Sidste dag i arbejdsprøvning

Så oprandt den sidste dag med arbejdsprøvning. Jeg har været i gang i 13 uger som administrationsmedarbejder, rådgiver og på et projekt.
Rigtig spændende, men hårdt. Hårdt både fysisk og psykisk, men det er jo sådan set også det en arbejdsprøvning går ud på……
Jeg har været “spændt” så hårdt for, at jeg er vågnet op med influenzasymptomer. Lidt vildt, men logisk nok når jeg tænker over det. Mit lymfesystem kører i forvejen på højtryk, fordi jeg mangler lymfeknuder fra oppe under mellemgulvet og nedad i begge ben (lyskerne). Det svarer lidt til at hovedbanegården bliver lukket, men alle de små stationer stadig er i drift og det vil i sig selv øge presset.
I mit tilfælde (og i så mange andres, der har været ude for det samme) skal den samme lymfevæske stadig igennem systemet, men “hovedbanegården” er lukket for altid. Og da lymfesystemets overordnede arbejdsopgave er at opsamle overflødigt væske, bekæmpe bakterier, virus osv med hjælp fra de hvide blodlegemer – der er kroppens “soldater” , skal der ikke meget fantasi til at forså at kroppen hele tiden er på overarbejde. Dette er også en af grundene til at der kan opstå lymfødem, men mere om det i et andet indlæg.

Arbejdsprøvningen skulle munde ud i tilkendelse af flexjob, hvis kommunen finder mig egnet. Det vil tiden vise, men jeg håber det. Jeg vil rigtig gerne på arbejdsmarkedet igen, men er også klar over at det bliver rigtig svært på almindelige vilkår. Noget svær kamel at sluge, da jeg tidligere har haft min egen virksomhed og der arbejdet ofte 50 timer +.

Men nu er det nok tid til at passe på sig selv. Jeg tager i hvertfald min nuværende situation som “vink med en vognstang”…

LymphaPress

Når man nu er så uheldig at have trukket det korte strå i lymfødem lotteriet, er det super ærgerligt at behandlersystemet primært går ind for bandagering og kompression. Mange bliver ikke rigtig informeret om andre muligheder for at få et bedre liv med lymfødem :-/
Det var helt tilfældigt, at jeg på facebook i en gruppe læste om en der havde en LymphaPress maskine.
Tidligere har jeg læst om og prøvet nogle andre maskiner, der hjalp en smule på lymfeproblemet og var lidt “pas” på at prøve endnu en elektronisk dims.
Det der fik mig til at prøve var, at jeg kunne få den på prøve gratis i 14 dage. Jeg søgte efter alle de informationer min google-ven havde, og der kom kun en dansk side frem. Nysgerrig som jeg er, skrev jeg med det samme for at få uddybende informationer og for at reservere en maskine.
Samtidig søgte jeg kommunen om maskinen som hjælpemiddel, fordi jeg tænkte at – det tager jo noget tid før en godkendelse kommer i hus – og hvis den virkelig var så fantastisk gjalt det bare om at klø på med ansøgningen.
Heldigt for mig ligger virksomheden Apodan lige inde i Kbh. S, så efter kontakt med en af deres sælgere fik jeg lov at hente den samme dag.
Overdrevet hurtig og god service.
Som altid var der jo ingen grund til at læse brugsforvirringen, men det gjalt bare om at hoppe i soveposen for at mærke effekten.
Og er du helt vanvittig en effekt!
Jeg følte virkelig, at min krop var som før jeg fik lymfødem…… uro, smerte og ømhed forsvandt stort set efter den første “massage”. Mine kompressionsstrømpebukser blev med et for store, og det var i det hele taget en total wow-effekt.
Efter et par gange begyndte jeg at måle mig, for at se effekten “sort på hvidt” og den første gang jeg målte før og efter var der 15 cm forskel et enkelt sted. Det var og er jo total overdrevet!
“lymfe massagen” gik over stok og sten og jeg kom vist til at vænne mig så meget til den, at jeg faktisk glemte hvilken dato den skulle afleveres. ups…..
Jeg lånte den i forbindelse med påsken i år, hvilket gjorde at dagene bare gik. Da jeg skulle aflevere den var jeg nærmest desperat for at få min egen. eg havde fået det så meget bedre i min krop og med lymfødemet at jeg slet ikke kunne forestille mig et liv uden.
Så jeg gik nærmest i selvsving og kimede kommunen ned, for at høre om de havde modtaget min ansøgning og hvor lang tid der mon ville gå før jeg fik svar.
Heldigvis skulle de bare have en lægeerklæring om hvorfor jeg havde behov for maskinen, så straks glødede telefonen inde på Rigshospitalet.
Desværre kan man kun komme i kontakt med en sygeplejerske 1 time om formiddagen, så dagene kan gå hurtigt hvis man ikke kan komme igennem.
Heldigvis gik der kun 3-4 dage før end en læge havde skrevet og faxet erklæringen til kommunen.
Jeg blev faktisk ringet op af lægen, der fortalte at hun havde faxet erklæringen (det var en fredag over middag), så hun syntes jeg skulle tage fat i kommunen med det samme.
Straks efter ringede jeg til kommunen og forklarede at der lå en fax med en lægeerklæring.
Jeg håbede jo naivt at jeg kunne få maskinen om eftermiddagen….. (havde clearet med Apodan at de havde en liggende på lager).
Og naturligvis blev lyset slukket lidt, da jeg fik af vide at de lige måtte have det op på et møde da det er en forholdsvis kostbar maskine. Klart nok, men man håber jo altid lidt……
For at gøre en ret lang historie lidt kortere endte det faktisk med at sagsbehandleren ringede lidt i lukketid og fortalte at jeg havde fået bevilliget maskinen og at hun bare ville ringe og fortælle det, hvis jeg var så heldig at kunne få den samme eftermiddag.
Hold nu k….. jeg var ved at tabe mund og tænder. Tænk at være så heldig! ofte har vi mennesker kun brok tilovers for kommunen og deres ansatte…. okay, nogle gange må der gerne brokkes :-)
Jeg ringede straks til Apodan og den søde dame insisterede på at blive 1/2 time længere bare for at jeg kunne hente mit “nye liv”.

Total glædes historie. Kan kun sige en ting!, dem er lider af lymfødem sæt i værk og få prøvet den maskine!!!!!!!

Nedenfor smider jeg lige et par billeder at mig i soveposen på “kontoret” :-)

LymphaPress maskinen og ben....

LymphaPress maskinen og ben….

en stille dag på kontoret :-)

en stille dag på kontoret :-)

Dag 8. på C9 – Forever Living – Lymfeliv

Så er det snart slut med næsten daglig opdatering i forhold til C9 – Forever Living – Aloe Vera på Lymfeliv.

I de første dage tænkte jeg, at det ville blive forfærdeligt ikke at skulle spise andet end 1 x dagligt! men man vænner sig hurtigt til det.

Jeg er stadig sulten, men det bliver hurtigt en vane. I dag står menuen på mørbrad med ris og grøntsager. Lækkert :)