En hård negl……

Det kan være en “hård” negl at knække, når neglene bliver smadret af kemoterapi…..
Så vidt jeg ved, er det fortrinsvis den type kemo man får hvor håret tabes, der ødelægger neglene.
Jeg kan fortælle, at det er ganske ubehageligt og det kan stå på flere år efter endt behandling.
For mit eget vedkommende har jeg “klaret” de bløde, ødelagte negle med shellac, god manicure og plejende olie. Ligesom alt andet der bliver smadret og nulstillet, er den bedste be-/ handling at fylde godt på “depoterne”. Her mener jeg vitaminer, mineraler, sund kost og masser af gode olier til kroppen. På den måde vil kroppen have godt med “benzin” at arbejde med. Hvis du er nervøs eller forbeholden i forhold til at indtage vitaminer og mineraler, vil det ALTID være en rigtig god idé at sørge for at maden du indtager er økologisk, basisk (i vidt omfang) og sund.
Men for lige at komme tilbage til neglene, kommer der lige et par før/efter billeder

img_1546img_1545img_1547img_1548

Jeg er i den heldige situation at jeg har “remedierne” fra min tidligere klinik, men jeg kan varmt anbefale denne skønne quinde (Taina) og hendes klinik ?http://mindoverbody.vpweb.dk/behandlinger-priser
Hun kan bl.a guide og vejlede dig i forhold til at passe på dine hænder og negle, både før – under og efter kemoterapien. Hun kan i virkeligheden en masse skønne, lækre behandlinger så uanset hvor du er i livet – syg eller frisk, er hun virkelig et besøg værd!
(jeg vil for en god ordensskyld lige gøre opmærksom på, at jeg ikke bliver betalt for at skrive dette! men mange lider af negleproblemer og får ikke vejledning eller hjælp nogle steder fra og så er det altså godt at kunne gå til en dygtig behandler)
Du kan bruge shellac som en form for negleforstærkning og det kan holde op til 3 uger. Total smart og ganske harmløst. Du behøver jo ikke som mig vælge farve, men kan få det lavet i klar lak eller hvad med en hvid kant? så ser neglene meget sundere ud (indtil de bliver det igen ?)
Jeg har faktisk også oplevet at det hjælper mig i forhold til at tage mine kompressionsstrømpebukser på…… det er helt vildt hårdt for neglene (den flækker, knækker og jeg får tit nogle total smertefulde neglerødder) og selvom jeg bruger gummihandsker (yes, det er de smarte gule nede fra købmanden) for at få dem på, fiser jeg jo ikke rundt med dem på hele dagen ? og min forfængelighed gør at jeg altså nægter at have dem med mig rundt omkring som en anden Egon Olsen ???
En anden ting er, hvis du ikke ønsker, har råd til eller af anden årsag ikke vil have shellac på neglene, kan du gøre meget selv….. Sørg for at file dine negle med en ordentlig fil. Ikke en af metal, men f.eks som denne her:

https://www.nicehands.dk/shop/cnd-koala-buffer-176p.html

En anden ting der er god…… Olie. Tag din olivenolie ude fra køkkenet, hæld lidt i en skål og lav et “oliebad”. Det vil dine negle og neglebånd elske ❤. Put fingerspidserne ned i skålen med olie et par minutter, og hvis det skal være ekstra lækkert kan du varme det lidt i mikro´en. (HUSK KUN SÅ DET ER LUNKENT!!!!!!)
oliebad til negle

oliebad til negle

Og hvis du ikke liiiige er til det “fedtstads”, kan du tage en vatrondel, tag lidt olivenolie på og gnid det på negle og negleomgivelser (du kan med fordel også bare tage lidt på tommelfingeren og massér det på negl og negleomgivelser?)
Lidt og gå i gang med, hvis du vil “arbejde” på egen hånd.
Jeg håber det kan hjælpe dig og dine negle. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive ☺.

Håber du får en fortsat skøn dag ❤

/ Heidi

 

At rejse er at leve….. med lymfødem

Dette indlæg er direkte adresseret til lymfødemikere (selvom det kan være fine facts for andre også at læse ?)
Det skal handle om rent praktiske informationer i forbindelse med at flyve og rejse.
For mit eget vedkommende har jeg stadig min “første” flyvetur tilgode som “lymfødemiker”, men jeg har haft fat i nakken på min googleven og læst stolpe op og stolpe ned, samt snakket med forskellige søde mennesker der har gjort sig deres erfaringer.
Det første skal handle om flyveturen og “alle” de praktiske foranstaltninger der er gode at tage før og under…..
I dagene op til er det en rigtig god idé, at drikke en masse vand (som du jo i forvejen gør ?), mere for at komme lidt ind i vanen. Luften oppe i flyveren er tør, hvilket gør at du lettere dehydrerer og kan få det skidt. (Og her er det så det er en ualmindelig dårlig idé, at tage forskud på drinks´ne????…. mest af alt fordi alkohol også virker dehydrerende – hvilket jo IKKE er en win-win situation…….)

 

Når du booker billet er det en rigtig god idé, at sørge for at få en gangplads, således at lymfebenet eller armen kan strækkes og bevæges. (Med en gangplads kan du også frit rejse dig, når du trænger til det?)
Hvis du er så heldig at have en lymphaPress maskine, kan du bede leverandøren om et “rejse-dokument” (så har du faktisk lov til at tage den med op i kabinen som ekstra håndbagage, men HUSK lige at informere om det når du booker billet!!!!!)

 

Sørg for at tage behageligt tøj på (LÆS= NOGET DER IKKE STRAMMER ?) og noget fodtøj der kan gøres større (hvis lymfefoden/fødderne skulle hæve).
Jeg har læst et sted, at det kan være en god idé, at tage ekstra kompression (f.eks en “gammel” kompressionsstrømpe, der er blevet lidt “slap” i betrækket ?) på ben, arm eller hvor du har lymfødem, fordi lymfødemet pga. trykfaldet i kabinen kan blive påvirket.
Du kender sikkert fornemmelsen af at have propper i ørerne?
Jo højere op i luften et fly kommer, jo mere falder kabinetrykket i flyveren. Og selvom trykket bliver udlignet, så er det der stadig – det ændrede tryk.

17323618152_ef85a96ca1_airplanes

 

Flyrejsen påvirker også lymfesystemet

Når du har udviklet lymfødem er det ikke kun blodpropper i benene, du skal være opmærksom på, når du flyver (ikke at du mig bekendt har større risiko for at få blodpropper fordi du har udviklet lymfødem!).
Det mindskede pres i flykabinen påvirker nemlig ikke kun blodbanerne.
Det påvirker lige så meget dit lymfesystem og dine lymfebaner. Når trykket og presset falder, flyder lymfevæsken langsommere og standser måske næsten.

 

Hvis du allerede har lymfødem, kan en flyrejse få din hævelse til at blive større – fordi mindre tryk er lig med mindre cirkulation i dine lymfebaner. En tilstand, der får dit lymfødem til at røre på sig og måske også får det til at blive større, fordi cirkulationen, der i forvejen er dårlig, bliver endnu langsommere.
Derfor er det VIGTIGT, at du har dit kompressions”udstyr” på, når du skal ud og flyve. Hvis du bruger kompressionshandske, så er det på med den også!
Medbring bandager og/ eller hvad du bruger, og overvej at bandagere (evt. bare dele af) benet eller armen den første nat eller to efter ankomst.
Jeg selv ville “iføre” mig min “natpy(ha)jamas” ???
Pink sexet outfit ??? (godt vi har fået de børn der tilkommer os?)
Lysekstrømper og bermudashorts

Lyskestrømper og bermudashorts

Sørg for at komme op af sædet,  rundt og rør dig ofte. Tit vil man jo helst bare sove, men det er bedst at få bevæget sig.

Så:• Undgå at sidde i den samme stilling under rejsen.• Bevæg dig ofte og lav venepumpeøvelser.• Sørg for længere stop og stå ud og gå omkring ved længere bilture.• Brug kuffert på hjul, som kan trækkes i stedet for at løfte og bære tung bagage.

Ferie overvejelser / hvor skal sommerferien holdes…..
Hvis den foregår sydpå (når det er varmest), skal du overveje følgende:

  • Solen er faktisk “fjende” nr. 1, fordi varmen og den direkte eksponering forårsager at hudtemperaturen stiger. Varmen vil få blodkarrene til at udvide sig, hvilket medfører en inddirekte påvirkning af lymfesystemet og dermed øget væske i vævet. (ikke ønskværdigt, da det netop er væsken vi jo prøver at holde nede med kompression)
  • Solens stråler er ekstra hårde ved vores sensitive hud dvs. vi har større risiko for solskoldning, så hvis du ikke har din kompressionsstrømpe/r på, skal du sørge for en høj solfaktor = 50
  • Sørg for, hvis du lider af lymfødem i underekstremiteterne, at have badesutter på af hensyn til infektionsrisiko (hvis du får en rift, rammer en sten og der “går hul på huden” ect = mulig risiko for at udvikle rosen)
  • Husk at tage antibiotika med i forhold til evt. udbrud af rosen – just in case……?, det er så ærgerligt at stå på ferien og skulle opsøge læge eller hospital fordi du er uheldig!
  • Sørg for at opholde dig hvor du kan “køle” dig ned. Aircondition er jo rigtig godt (bare ikke for slimhinderne…, da den udtørre ekstremt (derfor mange tit bliver forkølede)
  • Hav en vandforstøver indenfor rækkevidde. Du kan spray (med koldt vand) ovenpå din kompression, det er rigtig dejligt

Det er meget individuelt hvor påvirket den enkelte bliver af sol og varme, så det er “learning by doing”

Men for pokker der er mange ting lige at huske på for en enkelt sommerferie……. (en af grundene til at jeg skyder en udlandsrejse så langt væk som muligt…….), men på den anden side skal man ikke være “slave” af ens sygdom. Det er bare at være på forkant med situationen ?.

Så hvis du er på vej ud af døren med det ene ben foran, så må du have en skøn sommerferie og pas på dig selv ?

Tak fordi du læste med og del meget gerne, hvis du kender en der kunne have gavn af at læse ovenstående

Ha´ en skøn weekend

Heidi ❤

 

I en lille båd der gynger……

Det er godtnok længe siden jeg har siddet på en færge (ikke siden jeg havde studiejob på Flex Hotel – Tuborg Havn/Landskrona ?)…….

Ikke desto mindre sidder vi – Uno og jeg ombord på hurtigfærgen til Århus. Vejret er skønt – lidt blæsevejr = læs: båden gynger pænt?, men livet er jo skønt.
Etape 2 af vores sommerferie går mod det jyske. Over og besøge familie og en kær veninde jeg mødte på Dallund (rehabilitering for kræftramte).
Men jeg må lige vende tilbage til færgeoverfarten.
Jeg sad ellers og mindes min barndom og de gange vi var på Fyn og i Jylland. Færgen over Nakskov/Knudshoved, laaaange bilkøer, elendig kaffe og bløde varme ostemadder ?.
Så stor var overraskelsen, da jeg spottede en Baresso kaffebar ombord, tænkte at de havde “nasset” på navnet, men nix – super kaffe ?.
Så den vil jeg nyde sammen med mine hjemmelavede knækbrød. Opskriften kommer her:

http://levmedibs.blogspot.dk/2012/10/knkbrd-uden-hvedemel.html

Ellers må jeg lige slå et slag for noget rigtig smart i forhold til kompressionsstrømper og hjælp til at “holde” dem oppe/ undgå de glider for meget ned. Jeg har ikke de stort problemer med det selv (efter rigtig mange opmålinger/omlavinger…..) og fordi jeg går med strømpebukser, men dem der f.eks kun har en enkelt strømpe på, kan det været et problem. Link kommer her:

http://www.sahva.dk/produkter/standard-produkter/strømpelim-medifix

Tænker også man kan bruge dem til armstrømperne, selvom der nok ikke er det samme problem med at de glider ned?
Vigtigt er det dog, at limen ikke må komme på silikonekanten på strømpen. Man “limer” på huden og tager strømpen på. Vaskes efter brug, af med vand.

Færgeturen er ved at være slut, så om lidt vil jeg smutte ud i det blå igen.

Du må meget gerne min blog med andre der kan have gavn af “nyttig viden” og hygsom læsning (håber jeg?) ?

Tak fordi du læste med og fortsat skøn dag ❤️

Hus til salg!

Jeg fatter altså ikke en hat……..
Synes bestemt det var i sidste uge jeg sidst skrev på bloggen ?, men endnu engang er jeg blevet overmandet af tidsrøveren……. og ikke nok med det, så er jeg simpelthen i den dejlige situation at jeg har ferie ☀️……. Jeg har ikke haft 3 ugers ferie siden jeg blev selvstændig for sådan ca 1 mio år siden…..
Okay, lige bortset fra den md vi var i Australien i 2008 og så de sidste 2 år hvor jeg har været syg (men de tæller ikke rigtig med i feriekalenderen).
Det skal absolut ikke læses som en klagesang, for jeg kunne have valgt anderledes! Næ, det var faktisk lidt mærkeligt at skulle bede om ferie over på arbejdet. Egentlig havde jeg det lidt a la – Jeg kan da ikke bede om ferie nu…… jeg er jo lige startet – agtigt. Men Uno har tidlig ferie i år, så derfor var ferieplanen ligesom lagt.
Vi har været så heldige, at en rigtig sød bekendt har lånt os sit sommerhus, så her tilbringer vi den første uges tid. Øglerne (vores dejlige unger) passer hus, skole og arbejde, så det er os 2, mollyneseren og stilheden….. – eller stille og stille, det er nok så meget sagt.
Vi er godtnok ude på landet (læs 7. roemark), men hold nu k… en larm der er – af fugle ???.
De er jo total vanvittige de der små larmebæster. Står op kl kvart i kvalme (før solen) og kværner derudaf….. men det er nu meget hyggeligt ?
Tænk at kunne dangdere den i en lille uges tid, uden at skulle kigge på uret, sørge for at huset “står skarpt” og bare gøre det vi lige har lyst til ?
– Det er da livet ❤️

Forresten er vores hus til salg (nok derfor tidsrøveren har været på spil….)

http://www.estate.dk/da-dk/villa/2770/kongelundsvej/260124/82028gb

Så vi leder (som rigtig mange andre) efter en dejlig 3-vær. andelslejlighed med lov til at holde mollyneseren ? (helst) på ønskeøen…….. Spred gerne rygtet ❤️.

Det er så mærkeligt at skulle flytte, men al sund fornuft siger at det skal være nu, så alt er gjort klart (lige bortset fra noget at flytte ind i), så nu venter vi bare….. og jeg går og beroliger mig selv med at det hele nok skal gå op i en højere enhed….

Ellers er lidt af tiden også gået med at få støvsuget noget fornuftigt info omkring glutenfri levevis. Jeg har jo forsøgt mig udi noget brødbagning ???, og kan læse rundt omkring at man skal have tållemod og justere lidt frem og tilbage i ingredienslisten før der kommer noget godt ud af det…… Jeg er jo ikke helt god til det der på “slump” agtige. Stik mig en opskrift og jeg følger den. (nok også derfor det er Uno der svinger kødgryderne i dagligdagen?)
Men jeg er stødt på nogle rigtig gode sider om glutenfri kost og rigtig gode opskrifter, og har fået lov af linke, så her kommer lidt lækkert (kan fortælle at de fleste opskrifter jeg indtil nu har prøvet af, altså smager bedre end de ordinære, så det er måske værd for dig at prøve?

GLUTENFRI

http://www.justglutenfri.dk

(hmmmm, rigtig irriterende, men linket duér desværre ikke?, men siden er rigtig god, så copy paste ?)

Og mht. at gå all in for glutenfri pga. den her “japanske” tilstand i kroppen, skal jeg hilse at sige at det går faktisk ganske fint. Jeg har også sat all in på vitamin og mineral området (som er en rigtig, rigtig god idé, når man har tiltusket sig en autoimmun sygdom), og fik her i sidste uge svar på de blodprøver jeg har fået taget. Alle tal ligger rigtig godt lige pånær jernværdierne. (Dem mener Uno nu nok han kan sørge for kommer i balance igen ????) – ah okay, ikke mere lummer-snak…

Nej, det er rigtig godt, at se at det lønner sig, så det fortsætter jeg med. Jeg synes dog ikke knuden på halsen er blevet mindre (tværtimod), men det tager sin tid (hvis det hjælper) og det hjælper hverken glutenfri, vitaminer eller mineraler på, så det er alene stofskiftemedicinen der hænger på den…..
Nok om den snak, gøgen “kalder” ude i haven og det må vist være tid til en lille aftentur – nu når vejret arter sig ?.

Tak fordi du tog dig tid til at læse med og jeg håber du vi kigge forbi div. links ❤️

Fortsat god aften

H

 

 

Yes! nu kører det……

Du kender garanteret den skønne fornemmelse i krop og hjerne, når det bare bobler og man er glad i låget?
Sådan har jeg det lige nu!?
Der er sket så meget siden sidst jeg skrev (hmmmm, det synes jeg ofte jeg skriver ?), men det er der altså bare…..
For at starte et sted, samle “tråden” op fra sidste indlæg om det nu var hønen eller ægget der kom først…. ??, må jeg proklamere at jeg nu er godt igang som glutenfrit individ. Nøj, det er tungen lige i munden, men basic er det jo bare at skifte de forskellige ingredienser ud med dem uden gluten. Pure and simple og det går forhåbentlig til et godt formål = jeg får det bedre, og “angrebet” fra immunforsvaret på skjoldbruskkirtlen mindskes.
Okay, du skal lige have et “grinern” billede af mit første glutenfrit hjemmebag
Glutenfri hjemmebag

Glutenfri hjemmebag

Gennemsnitlig går det meget godt ???….
Sagen er den, at jeg købte noget mix, som jeg bare skulle blande få ingredienser i. Normalt går jeg langt udenom halvfabrikata mad, men jeg tænkte at jeg måtte starte et sted. Så langt så godt. Man skal jo bare følge brugsforvirringen på bagsiden af æsken, men nu er jeg ikke liiiiige typen der har behov for at bruge en brugsforvirring, lidt ligesom manden der ikke behøver at læse instruktionen til fjernbetjeningen (jep, jeg har 2 stk gående herhjemme… ??), nå ja og måske fordi min tålmodighed ikke er min helt stærke side.
Er det mon oplevet før? – ja, det tror jeg nok lige det er….
Hvorom alting er, så har jeg jo denne her fantastiske røremaskine der klarer al det hårde arbejde, når den lige er blevet fodret med de rette ingredienser. Rigtig fint!, så står der på pakken at den lille klump dej skal fordeles i 2 bageforme. Okay tænker jeg. Det kan da simpelthen ikke passe at man dårligt kan fylde bunden af 2 forme, så jeg tager dejen og putter den i den ene form (der er høj). Jeg havde på det tidspunkt svært ved at forestille mig, at den kunne hæve rigtig meget, når dejen er uden gluten….., så ind i ovnen den røg og jeg gik ind i stuen. På et tidspunkt kommer Uno ind og spørger om jeg har styr på brødet. Ja da, selvfølgelig har jeg det!….
Han mente nu det var en god idé at jeg kiggede til brødet inden det brændte på, så jeg strøg ud i køkkenet og til min overraskelse kunne jeg se at brødet næsten nåede toppen inde i ovnen ?.
Så jeg måtte lige tilte det, for at det ikke skulle brænde på ?.

 

IMG_1047

 

 

 

 

 

 

 

 

I mellemtiden havde jeg lavet nogle rugboller (egentlig skulle det havde været et rugbrød, men meget nemmere at spise en bolle), der stod til hævning.

Franskbrødet bliver færdigt og ind kommer rugbollerne. Jeg sætter uret, som der står på pakningen og smutter ind i stuen igen. Alt godt og jeg prøver at samle mig om Morten Pape´s “Planen”. Uret ringer og meget spændende ser det ud (hvem sagde sort ?, som i øvrigt er det nye it herhjemme efter den episode???). Okay ikke godt, kemo-kloge havde ikke lige tænkt på at boller skal have omtrent den halve tid i forhold til et brød…… Så gennemsnitlig går det meget godt, og fremover laver jeg min egen blanding!…..
Ellers har jeg brugt den sidste uges tid på at støvsuge nettet for informationen og opskrifter i forhold til stofskifte/Hashimotos/glutenfri – og hvad kan jeg selv gøre – Shit jeg bliver træt…zzzZZzzzZZzzz.
For det første skal jeg lige indstille hjernen på at skelne skidt fra kanel, for man skal altså tage mange af de ting der står på nettet med et gran salt! Og så skal man altså lige vurdere om det er noget der er relevant og ikke sygne helt hen i historier og det passer nok også på mig-agtigt. Jeg mener nu jeg er rimelig skarp i forhold til at sortere og derfor tager det også en hulens tid (jeg kan desværre ikke Rainman læse mere).
Jeg har bestilt forskellige bøger på biblioteket og absolut fundet ud af at Palæo ikke lige er min stil ?, men ellers er det jo primært indholdet i skabene og fortolkninger af madopskrifter der skal justeres. (okay, Uno skal også lige justeres – det er jo ham der er Laura i vores køkken ?), men han er villig til at indgå et forlig på madområdet ?.
Ellers kan jeg mærke der begynder at komme + på overskudskontoen. Det er så fedt at mærke. Jeg tror det er en blanding af stofskiftemedicin, en bunke vitaminer/mineraler, glutenfri kost og foråret der begynder at have sin virkning. Men skønt er det ?.

Faktisk oplevede jeg her ved sidste svømmepas, at jeg for første gang i mange måneder ikke lå og tænkte på: Er jeg snart færdig?, er de baner ikke snart overstået?.    Næææ, jeg lå og tænkte: – Jeg kan da godt lige nappe 500 m til ?, meeeeen det gjorde jeg ikke!!!!

En fornuftig klog dame sagde til mig på et tidspunkt: Heidi, du skal holde mens legen er god, så du ikke overbelaster din krop. Selvom du lige kan presse citronen en skvis mere, så LAD VÆRE….. Kroppen bliver “stresset” (der sker en masse processer i krop og hjerne, når den bliver presset mere end godt er over længere tid eller for ofte), og “stress” forplanter sig i kroppen.
Stress er en belastningsfaktor, der kan være med til at ødelægge vores modstandskraft. Immunforsvaret trives bedst ved en regelmæssig livsførelse – herunder faste sengetider, et stabilt parforhold og gode positive sociale kontakter. I nyere undersøgelser er det påvist, at en for kort eller dårlig søvnkvalitet reducerer kroppens produktion af hvide blodlegemer (man ved jo efterhånden godt, at det ikke er sundt for helbredet at have natarbejde for lang tid af gangen). Mht. kosten er masser af grønsager, frugt (vitaminer og mineraler) og vand nødvendig for at opbygge og styrke immunforsvaret.
I takt med alderen er det aldeles vigtigt at motionere for at bevare cirkulationen i kredsløbet. Svækkes kredsløbet, svækkes også blodets evne til at transportere de hvide blodlegemer ud til kroppens mange celler. Når immunforsvaret ikke fungerer nedsættes menneskets modstandsdygtighed over for virus-, bakterie- og svampeangreb. Et svækket immunforsvar kan fejlregistrere kroppens egne celler og derefter angribe mennesket egen organisme (autoimmune sygdomme), hvilket f.eks. kan give forskellige former for eksemer, allergier og bindevævslidelser (gigt).
Er immunforsvaret træt, kan der desuden være situationer, hvor det ikke længere registrerer eller bekæmper fremmedstoffer i kroppen. Dette fører i første omgang til lettere infektioner. På længere sigt kan manglende immunkræfter bl.a føre til alvorligere infektioner, celleforandringer og cancer. 
Dette kan være éen forklaring på hvorfor så mange (ca. hver 3. menneske nu) får cancer.
Der er selvfølgelig mange andre årsager, der kan være i spil.
I den nyeste hjerneforskning har man fundet ud af, at nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret deler de samme signalstoffer i kroppen. Netop derfor forstyrrer ubalancer i hormonsystemet også vores nervesystem. Dette kender de fleste kvinder fra den præmenstruelle periode (dagene før menstruation), hvor de oftest rammes af humørsvingninger, depressioner og afmagt. Ikke kun kønshormonerne har betydning for vores psykiske balance. Også hormonerne fra skjoldbruskkirtlen, binyrerne, hypofysen, pinealkirtlen og hypothalamuskirtlen kan forstyrre nervesystemet og den psykiske balance. For at styrke sit nerve- og hormonsystem skal man selvfølgelig sørge for en god kost og motion. Men det absolutte afgørende er livskvaliteten. Livskvalitet er jo et stort emne, men alligevel er der nogle grundlæggende forhold i måden at leve sit liv på, som bliver afgørende for både livskvaliteten og sundheden i nerve- og hormonsystem.
Ønsker man at holde sit nerve- og hormonsystem stærkt gennem livet, skal man lære at bruge kroppens egne indre medfødte mekanismer til opnåelse af balance i sind, følelser og krop – nemlig følelserne.
Fra fødslen er vi blevet givet to sæt følelser – nemlig de positive og “negative”. Disse to sæt følelser kan opleves som sindets og bevidsthedens balanceredskab.
Nøjagtigt som sanserne for tryk, smerte, kulde og varme lærer mennesket at begå sig i det ydre miljø, er følelsernes opgave at lære mennesket at begå sig på det indre mentale plan. Dette skal forstås helt bogstaveligt. Dårlige følelser opstår altid i mennesket som modsvar til en fejltagelse i sindet. Tænker et menneske f.eks., at han/hun ikke er god nok og holder fast i denne konklusion på sit eget værd, opstår mindreværdsfølelse som modsvar på denne fejltagelse.
Jo værre fordømmelsen er – jo værre og stærkere vil også mindreværdsfølelsen være. Mindreværdsfølelsen forsvinder først, når den fejlslagne tanke opgives. Sammenligner vi denne indre mekanisme med kroppens fysiske sanser, svarer dette til at trække hånden til sig, når en kogeplade bliver for varm.
Desværre er følelserne ikke helt så kontante og smertefulde i deres afregning, som den smerte der opleves ved berøring af en kogeplade. Dette er også grunden til, at de fleste mennesker vælger at sidde følelsernes budskaber overhørig. Konsekvensen er imidlertid lige så stor! På samme måde som en kogeplade ødelægger hånden, vil en fejlbevidsthed med tiden også ødelægge nerve- og hormonsystemet.
Når vi oplever positive følelser er disse selvfølgelig kroppens anerkendende signal til vores bevidsthed og tanker.
Betragter vi følelserne mere detaljeret, ser vi, at vores organisme endda er lavet så genialt, at der gennem dagen opstår mange forskellige slags positive og negative følelser. Der er så at sige forskellige følelser til forskellige tankemønstre.
Skal nerve- og hormonsystemet være stærkt, må vi altså som mennesker leve i overensstemmelse med vores følelser.
Og så er vi tilbage ved hønen og ægget! Nyeste forskning viser at Epstein Barr virus (kendt som “kyssesyge”) antistoffer ses hos patienter med Hashimotos.
Og jeg var ret voldsomt syg som teenager med “kyssesyge” – indlagt med meget forstørret milt (milten er sjovt nok også en vigtig del af vores immunforsvar), syg i over 1/2 år.
Jeg har altid siden mine “unge” år lidt af kolde hænder, fødder, frosset selvom vi har siddet i Spanien i 35 grader, lidt af forstoppelse, voldsom træthed (som i: Jeg kan sidde på komando og falde i søvn), tonsvis af ledproblemer, svært ved at tabe mig (selvom jeg har holdt streng diæt og dyrket RIGTIG MEGET sport/motion) og på et tidspunkt i min cykelkarriere sågar fik astma. Dvs. det blev kategoriseret som anstrengelsesastma, fordi det brød primært ud, når jeg lå omkring max puls (hvilket jeg jo gjorde ret ofte, for at forbedre mig). Det mærkedes som noget “hævede” i halsen. Set i bakspejlet og med de symptomer jeg har i halsen nu, vil jeg formode at alle mine symptomer i virkeligheden stammede fra skjoldbruskkirtlen (vi har lidt overflod i familien mht. skjoldbruskkirtel ting) og Hashimotos.
Jeg ved det ikke, men set over tid og hvor meget jeg har “budt” min krop af fysisk og psykisk “stress” giver det hele efterhånden mening. En mening jeg har “ledt” efter, da jeg fik kræft.
Jeg kan så takke mig selv for – at jeg stort set hele mit voksne liv – har fyldt min krop med masser at sund mad, vitaminer og mineraler. Det har i min egen overbevisning gjort at tingene ikke er blevet værre.

Det synes jeg lyder som en rimelig hypotese og med det in mente vil jeg ønske dig en god

Kr. Himmelfarts”ferie” (jep, jeg tiltuskede mig lige en fridag i morgen ?)

 

 

Tak fordi du læste med og må du have nogle dejlige dage til vi “mødes” næste gang.

❤️