlig opsporing og behandling af kræftrelateret lymfødem”. Projektet skal afsluttes med nationale retningslinjer.
Hvordan kunne jeg så liiiige glemme det, jeg er jo inviteret og noget, som i – Jeg har fået fri fra arbejde, det er fredag og det er da vildt spændende at være en af hovedpersonerne i en bog der bliver udgivet☺. Men sådan er der jo så meget ? og godt at jeg ikke opdagede det på søndag???
Men altså bortset fra det, synes jeg ellers jeg er kommet på en kæmpe god idé – eller det er det sq nok ikke helt alligevel ??
Smarte her, har jo vildt gang i padler og svømmefødder og det dæmper i den grad “tissemyrerne” i benene (kender du den fornemmelse af at det “myldre” med noget i kroppen og du har viiiildt lyst til at kradse og klø og i øvrigt er ved at få spat over det? – lige nøjagtig den fornemmelse er noget af det mest belastende der findes ??), så klart jeg skal da svømme noget mere….?
Da det “strider” mod en del principper, at få lov til at benytte kommunens svømmehaller om formiddagen, hvor der befinder sig forskellige alders- og helbredsgrupperinger må undertegnede søge andre vandgange (ja, det kan jo ikke hedde græsgange ? eller kan det ???)
Så det ender med at jeg må invadere badebassinerne inde i nabokommunen ?.
Men da jeg nu tog beslutningen fredag efter endnu en omgang i det våde element, har jeg grovsvømmet i det kommunale klorhelvede 3 dage i streg. Jeg havde dog ikke lige beregnet at jeg nærmest skulle kravle derover i morges ?? – altså jeg bliver snart en anelse træt i masken over at jeg ikke bare kan motionere som jeg har lyst til ??, men det skal være løgn, så i morgen vil jeg ringe og snakke med min nye læge !
Jeg er så s…. træt af bare jeg slå en prut på tværs, så kan jeg nærmest ikke stavre på benene ?. Så nu slutter det !!!!
Jeg har tidligere konsulteret en meget dygtig smertelæge, desværre uden held (fik en masse forskellig slags medicin, som i antidepressiva, epilepsimedicin og andet stads ? (og man er sq mere død end levende når man er på det stads )……
Over flere mdr har jeg læst om “mirakel” medicinen;  medicinsk cannabis (og for den sagsskyld effekten af alm. cannabis i forhold til nervesmerter og al andet smertehelvede) og det skulle efter sigende have en ualmindelig god effekt på f.eks lige den slags nervesmerter jeg døjer med ?, så da jeg under en gåtur i går aftes flere gange faldt over usynlige flisekanter og tillige drattede ned af de usandsynlige højhælede sko jeg ikke gik med (og nej, jeg var ikke Stive-Lis ?) havde jeg fået nok og taget min beslutning! (og hermed må jeg sige at kompressionsstrømper virkelig gør sig lige så godt som gips ? (undgik forstuvning og endnu mere hævet ankel end den er i forvejen? – hvem sagde bundgarnspæle ?? )
Så i morgen vil jeg få fat i doktor-damen og bede om en henvisning til smertelæge  -Tidligere overlæge på Rigshospitalets Tværfaglige Smertecenter, Tina Horsted inde i Københavnstrup.

http://min-smerte.com/behandlinger/

Hun har rigtig meget forstand på lige den slags medicin (og også al andet smertebehandling) – og så vil jeg forhøre mig om det kunne være en mulig løsning for mig. Jeg skal sige dig, jeg er så drønhamrende træt af at være kørt over af en damptromle eller have “haveeksem” (hvis jeg så bare fik fixet haven, ville jeg måske overveje at overleve det ???) hver evig eneste dag. Det er sq rimelig meget op ad bakke????, og hvis jeg kan få det afhjulpet med nogle dråber eller en pille eller hvordan det skal indtages er jeg ved at være mør nok ?.
Det ville i den grad batte lidt på livskontoen, hvis jeg kunne få det bare 1/10 (eller gerne mere, man er vel et krævende individ ?) bedre ??
Så måske er jeg ved næste skriv blevet en del “klogere” på det og om det kunne være noget for moi eller jeg blev skræmt helt væk?
Her står i øvrigt også noget godt info om medicinsk cannabis

 

Medicinsk Cannabis

Altså linket ovenover er en anelse “belastende” læs: jeg kan ikke få det sat ind som jeg vil have det…… bær´ over med mig ??

På måske snart gensyn?

Håber du får en skøn uge ❤

/Heidi

 

Yes! nu kører det……

Du kender garanteret den skønne fornemmelse i krop og hjerne, når det bare bobler og man er glad i låget?
Sådan har jeg det lige nu!?
Der er sket så meget siden sidst jeg skrev (hmmmm, det synes jeg ofte jeg skriver ?), men det er der altså bare…..
For at starte et sted, samle “tråden” op fra sidste indlæg om det nu var hønen eller ægget der kom først…. ??, må jeg proklamere at jeg nu er godt igang som glutenfrit individ. Nøj, det er tungen lige i munden, men basic er det jo bare at skifte de forskellige ingredienser ud med dem uden gluten. Pure and simple og det går forhåbentlig til et godt formål = jeg får det bedre, og “angrebet” fra immunforsvaret på skjoldbruskkirtlen mindskes.
Okay, du skal lige have et “grinern” billede af mit første glutenfrit hjemmebag
Glutenfri hjemmebag

Glutenfri hjemmebag

Gennemsnitlig går det meget godt ???….
Sagen er den, at jeg købte noget mix, som jeg bare skulle blande få ingredienser i. Normalt går jeg langt udenom halvfabrikata mad, men jeg tænkte at jeg måtte starte et sted. Så langt så godt. Man skal jo bare følge brugsforvirringen på bagsiden af æsken, men nu er jeg ikke liiiiige typen der har behov for at bruge en brugsforvirring, lidt ligesom manden der ikke behøver at læse instruktionen til fjernbetjeningen (jep, jeg har 2 stk gående herhjemme… ??), nå ja og måske fordi min tålmodighed ikke er min helt stærke side.
Er det mon oplevet før? – ja, det tror jeg nok lige det er….
Hvorom alting er, så har jeg jo denne her fantastiske røremaskine der klarer al det hårde arbejde, når den lige er blevet fodret med de rette ingredienser. Rigtig fint!, så står der på pakken at den lille klump dej skal fordeles i 2 bageforme. Okay tænker jeg. Det kan da simpelthen ikke passe at man dårligt kan fylde bunden af 2 forme, så jeg tager dejen og putter den i den ene form (der er høj). Jeg havde på det tidspunkt svært ved at forestille mig, at den kunne hæve rigtig meget, når dejen er uden gluten….., så ind i ovnen den røg og jeg gik ind i stuen. På et tidspunkt kommer Uno ind og spørger om jeg har styr på brødet. Ja da, selvfølgelig har jeg det!….
Han mente nu det var en god idé at jeg kiggede til brødet inden det brændte på, så jeg strøg ud i køkkenet og til min overraskelse kunne jeg se at brødet næsten nåede toppen inde i ovnen ?.
Så jeg måtte lige tilte det, for at det ikke skulle brænde på ?.

 

IMG_1047

 

 

 

 

 

 

 

 

I mellemtiden havde jeg lavet nogle rugboller (egentlig skulle det havde været et rugbrød, men meget nemmere at spise en bolle), der stod til hævning.

Franskbrødet bliver færdigt og ind kommer rugbollerne. Jeg sætter uret, som der står på pakningen og smutter ind i stuen igen. Alt godt og jeg prøver at samle mig om Morten Pape´s “Planen”. Uret ringer og meget spændende ser det ud (hvem sagde sort ?, som i øvrigt er det nye it herhjemme efter den episode???). Okay ikke godt, kemo-kloge havde ikke lige tænkt på at boller skal have omtrent den halve tid i forhold til et brød…… Så gennemsnitlig går det meget godt, og fremover laver jeg min egen blanding!…..
Ellers har jeg brugt den sidste uges tid på at støvsuge nettet for informationen og opskrifter i forhold til stofskifte/Hashimotos/glutenfri – og hvad kan jeg selv gøre – Shit jeg bliver træt…zzzZZzzzZZzzz.
For det første skal jeg lige indstille hjernen på at skelne skidt fra kanel, for man skal altså tage mange af de ting der står på nettet med et gran salt! Og så skal man altså lige vurdere om det er noget der er relevant og ikke sygne helt hen i historier og det passer nok også på mig-agtigt. Jeg mener nu jeg er rimelig skarp i forhold til at sortere og derfor tager det også en hulens tid (jeg kan desværre ikke Rainman læse mere).
Jeg har bestilt forskellige bøger på biblioteket og absolut fundet ud af at Palæo ikke lige er min stil ?, men ellers er det jo primært indholdet i skabene og fortolkninger af madopskrifter der skal justeres. (okay, Uno skal også lige justeres – det er jo ham der er Laura i vores køkken ?), men han er villig til at indgå et forlig på madområdet ?.
Ellers kan jeg mærke der begynder at komme + på overskudskontoen. Det er så fedt at mærke. Jeg tror det er en blanding af stofskiftemedicin, en bunke vitaminer/mineraler, glutenfri kost og foråret der begynder at have sin virkning. Men skønt er det ?.

Faktisk oplevede jeg her ved sidste svømmepas, at jeg for første gang i mange måneder ikke lå og tænkte på: Er jeg snart færdig?, er de baner ikke snart overstået?.    Næææ, jeg lå og tænkte: – Jeg kan da godt lige nappe 500 m til ?, meeeeen det gjorde jeg ikke!!!!

En fornuftig klog dame sagde til mig på et tidspunkt: Heidi, du skal holde mens legen er god, så du ikke overbelaster din krop. Selvom du lige kan presse citronen en skvis mere, så LAD VÆRE….. Kroppen bliver “stresset” (der sker en masse processer i krop og hjerne, når den bliver presset mere end godt er over længere tid eller for ofte), og “stress” forplanter sig i kroppen.
Stress er en belastningsfaktor, der kan være med til at ødelægge vores modstandskraft. Immunforsvaret trives bedst ved en regelmæssig livsførelse – herunder faste sengetider, et stabilt parforhold og gode positive sociale kontakter. I nyere undersøgelser er det påvist, at en for kort eller dårlig søvnkvalitet reducerer kroppens produktion af hvide blodlegemer (man ved jo efterhånden godt, at det ikke er sundt for helbredet at have natarbejde for lang tid af gangen). Mht. kosten er masser af grønsager, frugt (vitaminer og mineraler) og vand nødvendig for at opbygge og styrke immunforsvaret.
I takt med alderen er det aldeles vigtigt at motionere for at bevare cirkulationen i kredsløbet. Svækkes kredsløbet, svækkes også blodets evne til at transportere de hvide blodlegemer ud til kroppens mange celler. Når immunforsvaret ikke fungerer nedsættes menneskets modstandsdygtighed over for virus-, bakterie- og svampeangreb. Et svækket immunforsvar kan fejlregistrere kroppens egne celler og derefter angribe mennesket egen organisme (autoimmune sygdomme), hvilket f.eks. kan give forskellige former for eksemer, allergier og bindevævslidelser (gigt).
Er immunforsvaret træt, kan der desuden være situationer, hvor det ikke længere registrerer eller bekæmper fremmedstoffer i kroppen. Dette fører i første omgang til lettere infektioner. På længere sigt kan manglende immunkræfter bl.a føre til alvorligere infektioner, celleforandringer og cancer. 
Dette kan være éen forklaring på hvorfor så mange (ca. hver 3. menneske nu) får cancer.
Der er selvfølgelig mange andre årsager, der kan være i spil.
I den nyeste hjerneforskning har man fundet ud af, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler de samme signalstoffer i kroppen. Netop derfor forstyrrer ubalancer i hormonsystemet også vores nervesystem. Dette kender de fleste kvinder fra den præmenstruelle periode (dagene før menstruation), hvor de oftest rammes af humørsvingninger, depressioner og afmagt. Ikke kun kønshormonerne har betydning for vores psykiske balance. Også hormonerne fra skjoldbruskkirtlen, binyrerne, hypofysen, pinealkirtlen og hypothalamuskirtlen kan forstyrre nervesystemet og den psykiske balance. For at styrke sit nerve- og hormonsystem skal man selvfølgelig sørge for en god kost og motion. Men det absolutte afgørende er livskvaliteten. Livskvalitet er jo et stort emne, men alligevel er der nogle grundlæggende forhold i måden at leve sit liv på, som bliver afgørende for både livskvaliteten og sundheden i nerve- og hormonsystem.
Ønsker man at holde sit nerve- og hormonsystem stærkt gennem livet, skal man lære at bruge kroppens egne indre medfødte mekanismer til opnåelse af balance i sind, følelser og krop – nemlig følelserne.
Fra fødslen er vi blevet givet to sæt følelser – nemlig de positive og “negative”. Disse to sæt følelser kan opleves som sindets og bevidsthedens balanceredskab.
Nøjagtigt som sanserne for tryk, smerte, kulde og varme lærer mennesket at begå sig i det ydre miljø, er følelsernes opgave at lære mennesket at begå sig på det indre mentale plan. Dette skal forstås helt bogstaveligt. Dårlige følelser opstår altid i mennesket som modsvar til en fejltagelse i sindet. Tænker et menneske f.eks., at han/hun ikke er god nok og holder fast i denne konklusion på sit eget værd, opstår mindreværdsfølelse som modsvar på denne fejltagelse.
Jo værre fordømmelsen er – jo værre og stærkere vil også mindreværdsfølelsen være. Mindreværdsfølelsen forsvinder først, når den fejlslagne tanke opgives. Sammenligner vi denne indre mekanisme med kroppens fysiske sanser, svarer dette til at trække hånden til sig, når en kogeplade bliver for varm.
Desværre er følelserne ikke helt så kontante og smertefulde i deres afregning, som den smerte der opleves ved berøring af en kogeplade. Dette er også grunden til, at de fleste mennesker vælger at sidde følelsernes budskaber overhørig. Konsekvensen er imidlertid lige så stor! På samme måde som en kogeplade ødelægger hånden, vil en fejlbevidsthed med tiden også ødelægge nerve- og hormonsystemet.
Når vi oplever positive følelser er disse selvfølgelig kroppens anerkendende signal til vores bevidsthed og tanker.
Betragter vi følelserne mere detaljeret, ser vi, at vores organisme endda er lavet så genialt, at der gennem dagen opstår mange forskellige slags positive og negative følelser. Der er så at sige forskellige følelser til forskellige tankemønstre.
Skal nerve- og hormonsystemet være stærkt, må vi altså som mennesker leve i overensstemmelse med vores følelser.
Og så er vi tilbage ved hønen og ægget! Nyeste forskning viser at Epstein Barr virus (kendt som “kyssesyge”) antistoffer ses hos patienter med Hashimotos.
Og jeg var ret voldsomt syg som teenager med “kyssesyge” – indlagt med meget forstørret milt (milten er sjovt nok også en vigtig del af vores immunforsvar), syg i over 1/2 år.
Jeg har altid siden mine “unge” år lidt af kolde hænder, fødder, frosset selvom vi har siddet i Spanien i 35 grader, lidt af forstoppelse, voldsom træthed (som i: Jeg kan sidde på komando og falde i søvn), tonsvis af ledproblemer, svært ved at tabe mig (selvom jeg har holdt streng diæt og dyrket RIGTIG MEGET sport/motion) og på et tidspunkt i min cykelkarriere sågar fik astma. Dvs. det blev kategoriseret som anstrengelsesastma, fordi det brød primært ud, når jeg lå omkring max puls (hvilket jeg jo gjorde ret ofte, for at forbedre mig). Det mærkedes som noget “hævede” i halsen. Set i bakspejlet og med de symptomer jeg har i halsen nu, vil jeg formode at alle mine symptomer i virkeligheden stammede fra skjoldbruskkirtlen (vi har lidt overflod i familien mht. skjoldbruskkirtel ting) og Hashimotos.
Jeg ved det ikke, men set over tid og hvor meget jeg har “budt” min krop af fysisk og psykisk “stress” giver det hele efterhånden mening. En mening jeg har “ledt” efter, da jeg fik kræft.
Jeg kan så takke mig selv for – at jeg stort set hele mit voksne liv – har fyldt min krop med masser at sund mad, vitaminer og mineraler. Det har i min egen overbevisning gjort at tingene ikke er blevet værre.

Det synes jeg lyder som en rimelig hypotese og med det in mente vil jeg ønske dig en god

Kr. Himmelfarts”ferie” (jep, jeg tiltuskede mig lige en fridag i morgen ?)

 

 

Tak fordi du læste med og må du have nogle dejlige dage til vi “mødes” næste gang.

❤️

Jeg havde ellers opsagt sygdomskontoen……

Altså! får det dog aldrig en ende????
Jeg havde ellers indgået en deal med mig selv om, at jeg havde opbrugt min kvote af sygdomshalløj, operationer og hospitalsgøjl.
Meeeen sådan skulle det så ikke lige være i denne omgang……
Jeg har siden efteråret gået med denne her “klump”-agtige fornemmelse i halsen. Åbenbart rømmet mig i længere tid end jeg lige har været opmærksom på (i følge Uno). Jeg har som sådan ikke været nervøs eller bange for at det skulle være noget “farligt”, men mere tænkt at det var noget forkølelses, halsbetændelsesagtigt. Alle herhjemme lå jo nærmest på skift i det sene efterår, som alle andre. Jeg bliver sjældent angrebet af disse vira og bakterier. Dog kan jeg svagt huske at jeg i et par dage virkelig følte mig ramt af den berømte MANDE-INFLUENZA……. jeg lå underdrejet i ca 1 1/2 døgn og så var det overstået (så egentlig mandeinfluenza var det jo ikke – jeg hverken døde eller var syg i flere uger???).
Efter det opstod den her ting i halsen. Jeg var så tæt på alligevel at skulle til kontrol på RH, så jeg gad ikke rigtig involvere min egen læge. Der bliver jo taget blodprøver, scannet og rtg, så hvis der endelig skulle være noget, vil det blive opdaget!
Et par uger inden kontrolbesøget mærkede jeg en knude på halsen. Tænkte faktisk allerede der, at det kunne være noget struma/skjoldbruskkirtel ting (it runs in the family).
Nå, dagen for kontrolbesøget oprandt og jeg fortalte lægen om denne her “børge” og kunne remse en hel Kinderæg-forsamling af symptomer jeg havde skravet sammen siden sidst. Hun mente jeg måtte besøge en øre-næse-hals ting.
Blodprøverne viste ikke noget særligt lige bortset fra nogle forhøjede levertal, som skulle måles igen (hos egen læge), så jeg tænkte:
Jeg napper sgu bare lægen i forhold til halsen også, når jeg alligevel skulle derop. Orkede faktisk ikke at besøge en ny læge.
Så ugen efter troppede jeg op hos lægen. Forklarede med halsen og spurgte til hvad der skulle ske. Hun mente at når jeg alligevel skulle have taget blodprøve, kunne jeg lige få målt stofskiftet ved samme lejlighed. God idé tænkte jeg.
Samtidig spurgte hun ind til, hvordan jeg havde det med knuden på halsen.

Mig: tjo, den sidder og irriterer, men jeg er ikke bange for at det er kræft.  Kender du den der fornemmelse af, at have en lakrids eller pille siddende “på tværs”. Sådan føles det. Og når jeg svømmer, kan jeg mærke det påvirker min vejrtrækning. Som om jeg ikke kan få nok luft ned. Så alt ialt temmelig irriterende.

Hun: Nå, men det er jo godt du er så klog.  Altså man kan jo også tænke så meget over en ting (knuden), at den mærkes værre end den er…..

Mig: Ja, det er jeg klar over, og selvfølgelig tænker jeg over det. Men det er primært fordi jeg hver gang jeg synker bliver gjort opmærksom på den. Men det er nu ikke noget jeg er bange for (igen underforstået om det skulle være kræft). Jeg vil bare gerne have det væk! jeg er sådan set træt af at helbredet ikke bare kører på skinner……

Efter hele denne palaver, kunne blodprøven konstatere at jeg så åbenbart har fået for lavt stofskifte og en ultralydsscanning viste en masse knuder omkring skjoldbruskkirtlen……
Så det hele er endt med henvisninger til skintigrafi (scanning med radioaktivt stof), nye blodprøver og tid hos en endokrinolog for videre udredning.
Skintigrafien blev overstået i fredags og der kommer svar engang i næste uge, men jeg fik af vide at der sidder 2 cyste/knude-ting og trykker på luftrøret og resten bliver beskrevet i svaret.
Så næste step er hvad blodprøverne viser og hvad endo´en siger. Endnu engang er jeg noget ude på herrens mark i forhold til hvad der skal ske og hvad det har af betydning. Men hvad Google-ven kan fortælle om lavt stofskifte er, at mange af de helbredsmæssige udfordringer der er opstået efter kemo´en, ligeså godt kan stamme fra det lave stofskifte…….
Spørgsmålet der opstår er om det er hønen eller ægget der kom først…..så om struma´en og stofskiftesygdommen er opstået som følge af kemo eller det har ligget og ulmet før kræftsygdommen??
Der er nok ikke nogen læge, der vil indlade sig på den diskussion ej heller udtale sig omkring det.
Så det må ligge hen i det uvisse…..
Men total irriterende. Jeg har absolut ikke tid, lyst eller noget som helst andet til at skulle i krig med en ny sygdom…….. Så indtil videre vil jeg bare nyde det gode vejr, glæde mig til at skulle på arbejdet i morgen og drikke en god latte ☀️

Fortsat god søndag og tak fordi du læste med ❤️

Mit nye “smykke”

Altid har jeg været imod tatoveringer, forstået på den måde, at jeg aldrig har forstået “nødvendigheden” af at blive tusset…….

Men alligevel har jeg ofte været fascineret af de forskellige kunstværker jeg har set, primært på mine tidligere klienter gennem min tid som massør/behandler.

Fascineret fordi det i den grad har været “malerier” der har fortalt en historie, men også fordi det ofte har haft en betydning for den enkelte person.

Da jeg blev syg lovede jeg mig selv, hvis jeg overlevede hele dette cirkus skulle jeg have en tatovering. Ikke for at minde mig om jeg har været syg og det jeg var/er igennem, men et minde om at der f…… skal mere til at vælte mig!

Min første tanke var, at få en svale på anklen. Og det var egentlig også bestemt, lige indtil jeg fik lymfødem….. så var den tanke skudt i sænk. Det er temmelig usmart – læs – kan være skæbnesvangert at blive tusset, stukket ect. i det område man har lymfødem fordi der kan opstå infektion og andre ubehageligheder. Og der er jo ingen grund til at udfordre “skæbnen”…….

Så jeg måtte gå i tænkeboks igen, for at finde ud af hvad og hvor der så skulle tegnes. Det var vigtigt for mig, at det motiv jeg skulle have, havde en “historie” og noget symbolik.

Jeg elsker sommerfugle, det er smukke små/store væsner, der ligesom den grimme ælling vokser sig til en smuk svane. Min datter har for en del år siden lavet 3 sommerfugle, som har fulgt mig og min tidligere klinik i tykt og tyndt, så valget var ikke svært. Det skulle selvfølgelig være en sommerfugl.

Når man ser på en sommerfugl ser man øjeblikkeligt dens skønhed, men den har været igennem en kæmpe forandringsproces fra den langsomme og kravledende larve til den hvilende proces i fangeskab i form af en puppe til en lys, bevinget og smuk sommerfugl. Hele processen som sommerfuglen gennemgår fra larve til puppe og videre til at blive den smukke, svævende sommerfugl, kan sidestilles med menneskets 3 livsfaser. Alt i livet er konstant i forandring.

Da jeg var i Australien for en del år siden med min familie, tog jeg en del skønne billeder af sommerfugle.

Sløjfen har farven “Teal” der er farven for æggestokkræft (ligesom lyserød er det for brystkræft), som den kræft jeg havde sidestilles/behandles som. Jeg drømte faktisk natten inden jeg skulle tatoveres, at kroppen på sommerfuglen skulle formes som “sløjfen”. Jeg har sikkert på et tidspunkt set det på nettet. Men jeg er ikke i tvivl om at “min historie”,        i min tatovering er at min krop og mit sind har været, og er  i en kæmpe forandringsprocess som min sommerfugl repræsenterer og sløjfen er årsagen til.

 

Mit nye  "smykke"

Mit nye “smykke”

Efterårshygge og Matador…..

Jeg eeeeeelsker Matador! Ikke Matador-mix, men den gode danske serie Matador.
Jeg har snart slidt vores dvd-samling op…… hver gang jeg ser et afsnit, opdager jeg nye sider af serien. Skønne skuespillere, god historie og fantastisk musik af Fabricius-Bjerre. Mine børn
vender øjne og kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg kan blive ved med at se serien. Men der er bare noget specielt over bl.a den måde man tiltalte hinanden på i gamle dage. Jeg ville ønske, at man stadig kunne/ville tale så pænt til hinanden som dengang.  Jeg tænker, at det også ville give en anden menneskelig respekt overfor hverandre?

 

Derudover står efteråret/vinteren i kreativitetens tegn….. Jeg er begyndt at være lidt mere ovenpå igen efter arbejdsprøvningen. Jeg kan mærke energien bobler lidt og jeg begynder at blive lidt “urolig” og utålmodig….. det er jo rigtig gode tegn hos mig… Så i mens jeg venter på at blive kaldt til rundbordsdiskussion oppe på kommunen, har jeg støvet min gamle symaskine af. Opgraderet lidt på udstyrskontoen (man skal jo ikke gå ned på udstyr :-)) og købt nogle farverige stoffer. Det gode er jo, at jeg kan fabrikere som jeg har overskud til. Nogle dage har jeg total “spasser” (håber ikke jeg støder nogle med mit udtryk, i så fald undskylder jeg) fingre og hænder. De gør ondt og jeg kan ikke holde ordentligt på hverken det ene eller det andet. Andre dage går det bedre og der kan jeg være kreativ :-)

 

Det gode ved at kunne sy og være kreativ er, at jeg kan sy sjove, smarte kjoler og nederdele som passer spot on. Idéer får jeg såmænd fra nogle af de inspirerende grupper på facebook.
Jeg elsker at være kreativ. Da jeg var barn/ung spillede jeg meget klaver. Det røg lidt i glemmebogen, da jeg fik børn og senere blev selvstændig. Sjovt nok lige inden jeg blev syg, begyndte jeg at lede efter en spillelærer. Jeg lovede mig selv, at jeg skulle tage tråden op igen når jeg blev rask. Men det er sq en anelse svært, når fingre og hænder er “smadret” efter kemoen….
Men så længe vi bor hvor vi bor, står klaveret hvor det står. Og en dag bliver det muligt igen.

 

En anden ting efterår/vinter skal bruges på er sammen med en veninde, at forberede et yoga retreat i Spanien. Vi har en fantastisk skøn lærer, der rigtig gerne vil undervise i den uge det foregår. Så vi skal såmænd “bare” finde nogle dejlige mennesker (ca.10 stk) der ligesom os også vil bruge en uge her i foråret på en yogaferie. Mindre detalje, skal vi nu også lige sammensætte ugen, rejsen, og hvad det ellers indebærer at stavle et retreat på benene. Men det bliver spændende.
Noget andet jeg skal undersøge, er hvilke konsekvenser det kan have for mit lymfødem, at jeg skal ud og flyve….. Jeg er ved at overbevise min bedre halvdel om, at han og jeg må tage en lillebitte, kort flyvetur et eller andet sted hen (hvem sagde London…), for at se om det har nogen indflydelse. Der er delte meninger på nettet, så jeg tror man skal gøre sig sine egne erfaringer?! En ting er sikkert, jeg skal på en eller anden måde have min LymphaPress med. Det blive formentlig som håndbagage, men jeg må undersøge om det er en mulighed.