mode og lymfødem

Nu må jeg vist få skrevet lidt om mode, lymfødem og kompression……..

Jeg har altid været en “buksepige” til hverdag. Uniformen bestod af cowboybukser og en polo. Nemt, bekvemt og slidstærkt. Jeg ville rigtig gerne være feminin, men det var ikke særlig nemt med mit tidligere arbejde. (massør, manuel terapeut mv). Her skulle det være praktisk og rart at have på…….

Efter jeg har fået lymfødem, har påklædningen bestået af enten kjole eller nederdel og top. Det er total besværligt at have bukser på udover de tykke strømpebukser. For det første er det varmt (forestil dig en varm dag med de tykkeste uldne strømpebukser og så et par bukser ud over… NOT….. En anden ting er, at mine ben har forskellig tykkelse. Højre er værst ramt og det gør det endnu mere besværligt mht bukser. Der er så vidt jeg ved ikke opfundet nogle bukser der øges i omgang i løbet af dagen???? med mindre det er total brede. :-)

Og nu når snakken kommer til brede bukseben, er det jo nærmest top moderne pt.

Forleden dag var jeg over og besøge min kusine i Malmø, og naturligvis var vi lige et smut i Emporia. Her fandt jeg de fedeste, mest behagelige og også lidt smarte bukser, som haps fluks røg ned i min indkøbskurv….. sorte bukser fra Indiska

De er simpelthen så behagelige at have på og de kan dresses både op og ned. Så det kan være hverdagsbukser med en smart skjorte eller top eller aftenpænt med en habitjakke med top under og selvfølgelig lidt accessories til. Det allerbedste er, at jeg får km lange ben, når jeg har dem på :-). Ikke at jeg er total kortbenet, meeeeen man vil vel altid have laaaaange ben…… :-)

Testen de også har bestået er, når jeg har siddet ned og skal rejse mig op så vil jeg gerne have at buksebenene bare “falder ned” og ikke klæber til benene. Og det er jo netop det der er problemet, når man går med kompression og i løbet af dagen bliver lidt federe omkring stængerne.  Jeg kan blive helt hysterisk, når buksebenene klæber og ikke bare retter sig. Egentlig total latterlig ting at bide mærke i, men sådan har vi jo alle nogle sære indfald :-)

Så det jeg vil med dagens indlæg er, tænk ud af boksen, prøv noget helt andet end du er vant til. Tag evt. en god ven/veninde med, der er ærlig. Lad evt. ham/hende finde noget tøj og selvom du ikke lige umiddelbart bryder dig om det, så prøv det. Tit bliver man meget overrasket. Alternativt kan du booke en stylist eller personlig shopper. Ofte koster det ikke noget andet end hvis du køber noget af det tøj shopperen finder! og det er jo ikke så tosset. Det kan være en rigtig god idé, hvis du er helt “lost” og ikke kan komme ud over dine indkøbsvaner.

Jeg kunne rigtig godt selv tænke mig at prøve en personlig shopper og hvem ved, måske kommer det til mig en dag :-)